Hele dagen har jeg været aktiv og lavet grafik af pap - hvor er der mange spændende muligheder i denne form for dybtryk.
Først lagde vi trykpapiret i vand, dernæst skar vi papstykker til i passende størrelser for at give os i kast med motiver - en udfordring fra læreren var at bryde rammen for formatet og det var der rigtig mange gode bud på. En smuk guldsmed i rødlig jordfarve lagde sig foroven i et sort/hvidt/gråt landskab. En frøfigur i helt sorte omgivelser var også utroligt smuk. Der blev eksperimenteret og der blev brugt kuglepen, hobbykniv, søm og andre reskaber til at skabe et motiv på pappladen. Når motivet var fastlagt, fik pappet en omgang schellak og tørrede ca. en times tid og var så klar til at trykkes med.
I morgen går jeg igang igen, jeg glæder mig til nye eksperimenter og hyggeligt samvær. Der var neskaffe og chokolade og æbler og hyggelige og berigende snakke om grafik og kunst og arbejdsliv og en kreativ og dejlig lærer. Hvad kan man ønske sig mere ?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar