lørdag den 9. februar 2008

Nanna Hänninen.....udstilling på kunstmuseet i Tønder 2/2 - 20/4

Nanna Hänninen (f. 1973) er en finsk fotograf, der laver nogle spændende og særprægede fotografier.
Hendes fotografier er præget af et minimalistisk nedskrevet formsprog og en konceptuel tilgang til fotografiet....hun er meget eksperimenterende og undersøger forholdet mellem virkelighed og billede i sine fotografier, men skaber samtidig et meget poetisk udtryk.

Jeg vil her nævne hendes serie "The New landscapes"(click welcome og works 2004, 2005, 2006), der består af fotografier af landskaber, by-skaber som er optaget i mange forskellige storbyer rundt omkring.
Jyväslylä, Kuopio og Helsinki i Finland; New York, zürich, Basel, Düsseldorf og en del andre steder.
Hun skildrer berømte byer om natten, deres bygninger, fabrikker, kirkegårde, lufthavne m.m. og fotografierne bliver et mix af lys fra byens sceneri, slørede lysstreger, der minder om en slags abstrakte slørede landskaber på kanten af opløsning fra det genkendelige. Der er mange spændinger i hendes fotografier, der er svære at tolke éntydigt....de synes at balancere mellem figurativt/reference til virkeligheden, der dog kun markeres i billedernes titler og et rent abstrakt formsprog.
De synes også at være svære at få hold på rent størrelsesmæssigt..hvilken skala drejer det sig om her ?
Hun gør brug af et 4 x 5 storformatskamera...håndholdt og lang eksponeringstid.....og virkelighedsreferencen ligger udover titlen i, at hun har stået i forskellige storbyer og fotograferet selve stedet/storbyen på en meget cool, rationel og distanceret måde , hvor hun som en anden seismograf registrerer byen og dens bevægelser.
På samme tid fotograferer hun stedet udfra en mere subjektiv og individuel oplevelse idet hun via det håndholdte kameras rystelser via hendes evt. host, latter, tale, åndedrætsbevægelser under selve eksponeringen påvirker lysstregerne med rytmiske udsving, der er som tegninger af hendes kropsbevægelser.
Så hun kombinerer en meget distanceret og meget rationel tilgang i skildringen af storbyen med en individuel/subjektiv oplevelse via kroppens personlige prægning af filmen.
Resultatet er en konstant krydsning af de indre og de ydre bevægelser.....
Ser man nogle af billederne er lysstregerne sorte og baggrunden lys og det skyldes at hun bearbejder negativet i computeren i en slags omvendingsproces, hvor hun af negativet skaber et positiv og muligvis bliver de bearbejdet yderligere...

Se en god artikel af Anna Krogh om Nanna Hänninens billedsprog og hendes påvirkninger/referencer indenfor kunsthistorien/fotohistorien....

Se omtale af udstillingen i aarhus.nu og fra Finlands-Instituttet

Se hendes hjemmeside.

4 kommentarer:

bharfot sagde ...

Så rare de bildene er. (Men fine.) Lurer på hvordan hun lager dem? Lite lys og lang lukkertid kanskje. De er som streker på papir.

Anita Thomhave Simonsen sagde ...

Hej Bharfot!
Havde desværre ikke tid til at undersøge så meget om Nanna Hänninen, da jeg stødte på henvisningen til udstillingen i Tønder: Men jeg lægger snart lidt mere på indlægget om hendes fotografi.....hun er meget inspireret af at undersøge forholdet mellem billede og virkelighed i sine fotografier og mange af de billeder, der ligner streger på papir... er streger af lys på papir og som du har bemærket, taget med lang lukkertid...det som er særpræget ved hendes fotografier er at hun via lang eksponeringstid får genstande/personers bevægelse ind på negativet men samtidig i sin brug af et storformatskamera 4 x 5 som hun benytter håndholdt....så får hun også sin egne krops bevægelser med...eks. da det er vanskeligt at holde kameraet stille så får hun bevægelser af sit åndedræt med...eks. bevægelser fra hendes latter, hvis hun har grinet under fotograferingen m.m.
Hun dokumenterer på én gang den virkelige verdens bevægelser og hendes egne..
Og der er skrevet en spændende artikel om hendes billedsprog af Anna Krogh...se http://www.bjerggaard.com/modules/default.aspx?pageid=3&exhibitionid=13&showid=tekst

Allan sagde ...

Hammertæske fedt link og omtale. Tak for det - lige noget for mig.

Anita Thomhave Simonsen sagde ...

Åh det glæder mig Allan ! Jeg blev selv meget fascineret af hendes tilgang til fotografiet ( har også en svaghed for fotografi) og syntes det var meget lærerigt at sætte mig ind i, hvad det var for tanker, der lå bag og teknik hun brugte og hvorfor...