søndag den 24. februar 2008

Søndagsturen ud i naturen med hunden.....


Her bor jeg...følg med på en tur med hunden...


Birka på snart 2 år elsker nogle lange søndagsture rundt i området omkring huset....her er vi nået ned på diget ved Gudenåen, der ligger ikke så langt herfra....på et tidspunkt...ret snart....bliver diget gennemhullet af nogle store rør, så vandet fra Gudenåen kan strømme frit ind på de nærliggende marker.....


Her er vi nået ned til et udløb til Gudenåen...her sidder tit en isfugl tidligt om morgenen, men idag nåede jeg lige at se en hvid mink, der lever frit og holder til her.....den plejer at komme frem igen, hvis man står stille i et stykke tid....men vi har nok lavet for meget ravage idag....så lige da den smuttede om hjørnet af cementbyggeriet her og ud i vandet....hunden fik sig en badetur...men den var meget nysgerrig og snusede længe rundt, så den har nok kunnet lugte minken..


På den anden side af Gudenåen var der svanetræf på marken...


Her langs vores grund er der en musvågerede oppe i træet....


Her er nogle rådyrspor.....


Og her er vi ovre at kigge til rævens grav....den har et helt område med toppe af sand/jord spredt rundt omkring...nogel steder er der forsøgt gravet, men ser ud til at være opgivet...den har dog en del udgange/nedgange men det her var det største hul......hunden er nysgerrig...


Ja den er god til at grave den ræv og man kan tydeligt lugte, at den holder til her...pludselig kommer en ram lugt af ræveurin, mens jeg vader rundt i området......


Den kan også andet end at tisse...ofte efterlader den sine snoede ekskrementer på forhøjninger af enhver art.....

Pludselig kommer en mindre flok rådyr løbende og løber nedad, men de opdager hundens og min færden i området...men står dog stille på behørig afstand og iagttager os i en 3-4 minutters tid....de er ikke helt uvante med os...


Her er resterne af nogle grantræer, som den tidligere ejer lod plante, men rådyrene spiser af dem...særligt skuddene i hårde frostperioder...og så bliver de ikke til noget....


Tæt på huset har vi hegnet et stykke ind...og plantet nogle frugttræer for et par år siden...en dag stod lågen åben, da snoren var gået i stykker og for et par dage siden, selvom vi hverken har frost eller der har været mangel på mad til de kære rådyr...så forvildede to rådyr sig ind i vores indelukke, og vi kiggede tilfældigvis ud af vinduet og syntes godt nok de var tæt på.....på et tidspunkt går det op for dem, at de er næsten spærret inde....og så forsøger de at springe over hegnet....den største af dem klarede det...men den mindste rammer bare ind i hegnet...heldigvis er den rimelig roligt og går og lusker langs hegnet og finder efter et minut udgangen....jeg tror de har fået sig en forskrækkelse og tør nok ikke kigge ind igen....

Jeg var ved at være lidt nervøs for vores frugttræer...men der var ikke sket noget...tror bare de har været nysgerrige, måske var det det lækre grønne græs....


Inden vi går ind til mere kaffe og morgenmad til mig...så finder hunden lige en pind at lege og løbe rundt med...jo større jo bedre..og kommer den farende bagfra er det med at passe på ikke at blive væltet omkuld af en hund med en lang pind på tværs i munden......

Ingen kommentarer: