lørdag den 15. marts 2008

KP Aarhus.....

Jeg har i en del år taget ud og se Kunstnernes Påskeudstilling i Århus, der er en censureret udstilling, hvor rigtig mange sender deres værker ind til bedømmelse og håber at få dem antaget.

Jeg har dog sprunget over nogle år...simpelthen fordi jeg synes det var for kedeligt......og havde slet ikke tænkt mig at tage ud og se den i år. Men for lige at se om der nu var nogen jeg kendte, der var kommet ind...så gik jeg ind på denne side og blev glædeligt overrasket over hvor spændende de fleste værker er.

Så planen er at tage på besøg i Århus Kunstbygning i Mørksgade og se de udstillede værker.

Via min netsøgning lagde jeg specielt mærke til Sara Lubich og hendes fotografi af noget som jeg umiddelbart ( da jeg så billedet i lille format) tolkede til at være en slags gips-buste af en eller anden komponist, men da jeg klikkede for større format viste det sig at være en bunke hvid vasketøj, lagner måske, og man aner lige en person bagved bylten...billedet er et fotografi taget i et møntvaskeri, ser det ud til....

Og så var der Merete Diness som jeg også faldt over..og som jeg fandt dette om....ret interessant projekt fra 2004 af 5 kvinder i en hangar...synes godt om måden det skulpturelle og billedet bliver koblet specielt i værket, der består af en stor rød cirkel oppe på væggen, lille blå cirkel på gulvet og så er de forbundet med noget, jeg tror er fiskesnøre...smukt...

Jeg vil da også lige nævne Tine Balle Jensen som laver nogle ret interessante billeder..malerier/tegninger.....et underligt univers af personer, mest unge kvinder, af ting, ledninger, og hun gør brug af forskellige teknikker, der både mødes og konfronteres.....og en brug af en farveskala, der minder mig om graffiti...dog er hendes brug meget mere nuanceret...

Så den udstilling vil jeg nu glæde mig til...dejligt...

Ingen kommentarer: