tirsdag den 30. september 2008

Mindre papirskål med spiral og bogstavmotiv...


..her er en papirskål, som jeg tidligere har solgt men som er udført i samme teknik som den lidt større papirskål med åkandemotiv......og her ses virkningen af tjæren...

Papirskål med gul åkandemotiv....


Her har jeg givet papirskålen tjære (icopal murasfalt) som er fortyndet med terpentin....ved siden af står en anden skål, som også har fået og allerede nu kan jeg se, at skålene optager murasfalten på forkellig måde...den lille skål suger mere og har har jeg sandsynligvis brugt mindre lim i forbindelse med opbygningen af skålen...det som skal lægges mærke til, er de acrylfarvede områder, der har fået et lag snedkerlim.....på et tidspunkt vil jeg aftørre skålene med terpentin og så vil de fremstå med fine farver og en brunlig spættet baggrund...

...i øjeblikket står de to ovennævnte skåle stadig i skuret...så for at vise effekten af hele processen vil jeg vise en ældre skål....som har fået samme behandling....i mit næste indlæg...

mandag den 29. september 2008

Fremgang for papirskålen...


Nu er selve åkandemotivet malet på papirskålen og så skal der laves en sort konturstreg rundt om blomster/stængler og blade....

..her kan man se, at jeg har tegnet noget af det op med sort kontur......noget mangler stadig konturstreg.....

...her er konturen tegnet helt op og alle motivdelene er blevet malet yderligere med snedkerlim...så skal papirskålen over i mit skur og have en gang tjære, der er fortyndet med terpentin....en eller to gange.....og så skal overskydende tjære tørres bort....hvis ikke jeg havde malet motivet over med snedkerlim, ville tjæren suge ned i acrylmalingen og den gule og grønne farve ville blive grumset og brun...men i stedet så kommer de klare acrylfarver frem efter min aftørring......når det er gjort er papirskålen næsten færdig.....så kommer lidt langtidstørring for at fjerne lugten af terpentin og tjære......

søndag den 28. september 2008

Linjemønster på finér...


Her har jeg tegnet et linjemønster op på et stykke krydsfinér.....jeg vil hugge ud med træsnitsredskaber men beholde selve blokken som billedet...der er ikke noget som skal trykkes....

her ses det ene hjørne tæt på og kanten har fået en omgang af en blanding af mørk rød og blå narvsværte.....

lørdag den 27. september 2008

På morgentur med hunden...


De kan ikke dy sig, kalvene, for en lille morgentur udenfor indhegningen....jeg kan se et par stykker forude....

..her er en af de hårdhudede, den er lidt sejere end de andre kalve og flytter sig ikke sådan umiddelbart...
......nå nu er de godt nok tæt på, så jeg må hellere lige holde øje med dem, er det som om den tænker....
.....og 1,2,3 så er den alligevel på vej ind i indhegningen igen....
skuler lidt ud på os...hehe! når de er gået et stykke forbi, så smutter jeg ud til det dejlige grønne græs igen...hehe!...

...andre lidt større kalve hygger sig fra morgenstunden med at øve sig...

onsdag den 24. september 2008

Begyndelsen til et nyt maleri...cirkelmaleri....

Dette indlæg kan med fordel læses nedefra:

Her er nogle billeder fra mit arbejde med at lave en ramme og lægge lærred på...male det med hvid plastikmaling og tegne en stor cirkel op....

det er dejligt at have et eller to borde til at lægge billedet på...her har jeg løseligt tegnet cirklen op med blyant....

...nu er jeg ved at lægge hvid plastikmaling på og så er det dejligt med lidt tynd plastunderlag for at skåne bordet...jeg lægger også et gammelt lagen rundt langs gulvet...jeg er lidt ør over det splinternye gulv...

....her er jeg færdig med at sætte lærred fast med hæfteklammer....og det er klar til maling...

...jeg laver to folder i hjørnet og bruger en hæfteklammepistol til at hæfte den yderste fold over den bagvedliggende fast.....

...her har jeg klippet overskydende stof af efter jeg har givet hæfteklammer hele vejen rundt...jeg venter dog lige til sidst med alle hjørnerne....
...jeg har efterhånden fået arbejdet med at lave rammer ind i hænderne og fundet ud af hvor meget jeg skal stramme til og i hvilken rækkefølge jeg skal hæfte siderne.....jeg bruger Politikens Kunstnerhåndbog, hvor der er en god opskrift på s. 61 i min udgave ( under forbehandling af fleksible bundmaterialer)....jeg vasker lærredet først i vaskemaskinen på 60 grader og stryger det og så har jeg ikke problemer med, at det krymper og blindrammen spænder op som en bue ( men jeg har prøvet).....

...her ses det færdigkøbte lærred som jeg har købt i stykker af 10 meter...jeg måler det og lægger lidt rigeligt til for det krymper i vask...mellem 12-20 % afhængig af lærredets størrelse...

Man skal starte tidligt idag....


...om det her er en reklame for, at man skal komme med sine små babyer og få lavet piercing og hanekam og hvad ved jeg....allerede mens de ligger i barnevognen.....ved jeg ikke....men et godt blikfang er de i tatovørens vindue i Kolding, hvor jeg faldt over dem....den nedrullede blé så jeg faktisk først da jeg kiggede billederne igennem....

mandag den 22. september 2008

En af mine favoritbutikker....Linå ved Silkeborg...


Jeg fik en lille reklameseddel for Åbenhus dag, hvor du kan komme og se forskellige arbejdende stande og evt. få idéer eller få købt noget materiale...

Jeg vil gerne gøre lidt reklame for Linå i Silkeborg....jeg skulle ned og hente nogle billedskærejern som jeg mangler og orla skulle have nogle trælister og noget lys shellak og lidt til en slibemaskine.....Linå er en butik, der sælger materialer, udstyr og værkstøj samt inventar til sløjd, værkstedsfag og fritidsaktiviteter.....du kan købe materale til buebygning, læderarbejde, knivfremstilling, trædrejning og du kan købe båludstyr, telte og materiale til rollespil m.m. for bare at nævne noget af alt det, som der sælges både via den konkrete butik og via netshoppen...

Her er et billede jeg tog af lidt tøj, der kan købes til rollespil, men der var en del mere og mange spændende rekvisitter...bl.a. filmblod i store og mindre doser....også i små bitte kapsler..og tomme kapsler, så du selv kan lave dem og fylde op fra en større beholdning.....

Her ses butikken på Bersøesvej og det var nemt at finde.....god og venlig betjening, der havde
tid til at hjælpe.....
...her ses mit billedskærerudstyr....og de nyeste 3 billedskærerjern med skafter som jeg selv skal have monteret......skafterne ligger godt i hånden og selve jernene er af en ret god kvalitet....

Birka i en trekantform...


Hej... jeg er Birka og jeg er model for min mor, Anita....selvom det ikke altid er frivilligt og honoraret kunne være større.......men hun bliver så glad, når jeg gider posere lidt for hende selvom jeg har gjort det utallige gange.....de er så nemme at gøre tilfredse, de mennesker, lidt poseren og modelarbejde, et par gåture i engen og et par hop op på deres rene tøj er nok til at de stiller op med et glad ansigt det meste af tiden......hvis du som minimum overholder det så har du nogle glade og tilfredse mennesker og det er da ikke værst....

fredag den 19. september 2008

organiske strukturer....


..bearbejdet fra nedenstående...


bearbejdet....fra nedenstående.....


bearbejdet..kontrast og autojuster...


originalfoto.....

På min tur idag med Birka...


Med lidt billedbehandling er noget af en rustplet kommet til at se sådan her ud.

I dag gik jeg en tur på engen og i forbindelse med opstart af et vådområdeprojekt her i vores område, der skal munde ud i Gudenåens oversvømmelse af noget af engarealerne hernede...så gik jeg mig en tur på en vej, der er blevet opført midlertidigt for at store maskiner skal kunne køre i det sumpede område...der er blevet lagt noget ret kraftigt sort filtagtig underlag og ovenpå er der sand og så er der lagt nogle tykke rustne plader, der oftest bruges til den slags projekter....da jeg gik ned ad denne nye midlertidige vej fandt jeg nogle smukke rustpletter på pladerne og så ville jeg lige have nogle billeder af dem...så måtte Birka pænt sidde og vente imens...skægt nok så kom der en fiskehejre flyvende lige hen over hovedet på os...ca. 3 meter oven over Birkas hovede og hun kiggede op men blev pænt siddende..det synes jeg faktisk var ret fint klaret af en lille nysgerrig brun hund.....

Her har jeg fotograferet min skosnude og en rustplet...og lige givet den lidt ekstra farve...

...mere rust udsat for HP Image Zone...

tirsdag den 16. september 2008

Spændende tegner/maler....fra Australien...

På sitet Fecal Face fandt jeg et interview med australske Justin Williams....ret gode ting han laver...tjek selv interviewet her og hans hjemmeside her

mandag den 15. september 2008

Åkandeblade...lidt stængel....


Jeg har arbejdet med at få placeret nogle åkandeblade på skålen og de skulle ikke være i perspektiv men set på en måde oppefra og mere være et tegn....selve bladets omrids som et ornament eller et grafisk tegn...og blomsten skal ses mere i ordinært perspektiv......

blomstens stilk havde jeg tidliger fået lavet et knæk på og det fungerede ikke....for det gav ikke en flydende og glidende bevægelse rundt om skålen...og det vil jeg prøve at se om jeg ikke kan skabe en fornemmelse af, at ornamentet smyger sig rundt om skålen.....det er bevidst at selve blomsterhovedet og bladene er store...og her tænker jeg at nu skal de heller ikke være større...overvejer om de kunne være mindre...om der kunne være enkelte, der er mindre...måske som om de er lidt længere væk..længere inde....kommer til at tænke på William Morris, ( uden sammenligning iøvrigt) en engelsk kunstner fra sidst i 1800-tallet som bl.a. er kendt for arts and crafts-bevægelsen og for design af mønstertapeter....og på art nouveau eller jugendstilen der var fremherskende omkring år 1900 med dens arabesker og slyngede ornamentale organiske former.....en anelse i retning af det slygede organiske må det godt være....

....her ligger skålen på hovedet og tørrer..heldigvis så tørrer acrylfarven ret hurtigt.....

Zebraer og andre dyr....


I nærheden af Hammershøj mellem Viborg og Randers er der en stor gård, der har disse dyr gående....vi standsede bilen og tog en pause på vores tur hjem fra Holstebro i weekenden....


zebraerne var drillesyge og gik ofte hen til kamelen og puffede til den men den gumlede tænder af dem....på et tidspunkt, hvor jeg havde kameraet i lommen, gik den ene zebra om bag kamelen og nærmest satte begge forben op på den bageste pukkel....som om den ville have kamelen til at rejse sig....
...og det skete også.....men kamelen var meget nysgerrig og gik lige hen mod os...

....en nysgerrig men meget rolig kamel.....
....på et tidspunkt går den næsten helt hen i hjørnet hvor Orla, jeg og Birka står og det blev for meget for Birka...specielt da jeg var på den anden side af hende og kamelen...så gøede hun, rejste børster og vred sig i halsbåndet, der faktisk var ret løst, så Orla var bange for hun skulle vride sig ud af halsbåndet og enten hen til kamelen eller ud på hovedvejen, der gik lige forbi...

...så her trækker han afsted med den vilde hund mens jeg får endnu et billede af kamelen....det er ikke nemt, når man ser en kamel for første gang og den frisk og frejdigt kommer hen mod en lille hund.....vuf! vuf!

søndag den 14. september 2008

Papirskål med gul åkandemotiv....


Efter papirskålen er tørret og taget af sin form, tegner jeg noget af motivet op og maler det....

...jeg bruger ganske almindelig acrylfarve.....

...jeg prøver lige at fornemme, hvordan det tager sig ud...før jeg går videre.....

Kursus i paptryk med Lisbeth Thingholm på Aarhus Kunstakademi ...27/28 september 2008...


Jeg var på kursus sidste år hos Lisbeth Thingholm i paptryk og det foregik på Aarhus Kunstakademi i Vestergade...det foregik i grafiklokalerne og det var et supergodt kursus...det var tilrettelagt meget fint og der var plads til at alle fik lavet ret meget og prøvet forskellige måder at arbejde med paptryk af......til sidst var der billedgennemgang og det var utroligt lærerigt at se alle de forskellige måder/motiver/ brug af farven og brug af stregen og jeg fik megt ud af det.....billedet her foroven er nogle af de tryk jeg lavede, hvor jeg arbejdede med bladformen.....jeg klippede simpelthen en form i papir og tegnede rundt om den...eller bare trykkede med enten kuglepen eller hobbykniv rundt om og bagefter så kunne jeg ligeså stille hive den ovale bladform af kartonen og det var så det, som blev fjernet, der blev trykt over på et stykke smukt og flot stykke trykpapir til grafik....grafik er en kunstform, der giver nogle meget taktile aftryk med mange fine toner i trykket....

paptryk er enkelt og nemt men giver smukke resultater....

Lisbeth Thingholm har et kusus i papttryk i weekenden d. 27 og 28 september på Aarhus kunstakademi og tilmelding kan ske hertil ( klik på det med rødt)eller via dette link.....i så fald kan du glæde dig til et godt og spændende kursus og lære om paptrykkets mange muligheder...

læs om mine oplevelser fra sidste år her...

lørdag den 13. september 2008

John Olsen...udstilling på Holstebro Kunstmuseum...

I dag var jeg i Holstebro på kunstmuseet for at se en stor udstilling af kunstneren John Olsen, der lige præcis åbnede idag....det er en udstilling, der tidligere har været vist på Johannes larsen Museet i Kerteminde i anledning af John Olsens 70 års fødselsdag og museumsdirektøren for Johannes Larsen museet, Erland Porsmose har i den forbindelse udgivet en biografi om kunstneren på 200 sider til en billig pris af 198,- .....senere skal den til Sjælland til Sophienholm....
Jeg købte bogen ( der også fungerer som et katalog ) og kan varmt anbefale den...velskrevet....og mange utroligt smukt fotograferede billeder og meget tekst....jeg kunne ikke lade være med allerede at begynde at læse i den på hjemvejen i bilen...


Selve kataloget til udstillingen, der samtidig er en biografi om kunstneren John Olsen og skrevet af Erland Porsmose sad jeg med i bilen på vej hjem og læste lidt og kiggede billeder...meget flot bog og værd at erhverve sig....

Her står Orla foran Holstebro Kunstmuseum og venter på mig...vi tog tidligt afsted og var der ved åbningstid kl. 11...senere på dagen kl. 15 var der fernisering hvor John Olsen ville være tilstede....mens vi kiggede udstilling blev der arrangeret og gjort de sidste forberedelser til ferniseringen....

Orla er godt igang med at se de mange utroligt flotte og interessante billeder på vøggene, mens jeg lige fanger en af John Olsens allertidligste skulpturer...en gammel engelsk dværgkamphøne i bronze fra 1964...meget smuk og interessant fugl....der er noget stædighed i kamphøns´udseende, der gør at jeg rigtig godt kan lide den her lille skulptur....."kom du bare an"......

Mange af de udstillede og store billeder er tunge af farver, men lige denne her skilte sig lidt ud og her er det nærmest et stregtegningsagtigt lyst billede....og meget smukke organiske strukturer....her er der brugt tusch på papir...

John Olsen bor på en gård på Fyn og holder får.....og slagter får...og han har brugt fåreinvolde..fåremaver til at lave mange af sine smukke organiske universer og organiske frostbilleder.....jeg har tidligere set nogle af disse billeder i temmelig store formater på Ribe Kunstmuseum men flere og nye var udstillet her.....kunstneren har arbejdet med store stykker kraftigt og godt papir og gode pigmenter fra Venedig og bl.a. kastet fåreindvoldene ned på papiret, der var påført pigment og vand og ofte også salt.....det har skabt et aftryk af fåreindvoldenes organiske former...alle de mange folder og mellerum skaber de smukke mønstre, når farvepigment,vand, salt og involdenes fedtede konsistens skaber et billede på papiret......meget fascinerende....
Her er et meget smukt eksempel på de smukke organiske former, fra 2005.....en utrolig farverigdom og mange smukke farvetoner mellem de brugte farver.....afsindig flot....

Til venstre ses en række af organiske former lavet med pigment på papir....nogle af John Olsens billeder har også ligget ude i frostvejr om vinteren og her har farvepigmentet sammen med vandet og salten ved hjælp af frosten skabt forskellige krystalformer flere steder på billederne.....meget smukt og en spændende måde at inddrage naturen selv i udformningen af billedernes motiv....

Disse store tegninger "Fugleham. I fuglens tegn." fra 2001 er skabt til Johannes Larsen Museet og er deres ejendom....jeg tror størrelsen er i retning af 2½ m. x 1 m. så det er store tegninger....meget flotte og lavet med kul, pastel og tusch på papiret.....

John Olsen er en meget mere alsidig kunstner end han er præsenteret her og arbejder både som billedhugger, med grafik, assemblage, tegninger, keramik, glaseksperimenter, fotografi, undreskabe med skeletter, fuglefjer, ting fra lossepladser, æg, gevirer, banaskræller, mågemumier og meget, meget andet...John Olsen er en meget eksperimenterende og spændende kunstner, der hele tiden prøver nye ting og materialer ....og så har han et jordnært natursyn med stor respekt for naturens variationer, dens rytme og evige genkomst og ser skønheden i både livet og døden....
En meget flot udstilling og et flot katalog, der varmt kan anbefales......mine fotografier her skal absolut opfattes som en appetitvækker, for de yder ikke billederne retfærdighed.....der er så meget mere spændende at se på udstillingen på Holstebro Kunstmuseum.....