torsdag den 22. juli 2010

Den gamle have bliver delvist reddet...


her er indgange til den gamle have...det var den første del af vores grund, som vi lavede til have med højbede og her plantede vi også nogel æbletræer og den del bærbuske....men de sidste par år er det groet til....både fordi vi nok havde for mange højbede og fordi vi ikke fik tid til at passe det på gr. af andre projekter, som skulle ordnes i haven.....
Men selvom vi har droppet det til grøntsagshave med højbede, så er vi blevet enige om at vi vil redde bærbuske og æbletræer og lave et stort kompostområde......så nu er vi gået igang med at rydde det ret høje ukrudt, fjerne en del træer af sorten el.som gror lystigt her hos os og som vi jo netop kan bruge til hegnspæle....fint...lågen her ind til det gamle havestykke er på sine sidste dage og skal nok udskiftes på et tidspunkt, men det må vente....

her har Orla ryddet et område omkring solbærbuskene og buskene var efterhånden tynget en del af det høje græs, så grenene lagde sig langs jorden og groede her....så det var nødvendigt at binde buskene op, så vi kunne komme til......men der er masser af solbær, som vi snart vil lave saft af....og så skal de nok klippes lidt ned, for de er blevet ret omfangsrige....

Lige overfor solbærbuskene har vi ryddet et stykke af området....fjernet nogle gamle højbede (de var svære at finde via synes og her måtte følesansen til hjælp....foden kan godt bruges).....buskrydderen måtte bruges af to omgange...og vi har en del genstridigt engsiv i tætte tuer, så det kræver en grundig omgang, men heldigvis så holdes engsiven nede efter at være skåret ned nogle gange...
...her en bunke indsamlede engsiv og lange græsstrå m.m.
Det har været nogle varme aftener her på det sidste og det har været varmt med havearbejde og nødvendigt med tøj til at dække kroppen for myg og klæg....¨så en af Orlas skjorter er god og luftig til det...men der er godt nok varmt og ikke køligt før ved 21-tiden....her har vi sat nogle hegnspæle i jorden til et kompostområde....3 x 2x 2 meter.......og vi skal også have klippet hækkken i år og er så småt igang...så den skal nok komme i brug....
Bærbusken er foruden solbær, ribs både hvide og lidt røde samt lidt stikkelsbær....og ud af fire plantede æbletræer, tror jeg kun der er to at satse på ( de får dog en chance de sidste to)...for rådyrene har været hårde ved dem...fordi vi ikke har hegnet ind...men det er også en del af projektet...ny indhegning, så både bærbuske og træer kan være i fred....træerne gav rimeligt godt med æbler sidste år men jeg tror ikke de giver ret meget i år....men jeghar hørt at ofte giver æbletræer godt hvert andet år.....så kan jeg måske glæde mig til næste år....




8 kommentarer:

Per sagde ...

Puha sikken en energi og så i den varme. Det er dælme en stor have I har!
Fortsat god arbejdslyst :-)

Prophecy sagde ...

Har lige 'fundet' din blog. Sikke en fantastisk have i har og er vild med jeres 'hegnspæle' til kompost område - rigtigt hjemmegjorte, sådan skal det være! Glæder mig til at følge jer :o)

Anita Thomhave Simonsen sagde ...

hej Per...ja det er sgu også svært nogle gange, selvom man selfølgelig selv bestemmer hvor meget man vil gøre brug af....man kan let blive fristet til lige at lave lidt mere....men det her gamle havestykke skal bare have græs, som så skal slåes og det kan vi sagtens klare udover det græs vi slår i forvejen....men ikke flere bede......nu skal vi bare have reddet buske og træer...that is all....
Tak for dine gode ønsker om god arbejdslyst....

Anita Thomhave Simonsen sagde ...

Prophecy...tak for dine pæne ord om haven....dejligt at du kan lide vores hegnspæle....
Desværre kan jeg ikke gå ind på din side....er ikke klar over om det bare skal være sådan...

Jan D. sagde ...

Min dybeste respekt for Have-folket....og så i den varme.

Der bliver noget at holde, når I engang er færdige.....på den anden side, så kan I jo også blive selvforsynende med en del.

Altså stor respekt.....fra en som har nok i karse-bakken på køkkenbordet ;-)

Anita Thomhave Simonsen sagde ...

ja hej Jan...tak skal du have...og stor respekt til en karsedyrker...jeg formåede at dyrke en bakke karse i december måned ( af bare havelyst)...men den mugnede for mig...måske var det også fordi frøene også var lidt for gamle og jeg derfor måtte vente længe på at der kom nogen op overhovedet....ja og så mugnede det så bare for mig...
men jeg håber vi har energi til det vi planlægger....men det nye her er faktisk bare at vi vil holde græsset nede og så bevare de bærbuske og træer, der i forvejen...men det er lige det med at få græsset kortet af, det handler om.....

Sidse sagde ...

Dejlige billeder fra din have. Tænk at dine solbær gemmer sig så godt. Skønt billede af dig.

Anita Thomhave Simonsen sagde ...

hej Sidse..tak skal du have..ja det er vist nogle værre nogen, de solbær...men nu er de kommet frem i lyset og allerede plukket og lavet til solbærsaft og syltetøj....( pyha det tog sin tid)...overvejer at købe endnu en saftkoger, som kan tage lidt bær og køre med to saftkogere, da det tager lang tid, når der kun kan være ca. 3-4 kg.bær i ad gangen ( det tager ca. 1 time)...så når vi også har brombær og gerne vil lave saft af hyldebær også, så skal vi i arbejde igen...vi må se om jeg får købt en ekstra...men det kunne være rart...