onsdag den 25. august 2010

endnu en ny dahlia/georgine ser dagens lys...

Det har godt blæst kraftigt idag og jeg måtte finde nogle pinde som støtte for georginerne...en af de største...med orange blomst var væltet og jeg er lidt bange for at den måske går helt ud for det var helt nede ved roden, den var knækket noget...hvor meget kan jeg ikke fornemme og om den visner ned eller er okey må tiden vise...men den står ellers så flot og giver meget for tiden....men blæsevejr er de søde georginer ikke meget for...

her ses georginebedet, som er plantet langs med drivhuset....

og her ses den nyeste fotograferet så den er skarp og den er lidt sjov med de røde nistre ( hvis man kan sige sådan).....de er allesammen hjertelig velkomne her i bedet...hvordan de end ser ud...og jeg kigger georginer, når jeg passerer folks haver og i bilen så får jeg ofte et glimt af nogle blomster og skal da lige se om ikke det er ...georginer.....sjovt så mange man ser efter man selv har fået georginer.....og hvor er der mange forskellige...det er ret vildt så mange...det synes jeg er rigtig sjovt ved den her blomst...

Haven giver det meste af maden idag...

Menuen står idag på kyllingelår, kartofler, tomatsalat, agurksalat og bønnesalat...det er kun kyllingelårene, olien og hvidløgene og eddiken som idag ikke er af egen avl....men meget af det er...og vi har sparet en del på indkøb ( men som jo selvfølgelig går i tid og indkøb af frø og gødning mm.) men det er dejligt ikke at skulle handle alt ind, men bare gå i haven og finde det...og så er der jo en glæde ved selv at have passet planterne og så smager det bedre...jeg synes særligt tomaterne, og agurkerne er meget bedre end de købte i supermarkederne....men chilierne er faktisk også...

Tomatsalt med olie og chili...

Agurksalat...i eddike....salt, peber og måske lidt sukker...

Egne kartofler fra haven...nu lakker det mod enden for vores kartofler...men næste år skal vi have flere....
bønnesalat med hvidløg og olivenolie...

chilien "Hot Lemon" er fra drivhuset...
Bønnerne fra vores bønnestativ...

Tomaterne er fra drivhuset...

Agurken fra drivhuset...

søndag den 22. august 2010

næste fase af en papirskål....eller to...


De to høje "rør" har fået tilført noget sort....sort håndlavet papir....og som jeg ikke har fået taget et billede af...så er jeg begyndt at give dem noget spartelmasse.....

men jeg startede ud med at bygge dem op sådan her....

lørdag den 21. august 2010

Jeg arbejder med nye papirskåle...


Jeg arbejder her med nogle høje papirbeholdere...nok mere præcist ord til de her end papirskåle.....

Denne her papirskål er ret stor...omkring 75 cm. i diameter......her har jeg brugt noget sort papir bl.a. til at lave noget af dekorationen udenpå....

her ses den samme papirskål fra en anden side...

og her en anden vinkel.....nu må jeg se, hvordan den ender med at blive....jeg kan godt finde på at ændre det ret radikalt, hvis jeg ikke føler det fungerer....og det her er udgangspunktet....så her vil jeg måske nok arbejde lidt mere spontant og se hvad der sker hen ad vejen...men jeg arbejder også mere målrettet og laver papirskåle, hvor jeg har besluttet på forhånd, hvordan den skal se ud....men her lader jeg processen være mere fri og ofte sker der uventede ting, som kan ændre mine dispositioner.....det er også en god måde at arbejde på...men hver ting til sin tid......og reelt, så bygger man jo nok delvist på forudgående erfaringer alligevel.....

tirsdag den 17. august 2010

Endelig i blomst...


Min meget mørke sort-røde georgine er nu endelig sprunget ud...jeg har virkelig glædet mig meget til at se den....jeg købte tre planter af den i foråret og en af dem rådnede sådan set bort efter først at være kommet fint frem...jeg tror dog en grund kan være at jeg forkultiverede dem i drivhuset og at jeg gav dem for meget vand.... samtidig var der måske ikke varmt nok og for fugtigt i drivhuset....så som den første plante, der ikke klarede den, var en af de her dejlige mørke kaktus-georginer ...men nu er de sidste to planter heldigvis i fuld vigør og dennne blomst er den første der viser sig frem....

lørdag den 14. august 2010

Jeg tror det er en solhat af en slags...


Sjovt nok så har jeg ikke lagt rigtigt mærke til dennne her blomst som står på vores grund overfor huset...der gror alt bare helt vildt og da vi for en del år siden fil en bunke jord, som skulle bruges til haven, så blev den læsset af her og resten af jorden har sikkert indeholdt frø af planter...for jorden købte vi på en planteskole....her først kan man se noget tørt fra sidste år og det ligner meget den blomst, som står ved siden af og lyser flot og gult mod himlen.....

her ses det tørre i størrelsesforhold til min hånd...meget smukke former....

her er planten så....
desværre så havde blomsten fået ødelagt nogle af bladene...
men så var der lige denne her som ser fin ud...synes humlebien også.....
her en blomst, der ikke har ret meget af bladene tilbage....
Mon ikke det er en solhat...jeg kigger ofte med hos Dorthe som har de skønneste blomster i sin have og på hendes blog som hun kalder Frøken Solhat er der et billede af en purpur solhat og jeg synes den ligner lidt........
...............................................................................
Tilføjelse:
Nu har jeg googlet og undersøgt og sammenlignet billeder af planten fra mit indlæg og billeder af jordskokblomster og af stauden Rudbeckia...og jeg er kommet frem til at det her må være en Rudbeckia og ikke blomsten fra en jordskok, omend det ligner ret meget...
her er lidt links til billeder, jeg har fundet:

Nyeste georginer/dahlier....


Georginerne indbyder virkelig til at have buketter stående rundt i huset...og så finder jeg noget enten i haven eller i engområdet som kan give et passende partnerskab til georginerne m.h.t. farve og form ...og her er brugt lidt fra haven...tror også der er skvalderkål med...

Denne har jeg ventet længe på og jeg var helt nervøs for om den nu ville komme frem, for i foråret var der en af planterne som rådnede væk fra mig...og den her farve er ret flot...en så utrolig mørk og mættet bordeaux farve....

men nu er den på vej.....

denne her husker jeg ikke at have købt....men der er flere som ikke er på de billeder, jeg har fået med til pakkerne med knolde...men det er okey...for det er skønt med overraskelser....( dog ville jeg være skuffet, hvis den mørke bordeaux ikke kom frem).....men jeg glædes over det flor af georginer, som mine planter giver....

mandag den 9. august 2010

Lillebælt værftet i Middelfart....et levende sted...


Lillebælt værftet ligger dejligt centralt meget tæt på centrum og ved havnen og som noget helt unikt mellem den gamle og den nye Lillebæltsbro.....et dejligt naturskønt område der oser af atmosfære og stemning.....Lillebælt Værftets Venneforening står for en masse kulturelle arrangementer på værftet og hele sommeren er der udstilling af mange forskellige kunstnere til de såkaldte "Åbent Hus søndage"....se sommerens program her

Her er den lille gård ud mod Havnegade og her ses pilefletter Ulla Hjort med sine smukke pileting....hen over dagen var der en strøm af mennesker, både turister fra udlandet og Danmark, og en del af de besøgende var lokale gengangere som fortalte, at det var så hyggeligt at komme herhen om søndagen og se alle de meget forskellige kunstværker og og nyde stemningen og lidt kaffe eller andet og jeg mødte også tidligere udstillere, der var rundt for at kigge og blive inspireret og falde i snak med folk....
Her viser Orla en af sine vævede kurve og forklarer om teknikken bag...
Niels O. Knygberg udstiller både håndlavede knive og drejede træskåle....og de var så smukke og yderst perfekte håndværksmæssigt og en nydelse rent æstetisk i deres stramme og enkle design....
En del af de drejede træskåle har låg og hans arbejde er så elegant i mindste detalje...

Tommy Astrup udformer de mest fantastiske knive, så man helt får åndenød....desværre har jeg intet billede af knivene..men her er et link...
Hanne Busch er keramiker og meget inspireret af naturen og naturens farver i sin håndformede arbejder....og jeg fik mange hyggelige snakke med Hanne, da min bod var ved siden af...
her har jeg lige taget kameraet og fået et billede af min bod, mens der var lidt stilstand i strømmen af besøgende.....og hele dagen var der en lind strøm af mennesker så søde og interesserede og spørgelystne så det var dejligt at fortælle om min arbejdsproces og ind imellem også få en sludder om, hvor jeg kommer fra og hvad folk selv går og laver....
Så jeg kan varmt anbefale Lillebæltværftet...både de søndage med udstillinger og de andre arrangementer som folkene bag Lillebæltværftet laver....et dejligt sted, hvor man fornemmer at der er folk, der ønsker at bevare et kulturhistorisk miljø og bruge de nære bymæssige kystområder til kulturelle formål og til fælles gavn.....og stedet har en stemning der gør godt helt ind i sjælen....

fredag den 6. august 2010

Dahlia og phistre....


Nyeste dahlia som er sprunget ud....og vi konkurrerer her om blomsten, for jeg vil gerne tage et billede uden fluer eller humlebi, men jeg nænner ikke at genne dem væk....

her er kun en enkelt svirreflue og den standhaftige humlebi tilbage....

og nu er der kun humlebien...den var meget flittig....

og der er andre i haven som er voldsomt flittige....phister ( muldvarpen) eller måske flere phistere...der er i hvert fald godt gang i arbejdet for en lille phister....jeg har ikke kat, men det har Madame og hendes phister har nu set sine bedste dage....

og her arbejdes der stadig...

nye og helt friske skud...

onsdag den 4. august 2010

Åbent hus søndage på Lillebælt værftet i Middelfart....

Nu på søndag d. 8. august deltager Orla og jeg i "Åbent hus søndage" på Lillebælt værftet i Middelfart.
Der er åbent hus søndage fra 13. juni og til og med 22. august, hvor der udstilles forskellige slags kunst/kunsthåndværk og hvor man kan nyde stemningen på et bådværft.
Så vi glæder os til en tur til Middelfart og en snak med andre udstillere og besøgende.....og du skal selvfølgelig være hjertelig velkommen.....

Se mere om stedet og udstillere her: Åbent hus søndage på Lillebæltværftet