onsdag den 26. januar 2011

2.dags bearbejdning...

5. trin


4. trin





















Det øverste viser hvor jeg er nået.....og jeg fik arbejdet lidt på himlen og forgrunden og lidt hist og pist rundt på billedet......fortsættelse følger....

4 kommentarer:

Madame sagde ...

Det er rigtig sjovt at se - og jeg ved slet ikke, hvordan du kan se, at det mangler noget. Hvert billede ser jo færdigt ud i mine øjne :-) Glæder mig til fortsættelsen ...

Anita Thomhave Simonsen sagde ...

Hej madame...ja det er egentlig også bare en fornemmelse...men selvfølgelig også et eller andet forsøg på noget bestemt...det kan være en stemning, som opstår henad vejen i arbejdet med billedet...ofte så står jeg hurtigt af det oprindelige forlæg for billedet...og jeg tror egentlig jeg forsøger at lave en form for oplevelse jeg har haft af min egen oplevelse af området her hvor jeg bor fremfor det bestemte synsindtryk set fra mit vindue...det var bare en slags igangsætter...men man kan selvfølgelig også vælge at være meget naturtro og male så det ligner mere naturtro med strå og græs og det hele...
og så en blanding af at se hvor langt jeg kan nå med det jeg magter i forbindelse med at lave et landskabsbillede....

www.sidsephos.dk sagde ...

Der bliver mere og mere spændende, hvordan du finder frem til næste strøg. Det er altså en vidunderlig proces. jeg elsker den.

Anita Thomhave Simonsen sagde ...

Hej Sidse...tak skal du have for kommentaren...ja det er sgu en vidunderlig proces...dejligt, når man synes man lærer noget og det går fremad og man synes det virker...men lige så deprimerende og frustrerende, når man ikke synes det virker, det man gør og man ikke kan komme videre....men så lader jeg det stå og nøjes med at kigge på det ind imellem...oftest så kommer der en dag, hvor man lige har fået nye øjne på det eller lært noget nyt rent maleteknisk/malerisk....
eller så bliver det overbearbejdet og duer ikke...det kan selvfølgelig også ske...men så har man jo stadig lærredet og kan male det over og gå igang med noget nyt...
men du har ret...det er en dejlig proces...og skønt når man synes man får det til at virke og man oplever sig selv blive bedre...og nogen gange måske overraske sig selv...