torsdag den 14. juli 2011

Sådan ser et knudekål også kaldet glaskål, ud...


knudekål


7 kommentarer:

Per sagde ...

Det var dog en underlig fætter ;-)
Forhåbentlig smager den bedre end ...

KirstenK sagde ...

Wauw hvor er den flot...jeg har aldrig smagt sådan en fætter, men jeg tror den smager godt... sådan lidt radise/kålroe-agtig vil jeg tro

Anita Thomhave Simonsen sagde ...

hej Per og Kirsten....den smager rigtig godt...er meget fast og sprød og saftig i kødet og meget blød at skrælle med en kniv...jeg skræller alle stilkene væk og har til sidst en lille rund kugle....jeg dyrker den i år istedet for majroe som jeg har haft dyrket efterhånden en del år...og majroe er mere sød og tung i det, hvor knudekålen ( ja navnet er spøjst) er mere frisk og sprød og smager mere som ært...kålroer har jeg ved siden af på stykket og de smager noget anderledes, hvor jeg synes knudekålen er meget mere delikat...så jeg kan kun anbefale at prøve den hvis en lejlighed skulle byde sig...

venlist Anita

Madame sagde ...

Den er jo et rent kunstværk at se på, Anita - meget smuk! Jeg vil holde øje med den i butikkerne, for det lyder dejligt med en smag som ærter. God weekend til dig!

Cidinha sagde ...

My friend Anita, your blog is really a gift! Poppies ... beautiful!

hugs
Cidinha

Anita Thomhave Simonsen sagde ...

hej Madame...det kunne være sjovt om man kunne købe den...måske på et farmers marked....jeg har aldrig set den i butikkerne her...men det kan selvfølgelig være den dukker op....idag brugte vi den til at lave suppe....

her brugte vi 2 løg, 2 knudekål, 3 små kålroer, lidt fløde og stegte stykker bacon til og lidt brød....og jeg har ikke smagt suppen før men den var fin og havde en konsistens som aspargessuppe og smgte noget i den retning, synes jeg...mild, cremet og aromatisk....og baconsmagen var egentlig ikke nødvendig.....og jeg tror det er knudekålen som smager igennem...

venligst Anita

Anita Thomhave Simonsen sagde ...

Hi Cidinha...tahnks yea the poppies are nice and we do enjoy them a lot..though they are no longer wirh flowers...gone with the wind, I suppose...or laying around in the garden for a while...

from your friend Anita