tirsdag den 29. november 2011

homemade bounty...

overskårne bounty...


små runde konfekt/m. honning og bounty


Bounty på vej....




















I sidste uge lavede vi lige lidt bounty, fordi vi havde set det på nettet....mange blogs viser, hvordan de laves og den som er udgangspunktet for disse her er fra Hos Anette 

De kan fryses og er hurtige at tø op igen og af en eller anden grund så ryger de hurtigt ... :O) ........man skal dog lige passe på ikke at spise for mange på én gang, for de fylder godt....vi lavede også nogle runde små bountykugler, der i modsætning til bounty indeholder honning fremfor kondenseret mælk og er blevet rullet i kokosmel efter de er glaseret med chokolade..kunne sagtens forestille mig at de ville smage superlækkert, hvis man brugte frisk-revet kokos fra en kokosnød.....
Vi brugte en del chokolade fordi vi rullede bounty barerne i den over-vandbad-smeltede chokolade og så går der meget chokolade til fordi det egentlig er ret tykt og lægger sig i et tykt lag....næste gang vil jeg prøve at pensle med en bagepensel....

mandag den 28. november 2011

anbefalinger...

En spændende udstilling af kunstneren Martin Bigum på Randers Kunstmuseum og derefter flytter udstillingen til Vejle og derefter til Kastrup... se mere her og her

En anden anbefaling er et lækkert spisested i Århus og klik dig gerne ind på Jyllandspostens anmeldelse og Råbars egen hjemmeside....jeg har spiste mexikanske spidskålsruller og fik en havtornsmoothie...ja og småsmagte andet....kan kun anbefales på det varmeste for smagen...himmelsk.....

og så også en enbefaling af Aros caféens udsøgte betjening og deres croissanter...bløde som barnenumser....(som man jo siger)... :O)

stadig undervejs..

























er tilfreds med den gule indramning af halerne på firbenene.....men ellers er jeg stadig undervejs med udtrykket.....og lader det ligge lidt og går igang med noget andet...så får det lov til at stå og jeg holder lidt øje med det ind imellem...og måske kommer der gang i noget...

lørdag den 19. november 2011

lidt lækkert sødt og syrligt....

jeg siede lige lidt flormelis over den halvvåde glasur...


Det første stykke...
Lemon Crunch Cake


















Jeg kan få trang til søde sager lige pludselig....men det er der nok mange, der kender....det kom sig af at jeg ledte rundt på nettet efter opskrifter på bounty....og her var mange lækre billeder af superlækre skønne saftige bountys med det mest lækre kokosfyld.....men der skulle købes ind til det og jeg havde en citron i køleskabet som snart skulle bruges og jeg syntes den skulle bruges til andet end en drik af presset citron, kogende vand og sukker...som også er lækkert og sagtens kunne spædes op med lidt hyldeblomstsaft....

Så faldt jeg over en opskrift på en lækker kage med citron hos Anne au Chocolat og den så ud til at være ret enkel at lave...
Jeg havde godt nok ikke mælk men en rest flødeskum og en sjat hyldeblomstsaft.....og jeg var også lidt for hurtig og fik smidt æggene i skålen med sukker og smør...før jeg havde pisket sukker og smør til en skummende masse.....og jeg har smidt rigeligt med glasur på men ellers brugt opskriften nøje....og den er velsmagende og er røget lige ind mit repetoire af kager...ikke at det er særligt stort....
Man kan blive helt inspireret af at kigge i opskrifter både på blogs på netttet og her er virkelig et hav af lækkert som man kan afprøve....virkelig et slaraffenland....og meget inspirerende...men også i kogebøger og det fremmer den søde tand at bladre rundt....denne her er jeg glad for at have stødt på om der er heldigvis stadig en ½ kage endnu......og råvarer til at lave bounty....

tirsdag den 15. november 2011

maleri...

dagens resultat...

en hvidlig farve lægges over gul-okker...





















Lidt arbejde på et maleri, jeg har stående som stadig er igang...overvejer at lade det være vendt som set foroven....så virker det knapt så tung forneden i billedet.....
Jeg har lagt en hvidlig farve på den gul-okker baggrund som jeg havde lagt på sidst jeg arbejde med det...men jeg fik lyst til at tilføre noget mere kølighed til billedet....så den hvide er blandet med lidt blåt også...foruden lidt varmt gult..ikke ret meget...med løs hånd......der er lagt varmt gult ovenpå de grønne vækster...og de små firben er ved at blive genmalet med en hvid....men stadig undervejs....men en smule mere tilfreds...

fredag den 11. november 2011

Stop Spild af Mad.....er med til at ændre på tingene...

hjemmelavet brød
Jeg blev overasket, da jeg for et godt stykke tid siden så en tv-udsendelse om, hvor paradoksalt det er, at der er en ufattelig mængde mad, der går til spilde over hele kloden, mens mange mennesker sulter.....et paradoks som man vel egentlig burde kunne gøre noget ved istedet for bare at acceptere, at så mange mennesker sulter.....og de skræmmende tal der florerer rundt i medierne om at vi på et tidspunkt når en klode med flere og flere mennesker, som vi overhovedet ikke kan brødføde...fordi der er ikke plads til at dyrke til de mange mennesker, der i fremtiden vil befolke jorden.....

agurksalat lavet med en rest af marinade..
 Da jeg i januar 2011 har brugt min tid på at dyrke grøntsager for at være selvforsynende og bl.a. meldt mig ind i  "Stop Spild Af Mad" er jeg blevet mere opmærksom på emnet....og jeg får nyheder fra "Stop Spild af Mad" når der sker noget enten politisk eller mediemæssigt eller når nye tiltag i dagligvaresektoren indfinder sig....og her bliver jeg da stolt over det som sker og den fokus der er kommet på området.....Jeg kan se at i min lokale Rema 1000 er man begyndt at sælge forskellige slags kål i flere størrelser og man kan så købe dem efter vægt....afhængig af hvor meget der skal bruges..om du er single eller storfamile....


Rema 1000 har også fravalgt at sælge deres varer så du kan få rabat, hvis du køber større antal af en vare...f. eks. rabat, hvis du køber 3 fremfor 1, som egentlig var det du havde brug for....
Jeg kommer til at tænke på en grønthandler jeg købte ind hos for mange år siden...og her kunne man købe i løs vægt og det var fantastisk dejligt....ofte havde jeg lyst til at købe flere forskellige slags grøntsager.... f. eks. 8 stk. rosenkål, et par jordskokker, lidt ingefær, m.m. og det gjorde det muligt at lave et mere alsidigt måltid, uden at have en masse resterende grøntsager stående som du er nødt til at gøre brug af snarest...det var virkelig lækkert at kunne købe ind på den måde....det kan godt være der kunne være penge at spare hvis jeg købte ind i et supermarked dengang og købte større portioner...men det var skønt at muligheden for at købe i løs vægt var der....og ofte når man køber alt for meget ind, så bliver gulerødderne bløde og mugne....og ofte får man det ikke brugt...og spørgsmålet om hvor meget man så egentlig har sparet, måtte man selvfølgelig også lige stille...
Jeg køber selv ikke mange grøntsager i butikker men dyrker dem selv og når man går og passer og plejer de små søde planter og ser hvordan de gror og klarer det og bliver til velmagende fødevarer...ja så er det en stor glæde og så værner man også om dem......der er arbejde forbundet med både dyrkning, høst, opbevaring, syltning, skrælning, blanchering og frysning......og hvad man nu kan gøre med sine grøntsager.....og så skal de i hvertfald ikke gå til spilde....har man dyrket for meget kan man jo dele ud til familie og venner og bekendte....og det er der stor glæde i og ind imellem får man jo noget igen...måske noget man ikke selv dyrker....her har vi f. eks. fået en masse kvæder, som er blevet brugt til kvædegelé...
og da jeg i år har dyrket en del tomater så blev der jo mange grønne tomater til sidst i drivhuset...og her har jeg også delt ud og jeg ved det har skabt glæde....og hvor køber du lige grønne tomater til at sylte...det er ikke så nemt...

tomater, bagt og lagt i fryser

rest af kartofler med friske grøntsager..





















Jeg har haft mange røde tomater som jeg  har brugt til forskelligt..bl.a. har jeg i år bagt dem og frosset de bagte for at bruge dem til en velsmagende sovs, i gryderretter m.m....og her ville jeg nok tidligere enten have købt en dåse flåede tomater eller noget færdiglavet sauce på glas....men sådan nogle bagte som bare er smidt i fryseren og fra egne planter...har langt mere smag og og giver mere dybde til dine retter end de tomater du kan købe selv de friske fra supermarkederne...
Da brød også er noget vi selv bager og ikke køber, så bliver man også lidt mere øm over brødet og smider ikke unødigt væk...også her vil jeg sige at smagen af hjemmebagt brød  foretrækker jeg fremfor købebrød.....og jeg bruger rester af brødet til rasp...der så bruges i madlavningen på forskellig måde....også til æblekage, hvor raspen så bliver ristet på panden med sukker eller honning...også rugbrødsrester bruges som rasp....eller til at lave øllebrød af...
Jeg rister også mit brød på brødristeren....jeg kan bare så godt lide ristet brød, at jeg ikke venter til det er flere dage gammelt...for ofte bruger jeg rugmel i brødet og det giver en rigtig god smag når det ristes...
Man alt i alt så er jeg blevet mere bevidst om det paradoksale i at mens mange mennesker sulter, overforbruges der mad andre steder på kloden...både et overforbrug der er med til at  skabe store grupper med overvægtsproblemer og reelt madspild, hvor maden simplethen bare ryger ud...
Og det er selvfølgelig ikke kun et spørgsmål om at hver enkelt bare sørger for at holde sin egen sti ren....ikke selv smide mad ud men spise det som købes.....det er et skridt og en del af løsningen på problemet....men det er også vigtigt at tænke fordeling af ressourcer.....ændring af det store energispild, der sker når meget mad fragtes rundt på kloden, for at vi altid kan få alle slags eksotiske frugter og grøntsager året rundt....

Jeg sparer også en masse penge på at bruge det, jeg selv dyrker....og bruge rester i madlavningen...og jeg er nok også mere tilbøjelig til at bruge råvarererne til det sidste for smagen af friske råvarer fra haven er langt bedre, netop  fordi de har friskheden....

Men uanset om man selv dyrker grøntsager eller man køber nogle som andre har dyrket....så er der penge at spare, ved at bruge det man har.....og det gælder selvfølgelig også kød....m.m.

Omhu med råvarerne, fravalg af en brug-og-smid-væk mentalitet påvirker også min måde at agere på på andre områder....det et reparere noget tøj istedet for at smide det ud....nu har jeg altid været vild med at gå i genbrugsbutikker og har altid købt dele af mit tøj der...men jeg er blevet mere opmærksom og ofte kan man få mange sjove ting i genbrugsbutikkerne....måske et sæt strikkepinde....garn....knapper....køkkenting...men ofte så køber jeg cowboybukser, sweatre, jakker og mange gange falder jeg over helt nyt, der slet ikke har været brugt....

Så genbrug, omsorg med det du køber og særligt med maden...synes jeg er væsentlige værdier....fremfor vækst set som en vedvarende over-udnyttelse af jorden, dens ressourcer, mennesker, dyr osv. ....man skulle tro det kunne være muligt at skabe nogle gode samfund uden at alt skal foregå i et evigt accelererende tempo....

Så jeg bliver opløftet og glad, når det bliver et positivt focus på madspild og hvad vi kan gøre ved det....for et par dage siden var Selina Juul, som har stiftet forbrugerbevægelsen "Stop Spild Af Mad" i programmet "Aftenshowet" sammen med Timm Vladimir og hun fortalte at hun netop var kommet fra Bruxelles hvor hun havde deltaget i en konference "Combating Food Waste in the EU" og at spørgsmålet om madspild var kommet på dagsordene i EU...og det er godt ...

På lørdag....d. 12 nov. kl. 20.00 på DR2.... er der temaften om emnet....En lidt sjov titel " Spis skraldet", som måske mere hentyder til at der netop er nogen som går i supermarkedscontainere og finde supplement til deres madkøb, men gratis...eller måske hentyder titlen til at vi skal spise den mad, som vi ofte lader stå som en rest i køleskabet for længe...og som derfor netop bliver til skrald....
Jeg bed mærke i noget som Selina Juul sagde i Aftenshowet....at vi kunne brødføde de som sulter 3 gange med det mad som smides ud...det er virkelig tankevækkende...og så er hun meget forstående og dunker ikke hver enkelt i hovedet med skyld, men taler af hjertet og med saglighed og stor viden og engagement....
se Selina Juuls side...

tirsdag den 1. november 2011

videre arbejde med det indre af en papirskål..

mønsteroptegning med blyant

så maler jeg /tegner op med sort tusch


tættere på





















Det kræver godt lys, når jeg skal tegne op og male indeni, for skålens sider skygger selv for lyset, så skålen bliver drejet rundt hele tiden....og er tilpas stor til at jeg kan have plads til armen.....selve farven ser lidt lyseblå ud her på billederne men lidt afhængig af lyset....egentlig er den nok lidt  mere neutral grå  men det kan afhænge meget af lyset samt de faver som omgiver skålen...og om man ser det i kunstlys eller dagslys....og mit sidste tiltag vil være at bruge noget murasfalt, som jo er brunligt og den glød og varme som er der, vil nok fremhæve den blålige klang, vil jeg tro... og hvis jeg brugte en omgivende farve som var mere kold, ville den varme fornemmelse af den grå farve nok mere komme frem...jeg har lavet farven ved at bruge en lidt varm hvid set i forhold til papirets farve og så har jeg puttet en minidråbe sort ( marssort) og en minidråbe transparent oxydrød i....ja jeg holder meget af at lave grålige farver ved hjælp af hvid og forskellige farver og ikke kun bruge sort og hvid i et eller andet blandingsforhold...og det er heller ikke ligemeget hvilken farve sort og hvilken farve hvid, der bruges...( min hvid her hedder titaniumhvid).....hvis jeg ser nogle billeder, hvor der er brugt mange forskellige farver af hvidlige og grålige farver i forskellige farvenuancer, så kan jeg godt synes, det er interessant i sig selv at gå på opdagelse i dem...