lørdag den 29. september 2007

Spændende grafikkursus/Århus kunstakademi denne weekend.

Hele dagen har jeg været aktiv og lavet grafik af pap - hvor er der mange spændende muligheder i denne form for dybtryk.
Først lagde vi trykpapiret i vand, dernæst skar vi papstykker til i passende størrelser for at give os i kast med motiver - en udfordring fra læreren var at bryde rammen for formatet og det var der rigtig mange gode bud på. En smuk guldsmed i rødlig jordfarve lagde sig foroven i et sort/hvidt/gråt landskab. En frøfigur i helt sorte omgivelser var også utroligt smuk. Der blev eksperimenteret og der blev brugt kuglepen, hobbykniv, søm og andre reskaber til at skabe et motiv på pappladen. Når motivet var fastlagt, fik pappet en omgang schellak og tørrede ca. en times tid og var så klar til at trykkes med.
I morgen går jeg igang igen, jeg glæder mig til nye eksperimenter og hyggeligt samvær. Der var neskaffe og chokolade og æbler og hyggelige og berigende snakke om grafik og kunst og arbejdsliv og en kreativ og dejlig lærer. Hvad kan man ønske sig mere ?

fredag den 28. september 2007

kunsthåndværkermarked - Kochs skole i Århus.

Lørdag d. 8. dec. hele dagen skal jeg deltage i et kunsthåndværkermarked i Århus.
Tidspunkt vil jeg sætte på senere , men det bliver et marked med forskellige kunsthåndværkere, der laver noget forskelligt og det bliver indendørs og sådan at man kan besøge den enkelte kunstner ved hans/hendes bod og købe/se og få en hyggelig snak.
Så det vil jeg glæde mig til.

Hvad der bliver udstillet/solgt vil komme på senere.

onsdag den 26. september 2007

Nyt og ændret lay-out.

Bliv endelig her på siden, det er Anita Thomhave Simonsens blog - jeg syntes bare jeg trængte til en opstramning af lay-outet - så indtil jeg ændrer igen, vil det se sådan ud.
Nogen gange trænger man til at blive klippet, andre gange til at købe et "Alt for Damerne eller et Bo Bedre", atter andre gange en stor cola og hjem og lave et dejligt is-koldt glas med citronskive i, det giver lige en dejlig bitter smag og slukker tørsten.
Men udover at jeg allerede har slubret cola og citron i mig, ja så trængte bloggen til en "ondulering" syntes jeg , så må "Damerne og Bedre" vente til andre gange.

tirsdag den 25. september 2007

Lille papirskål med sorte tegn.



Denne skål er kun 20 cm. i diameter og 10 cm. høj.
Her er brugt sand og acrylmaling, blæk og shellak.
Posted by Picasa

mandag den 24. september 2007

Sort skål med mønsterbort.


Skålen er 21 cm. høj og 27 cm. i diameter.
Der er brugt sort håndlavet, købt papir og mønsteret er malet med acrylmaling.
Inspiration fra bladformer.

Posted by Picasa

Lys brun papirskål.


Skålen er lavet af kraftigt bomuldspapir og tjære.
Der er også brugt pergamentpapir, benlim og lak.


Posted by Picasa

søndag den 23. september 2007

Lille papirskål med spættet mønster.



Skålen er lavet af både kraftigt håndlavet papir og meget tyndt gennemsigtigt papir, der har fået et mønster af blækpletter. Der er også brugt miljøfilt tilført sorte blækpletter, men her dannes der en orangebrun baggrund i modsætning til en mere gul bagggrund ved det gennemsigtige papir. Tilsidst er brugt shelllak.
Posted by Picasa

lørdag den 22. september 2007

Huset - maleri på papir.


Her er et eksempel på et af mine malerier, hvor jeg har brugt rulle, pensel, skraber-nål og forskellig slags maling bl.a. er den sorte på oliebasis, mens de andre farver er acryl. Jeg har også brugt tør-pastel og det hele har fået en omgang fixativ, da det var tørt. Tilsidst er det kommet bag passepartout og rammet ind bag glas.
Jeg har forsøgt at skabe en lidt ulden fornemmelse med den meget sorte, sorte farve, som jeg normalt bruger til grafik.
Posted by Picasa

torsdag den 20. september 2007

Ying/Yang.


Her ser du en skål, som er i størrelsen 25 cm. i diameter og 20 cm. i højden. Der er brugt håndlavet, kraftigt papir og acrylmaling og tjære. Den er lakeret tilsidst.
Posted by Picasa

mandag den 17. september 2007

Jeg har oprettet en ny blog: http:kunstbehov.blogspot.com

Da jeg bruger http://paperbowls.blogspot.com/ til at vise mine papirskåle i hovedsagelig, så har jeg oprettet http://kunstbehov.blogspot.com/ som skal fortælle om kunstnere, jeg er inspireret af, som jeg synes er spændende, dygtige og seriøse og jeg vil også fortælle om udstillinger, jeg har set, udstillinger der er igang og udstillinger der er på vej. Denne blog skulle gerne være dynamisk og dialogvenlig, så tjek bare ind og kig med og kommenter endelig gerne. Af oprethavsmæssige grunde vil der ikke være så mange billeder fremme på bloggen, men klik ind på de links jeg har fundet frem, så kommer du godt rundt om billedsiden også.

Tilføjelse: Jeg har kun http://paperbowls.blogspot.com tilknyttet Blogbot og da det åbenbart kun er den ene blog som får opdateret indlæg på Blogbot, så har jeg valgt at bruge paperbowls både til mine egne ting og andres, men kunstbehov har jeg stadig og den vil foreløbig kun indeholde indlæg om andres kunst og links til udstillinger m.m.

søndag den 16. september 2007

Kursus på Århus Kunstakademi.

Her følger en beskrivelse af et kursus i collografi/paptryk:

Collografi/paptryk

Jeg er tilmeldt kurset og glæder mig til at få nogle gode fif til at lave paptryk.

29. september 2007 09:00

Underviser:
Lisbeth Thingholm

Beskrivelse:
Dybtryksgrafik hvor metalpladen er skiftet ud med pap. I pappet kan man ridse/tegne, krølle, ”ætse”, lime, skære former ud etc. Pappladen kan altså angribes langt mere frit end den klassiske metalplade. Vi vil arbejde med at bryde billedfladen, og det traditionelle billedformat. Vi bruger forskellige farver når vi trykker og leger os frem til spændende resultater. Kurset henvender sig både til begynder og øvede indenfor dybtryksgrafikken. Medbring motiver: Fotos, postkort, tegninger, ting du har lyst at tegne efter etc. Materialerudgifter er indregnet i prisen.

Se link: http://www.aarhuskunstakademi.dk/

Jeg kender ikke så meget til Lisbeth Thingholm, men se her:

Se billeder af hende via dette link: http://www.kp-spring.dk/kp07/kp07_LT_censor.html