Jeg synes der er noget interessant og også lærerigt på mange måder ved Street Photography.....det at gå på gaden og fotografere, hvad man nu synes dukker op og er spændende at tage billeder af...det er osse udfordrende fordi man tvinges til at tage kontakt til mennesker, man ikke kender, ikke ved hvordan de vil reagere...man kan selvfølgelig osse lade være at tage kontakt til folk og mere gå i en retning, hvor man tager billeder af stederne, arkitekturen, tingene omkring os....men ofte så er der andre mennesker på gaderne som jo tit kommer med på billederne....og du kan osse opleve folk kommer hen til dig, oftest venlige og nysgerrige, men det kan da ske at nogle bliver sure og vrede over at du går på gaden og de bliver bange for at du fotograferer dem og evt. lægger det på nettet eller andet....så her er det en god idé at overveje, hvilken måde man vil gøre det på....vil man spørge først...evt. gøre det synligt og så henvende sig...eller bare tage billederne og se hvad det sker...måske bare nøjes med øjenkontakt og vurdere om det er okey...
Der er mange måder at være synligt/ikke synlig på, når man går på gaden og tager billeder...man kan også overveje, at få folks adresse og så sende dem en kopi af billedet som tak....det kan være en god måde at vise sin respekt på, som tak for at få lov til at tage et billede...og på den måde, så plejer man sine kontakter, der jo så ofte kan føre til mere og evt. give tilladelser, som ellers kan være svære at få...ja der er mange ting at tænke over, når man forsøger sig ud i at fotografere på gaden...
Jeg har dyrket det lidt men det er mange år siden og det var før den digitale revolution...så tilgangen til at tage billeder var ikke hvermandseje, som det er i dag......så situationen var lidt anderledes...jeg tog for det meste billeder i sort-hvid og lavede dem selv i mørkekammer....og de kunne ikke blive lagt ud på nettet...for det eksisterede ikke....men man kunne jo bruge dem til at udstille, til at sælge til aviser og tidsskrifter m.m. Jeg har flest positive oplevelser, men har dog osse oplevet mennesker, som ikke brød sig om at blive fotograferet og så må man bare lade være...evt. love at lade være at bruge billedet ( dengang kunne man ikke bare slette det)...men det er en kunst at fornemme, hvor langt du kan gå og hvornår det er vigtigt at spørge om lov.....
Jeg stødte på en blog "Eric Kim street photography" og her har han intereviewet en anden street photographer Jack Simon om hvordan har bærer sig ad om de tanker han har gjort og gør sig, når han går rundt i gaden i San Francisco....se med her
Eric Kim har på sin blog et indlæg, hvor den svenske fotograf Anders Petersen forklarer om sin tilgang til at fotografere og sin måde at komme i kontakt med folk på...læs med her
tirsdag den 20. maj 2014
tirsdag den 13. maj 2014
at male ?
Ja at male kan også være dørene og vægge i huset, som jeg er godt i gang med for tiden....og sådan et rimeligt ensformigt arbejde kræver lidt musik....og jeg faldt bl.a. over et nummer af Sting "Fields of Gold" som han skrevet for mange år siden.....og mange andre sangere har udført nummeret på smuk vis, men alligevel vil jeg fremhæve Stings egen version, men af de versioner jeg nu har hørt....også Eva Cassidys udførelse med både nerve og følsomhed....
hør med her
hør med her
onsdag den 7. maj 2014
Matt Morris - "The Un-American"
lyt med til denne sang af Matt Morris...en amerikansk singer-song writer....en tankevækkende tekst, der nok skal opfattes med en form for sarkasme....som en kritisk kommentar til det at være "American", når det ses i et begrænsende perspektiv...for det at være amerikansk er lige så bredt som det at være menneske, vil man nok kunne sige....egentlig...
læs mere om hvem Matt Morris er her
Etiketter:
Anita Thomhave Simonsen,
matt morris,
un-american
Nyt maleri...asemisk...
Jeg vil arbejde med at bruge en slags bogstaver...... bogstaver som jeg har valgt selv at skabe udfra en ren æstetisk betragtning.....udfra deres udseende og jeg vil forsøge at se, hvad jeg kan få ud af, at lave et billede, hvor jeg bruger dem som et billeddannende element...en rettesnor har været at
bogstav-tegnene skal se ud som om de tilhører samme skrifttype/skrift......men det er selve brugen af dem som billede og deres udtryk af bevægelse, som er min interesse.....
der er mange som har brugt skriften som billedelement i kunsten....og jeg vil løbende prøve at lægge nogle link her i indlægget som inspiration til de som har lyst....
et ord jeg har stødt på i min interesse her er asemisk...asemisk skrivning....asemisk tegning.....(eng: asemic).imodsætning til skriftens normale brug som kommunikation, hvor du læser en betydning ind via din forståelse af skriftsproget....så er det her selve det visuelle ved skriften, der giver en betydning....ikke en fastlagt betydning.....men nærmere en slags poetisk tilgang, hvor associationerne får plads....
se f.eks. sitet "afsnit p" , hvor Karen Wagner skriver om emnet på smukkeste vis....læg mærke til tre afsnit 1, variationer over skriften 2. Fiktive skrifter samt 3. Svævende digitalskrift i et af hendes essays: Lykkelig ulæselighed
José Parlà er en amerikansk kunstner, der begyndte som grafittimaler, men som nu udstiller på museer m.m. Han bruger kalligrafien som metode til at skabe værker, hvor han sammenfatter skønheden, bevægelsen og gør opmærksom på tidens gang, forgængeligheden i sine værker, hvor han tager sit udgangspunkt i menneskets trang til at sætte sit spor, som det både udmønter sig i skriften, kan ses i hulemalerier, i spor i byen som lag af afrevne plakater, grafittien m.m. så på en måde er der osse en form for gøren opmærksom på noget fællesmenneskeligt men samtidigt osse noget tidsløst.
her kan hans statement læses (kort). Han bruger dog osse skriftens betydning, skal lige nævnes her.
Etiketter:
Anita Thomhave Simonsen,
asemisk,
associationer,
bevægelse,
maleri,
poesi,
skriftens visuelle udtryk
Abonner på:
Opslag (Atom)