mandag den 30. marts 2015

råbuk....























































For tiden har vi nærmest hver dag besøg af en råbuk...jeg går ud fra det er den samme, da dens opsats er genkendelig...i området har jeg osse lagt mærke til en anden råbuk, som dog stadigvæk har sin dunede  bast rundt om det hårde gevir...og så ser det ud til...det man nu kan se med kikkert...at den kun bliver det man kalder en gaffelbuk..dvs. der hvor der kun er to spidser på hver side af opsatsen....og det er vist normalt at de ældste bukke taber deres basthud først...jeg så for 1 1/2 uge siden denne her buk kom med basthuden hængende stadigvæk på den ene sides spidser....

ofte ser jeg rådyrene tidlig om morgenen i haven og der er det svært at tage gode billeder på gr. af dårligere lysforhold, men her var det senere på dagen.....rådyrene spiser fra græsplænen og jeg er ikke sikker men har på fornemmelsen at det er nye mælkebøtter de tager...der er meget udvælgende fornemmer man....fasanhøns, duer og et solsortepar er også meget aktive på vores græsplæne for tiden...så der må jo være noget god næring i den...

torsdag den 12. marts 2015

40 x 40 cm...





























Jeg mangler lige at få strammet lidt op på den roterende cirkel i forgrunden....nok med en markering med en mørkere rød rundt om de drejede former der danner cirklen for lige at hæve den frem fra baggrunden...måske lidt detaljer i de røde firkanter...men stort set færdigt....

fredag den 6. marts 2015

færdigt billede...

billedet her er nærmest blevet lidt relateret til et billede jeg har lavet tidligere...
hvor det tidligere på en måde handlede om efterår...så synes jeg det her har noget vinteragtigt over sig...uden at det på nogen måde egentlig var en intention...

tirsdag den 3. marts 2015

stadig på vej...




























Jeg har prøvet forskelligt med billedet, men er ikke blevet tilfreds og har derfor forenklet det igen...
Jeg ved at jeg nok skal holde en pause med det her billede fordi jeg ikke umiddelbart har nogle idéer til videre arbejde....det må så komme senere...ofte så går jeg og kigger på det mens jeg er i gang med andet...og så kommer der forskellige idéer hen ad vejen....og når jeg synes idéen er god nok, så prøver jeg at se hvad der sker, når jeg udfører idéen....men lige i øjeblikket er det gået i stå....og jeg ved at jeg ikke skal prøve noget lige for tiden for så ødelægger jeg den enkelthed, der lige nu.....og det er nok det jeg går og tumler lidt med...at bevare en enkelthed men give mere indhold i billedet....

mandag den 2. marts 2015

rådyr igen....søde er de...

Efterhånden er det blevet ret ret så almindelig oplevelse, at se rådyrene tæt på huset og se dem spise, klø sig, lægge sig ned og tage en lille lur og nogle gange kan jeg også se råbukkene jage rundt med hinanden....men det er stadig en nydelse og en hyggelig stund at iagttage dem....
det kan være svært at finde ud af, om det er den samme som var her sidst...selvom denne her ligner meget den som jeg sidst satte billeder af på bloggen....i et stykke tid har jeg set en buk med opsats...pelset og jeg har kunnet følge hvordan dette gevir vokser frem fra bare små knopper ovenpå hovedet til to stænger der så deler sig og så igen deler sig...men desværre har den været her når der har været for svag lys til at tage billeder af den...de står jo ikke stille så jeg kan bruge stativ i dårlig belysning.......


Men jeg kan da håbe at være heldig at få billeder af den....så måske...








Men søde er de og hver gang må jeg lige se hvad de laver..og måske tage billeder....

onsdag den 18. februar 2015

nyt billede...på vej...


















Jeg har brugt lidt tid på at samle blindrammen ....fæstne lærredet og male det hvidt og er nu gået i gang med at male på billedet som er 1m. x 1m.
Jeg maler lidt ud fra min intuition uden at have nogen idé men en slags rettesnor har jeg dog.... men det er mere en slags indre fornemmelse...en slags kropsfornemmelse som giver mig en slags guidning....og så starter maleprocessen og jeg lader mere og mere selve det billede, som opstår styre med og denne her måde at arbejde på er interessant for mig selv i processen.....og giver en vis frihed...dog kun en vis.....

torsdag den 29. januar 2015

tegnede malerier...

Jeg synes det er meget afslappende bare at kaste sig ud i nogle portrætter...bare sådan uden at tænke nærmere over det....jeg har dog brugt nogle af mine malede mønstre...


udenfor vinduet....

siden jeg har mindsket indhegningen om haven, er der flere rådyr som går rundt i haven tæt på huset....og det er hyggeligt at holde øje med dem....er jeg inde i huset så kan de ikke lugte mig og er ret trygge ved at komme tæt på.....så det er lidt sjovt at stå sådan ansigt til ansigt med et smukt dyr...så må jeg leve med at de spiser af græsset, og lidt af buske og træer, men der er så meget så de holder det måske lidt nede....