Til ære for Jan har jeg været i skabet og trukket en Hansen rom frem af gemmerne...og serveret et lille glas til mig selv....skål....
lørdag den 13. september 2008
fredag den 12. september 2008
Talent 2008 - Thomas Pedersen - Halleluja
Jeg faldt lige over denne udsendelse og da jeg i forvejen er vild med Leonards Cohens "Halleluja" og foretrækker Jeff Buckleys version af sangen...så havde jeg ikke de store forventninger.....og efter at have hørt på Peter Ålbæks ævl...så blev jeg ret stille og faktisk lidt alvorlig og rørt for det var "breathtaking" godt sunget....og den mening var jeg så ikke alene om...da dommerne bagefter gav deres mening tilkende..selv Peter Ålbæk...
torsdag den 11. september 2008
Mit hus set fra diget ved Gudenåen...
I baggrunden kan man lige skimte det hvide hus....i området går en del køer og det giver en rar fornemmelse af, at det er et levende område...et område der bruges fremfor at være udelukkende smuk natur...sådan er mit natursyn...naturen skal bruges (dog ikke misbruges)....køerne er med til at skabe muligheder for andre dyr.....nogle fugle holder af områder med lavt græs.....andre skal have lidt højere græs at skjule sig i og nogle dyr kan godt lide områder med ret højt græs eller kornmarker, de kan gemme sig i....og der er marker, hvortil der er givet braklægningsstøtte, og det giver flere marker med meget forskelligt ukrudt og græs over en længere periode...
Et stort område tæt på Gudenåen skal være del af et projekt, hvor Gudenåens diger nedlægges delvist og åen får lov til at flyde over på markerne omkring....bl.a for at sænke udledningen af kvælstof m.m. i Gudenåen...se mere om Vådområdeprojekt
onsdag den 10. september 2008
søndag den 7. september 2008
Nuphar lutea.....gul åkande...
...her er et billede af den gule åkande fra Gudenåen ved Fladbro.....
Den har sin stængel under vandet og fæsnet på bunden....og både stængel og blade er sådan lidt gummiagtige og ret tykke....oftest sidder blomsten frit udenfor bladet, men jeg kan godt finde på at plukke et blad og en blomst og lægge i et fad med vand..og så placerer jeg blomsten inde midt i bladet...det kan faktisk holde længe og er en smuk blomsteranretning fremfor buketter.....man skal bare lige kunne komme tl at plukke åkanden...men hvis der er en lille bro ud i åen så kan man nogen gange nå dem, da de mest gror langs med bredden......
..her er et billede før blomsterne sprang ud..så det er fra tidligt på sommeren i år....
Labels:
Fladbro,
Gudenåen,
gul åkande,
Hornbæk,
nuphar lutea,
Randers,
åkander
Begyndelsen på en papirskål...
Jeg har tegnet lidt skitser af Nuphar lutea, den gule åkande som vokser i Gudenåen i juni til ca. begyndelsen af august måned............ den gule åkande skal være mit motiv på en papirskål.....
Jeg har tænkt mig at den enten skal være som tegnede skitser på en baggrund af mere rå og brunlig papirgrund....eller mere grafisk i den tegnede form og være et mere dominerende mønster...vi får se.....her har jeg forsøgt at få formen af både åkandebladet og selve blomsten ind i hånden....jeg kan godt lide blomstens form, når den minde om en engblomme.....dvs. den runder som en cirkel; som en ikke helt udsprungen blomst, men lige før.......
...her runder den sammen foroven, men den er for kompleks, for forvirrende så den ender sikkert med at blive forenklet noget....
....her er jeg gået igang med skålen og brugt kopipapir til at begynde med....senere skal den have flere lag håndlavet kraftigt papir og noget gipsgaze som støtte for at beholde den runde form foroven.....jeg bruger methyl-cellulose som lim......og formen er en ganske almindelig badebold, der kan pustes og og luften kan lukkes ud igen...og så kan den bruges flere gange......
Labels:
Anita Thomhave Simonsen,
gul åkande,
kunst,
kunsthåndværk,
nuphar lutea,
papirskål,
åkande
lørdag den 6. september 2008
Kunsthåndværk på Fussingø Slot...
Papirskulpturer af Jytte Rasmussen...
Papirskulptur af Jytte Rasmussen
Hvert år ved denne tid er der kunsthåndværk udstillet på Fussingø Slot. Det store udstillingssted ligger ikke ret langt fra Randers og mindre fra Hornbæk, hvor jeg bor...
Udstillingen var rigtig god i år med mange spændende udstillere hvor jeg faldt i snak med Marianne Juhl fra København....en smykkekunstner, der fremstiller smykker af fundne ting...meget smukke små collager, hvor udtrykket er præget af materialer som irret kobber, elfenbenselefanter, skinnnede metal, gammel sølvørering m.m........hendes søster Elisabeth Amdisen udstillede små håndbroderede tasker, nålepuder inspireret af arabisk korstingstradition......her blev brugt garn og stof fra rejser til Damaskus og motiver fra islamiske haver, moskeer, fra borter på tæpper m.m.
Jeg fik mig også en snak med pibemager Erik Nielsen, der fortalte om, hvordan han laver sine piber. Han står selv for alle processerne i fremstillingen af pibehoved, indlagte mellemstykker og mundstykker...mundstykkerne er i de fleste tilfælde lavet af acryl og enkelte gange af ben.....mellemstykkerne er lavet af meget forskelligt materiale: ben, forskelige træsorter, bambus m.m. Hovederne var alle lavet af bryererod. Bryererod er en hård og stor rodknold, der vokser i middelhavslandene. Erik Nielsen får sine fra enten Italien eller Korsika.
Papirskulpturer af Jytte Rasmussen var inspirerende at se...hun arbejder hovedsagelig med papiret som pulp, hvor jeg i mine egne papirskåle oftest lægger papiret på i lag-på-lag....Jytte Rasmussens former er mere frie i udtrykket end det udtryk, jeg benytter mig af, men jeg kan jo lade mig inspirere af hendes mere frie udtryk rent formmæssigt.....jeg har tidligere set nogle af Jytte Rasmussens papirarbejder i Kunstpakhuset i Ikast (28. april - 20. maj 2007)...
Anette Ankerlund er kvinden bag Acuba tasker og deres smukke og stramt æstetiske udtryk rammer noget i mig....ikke fordi jeg er storforbruger af tasker for jeg bruger mest rygsæk til og
fra arbejde...men jeg er vild med hendes taskers meget forskelligartede udtryk, men altid smukt syet og komponeret...
Stentøjskeramik af Sigrid Hovmand
Her ses arbejder af keramiker Sigrid Hovmand fra Samsø, der laver nogle meget smukke og stramt komponerede skåle....
Stentøjskeramik af Sigrid Hovmand
Jeg havde egentlig tænkt mig at tage nogle flere fotografier af ting fra udstillingen, men desværre havde jeg taget et batteri med til kameraet, som jeg troede vat ladet op, men det var det ikke alligevel, så jeg nåede lige at tage de her 4 billeder....
Labels:
Fussingø Slot,
glas,
håndlavet papir,
keramik,
knive,
kunsthåndværk,
piber,
smykker,
stentøj,
ståltrådsskulpturer,
tekstiler
fredag den 5. september 2008
Svalerne på antennen...
da jeg stod op torsdag morgen, sad en hel masse svaler på antennen lige udenfor min bagdør...man skal passe på ikke at stille sig lige nedenunder for så er der stor risiko for fugleklatter i hovedet eller på tøjet.......
men søde er de og dejligt at vågne op til fugle istedet for til larm og biler i gaden og smækkende døre i opgangen....naturen er afstressende synes jeg...
Abonner på:
Opslag (Atom)