Jeg stod op ca. kvart i syv...vågnede simpelthen bare og så kunne jeg ligeså godt gå tur med hunden i fred og ro for andre hundeluftere og nyde en stille og fredelig morgen i naturen...
Vi tog en runde langs grusvejen, ned over en mark og ned på diget langs med Gudenåen og op langs vores eget stykke jord........det er noget hunden kan lide og mange steder at snuse og ned en tur i Gudenåen og blive våd...og fare afsted i fuld fart......
Jeg nød også freden og roen og det som man ser i naturen, når man er oppe lige når det bliver lyst.....så flere grupper af rådyr gå og græsse på marken..først en 6-7 stykker og senere 3 rådyr....de stopper op og kigger, når de fornemmer vi nærmer os og så går der lidt tid inden de løber ind i det højere græs og siv.....tænker altid på dem som køer der går og græsser, fordi de går rundt stille og fredeligt som køer jo også gør......
Lige da jeg nærmede mig Gudenåen så var jeg opmærksom på at kigge efter på et betonrør, der fører ud i vandet...på kanten af det sidder ofte en isfugl og er igang med morgenfiskeriet..og ja den sad der da også...kunne ikke se dens farver, kun dens form i silhuet med det lange næb....ret hurtigt så fløj den ned langs vandet, mens den udstødte et par fine pibende lyde.......
Langs med Gudenåen på tilbagevejen så jeg musvågen stå stille i luften og opmærksomt med vingerne hurtigt baskende sikkert på jagt efter morgenmus....men den fornemmede hund og menneske og fløj lidt lavt langs marken og hen og satte sig på en pæl...her sad den stille og havde jeg ikke set den sætte sig, ville jeg ikke have opdaget den....måske er den den musvåge, der har haft rede i træerne nede på grunden i godt et års tid.......stødte også på en del småfugle i sivene dog uden helt at kunne skelne hvad det var for nogle.....
Hjemme igen klokken otte og kaffetørstig.....
Jeg kan se på blogindlægget at tidsindstillingen ikke passer...må se at få det rettet.....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar