I den del af skoven vi vandrede i, var der nærmest urskovsfornemmelse...en masse forskellige træarter var faldet ned på skovbunden enten af råd, stormen eller andet......og de fik lov til at blive liggende stort set...et enkelt træ lå over stien og var heller ikke blevet fjernet og det var en dejlig fornemmelse at gå der...hunden syntes det var spændende med nye steder at snuse til......og gik op i det...dog var der også tid til en lille godbid ind imellem...
Der var simpelthen så stille og fredeligt ude i skoven...og varmt...så jeg kan mærke foråret nærmer sig mere og mere........ser det også i skovbunden med en del anemoner og små grønne vækster af forskellig art, der forsøger at få sig en plads i skovbunden inden bøgetræerne lukker af for lyset......
Her er resterne af efterårets nedfaldne blade...det er bare betagende det smukke forfinede mønster, der allerede er i bladene men ses tydeligere i nedbrydningen af bladet...
Her er vi gået op på en bakke og ser ud over Skals ådal. Der går der en del rådyr både nede i dalområdet, hvor der er højt græs men de kommer selvfølgelig også i skoven og vi stødte på et enkelt rådyr...her ude i skoven er dyrene mere sky end nede i engområdet, hvor jeg bor...
I dette urskovagtige område stødte vi på denne sten langs en mindre sti...2 km. hvortil, tænkte vi.........men en smuk skrift på stenen og formelt ser det ud....men mosgroet....