Viser opslag med etiketten vævning. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten vævning. Vis alle opslag

tirsdag den 4. marts 2008

Vævet billede......rusteffekt.....eksperiment...


Her er et close-up af et af mine vævede billeder...str. 25 x 30 cm.


Jeg har vævet det på en lille rammevæv med ståltrådstrend og islæt af gipsgaze...efter nedtagning fra væven er det smækket på et lille lærred og fæstnet med hæfteklammer...

Meningen er at der skal være en rusteffekt fra ståltråden..og derfor har jeg penslet med vand, som også gør gipsgazen mere hård og stiver den delvist...

Min inspiration kommer fra Billedkunstner Anne Bjørn, der væver med bl.a. ståltråd/papirgarn og derefter gipser nogle af sine billeder....

søndag den 25. november 2007

Biblioteket og Randers Kunstmuseum......søndag eftermiddag...

Havde lige en bog jeg skulle hente..som jeg har haft reserveret nok i over ½ år...."Narrativ pædagogik - Livshistorien som pædagogisk grundsyn", af Birthe juul Clausen og Jørgen Lauritzen fra 2004.
Den vil jeg glæde mig til at læse....i april måned tog jeg et diplomkursus i pædagogisk-psykologisk intervention og havde der Birthe Juul Clausen som den ene af to lærere. Hun var bare så dygtig og vidende og så god til at formidle stoffet.......blev også meget interesseret i tanker om det narrative...det at vi skaber vores identitet via de fortællinger vi selv og andre fortæller om os ....og rent proffessionelt en interesse i hvordan det kan bruges i det pædagogiske arbejde....når vores identitet skabes via fortællinger....så kan selvundertrykkende livshistorier udsættes for refleksion....de positive og og de gode erfaringer kan få ny og større betydning og der kan arbejdes hen imod ændring af en alt for negativ opfattelse af sin egen historie/identitet...
denne vinkel er god at have i arbejdet med børn, hvor du som den voksne kan være med til at ændre din egen/kollegers og andre børns opfattelse af et barn som opfattes meget negativ og evt. har fået en rolle som syndebuk.....

Efter mit biblioteksbesøg med lån af mange kunstbøger..gik turen to etager op til kunstmuseet, der jo som mange andre museer har gratis adgang...sikken en lykke...så kan man bare lige tage et hurtigt smutbesøg og ikke tænke over om det er pengene værd......der var en udstilling af Søren Elgaard under navnet "Storbymalerier". Målet for mit besøg var dog keramik af Inger Rokkjær og vævninger af Bente Astrup Moe, som Randers kunstforening står bag.
Inger Rokkjær og Bente Astrup Moe har tidligere udstillet netop disse værker sammen under et fælles studieophold i Japan. Jeg lagde mærke til hvor fint deres farvesyn passede sammen...næsten alt for godt......det er de afdæmpede farver og nuancer...jordfarverne.....men en smuk udstilling med hvert enkelt værk som perfekt enkel og i harmonisk balance.....udstrålende fred og ro...

Anmeldelse i Randers Amtsavis(Rokkjær og Moe).

fredag den 2. november 2007

Kolding...Trapholt




Sidder med kataloget fra udstillingen på Kunstmuseet Trapholt med Jette Gemzøes vævninger...kan se at hun eksperimenterer en del med tryk på vævninger...bruger et stort maskineri til sine store vævninger...fra Trykværkstedet på statens værksteder for kunst og håndværk, Gammel Dok.....silketryk....her bruges en forlængerarm med påsat rakel...

Hun bruger remasolfarver og ætsefarve og laver mange prøver, som også er udstillet.....hun trykker med farve på forskellige fibre og det giver forskellige nuancer af den samme farve, da fibrenes egenskaber påvirker deres måde at optage farven på....

Jeg må læse videre...og må snart ned og se tingene selv....

Link til Trapholts omtale af hendes udstilling: show=frame&lang=dk&url=http://www.trapholt.dk/dansk/forside/jette_gemzoee/