 |
| her troede jeg det var færdigt....men nej... |
 |
| Det færdige maleri.... |
Jeg har opdaget at jeg nogen gange har været for hurtig med at synes et maleri var færdigt og så lagt det på nettet...for så pludselig en dag at gøre en del mere ved det....som kan ses i eksemplerne her....men oftest er jeg tilfreds med ændringen, men kan selvfølgelig osse komme til at ødelægge et billede...
Er der nogen der genkender det ?
at man tror det er okey og så lige skal rette en lille ting, i det her tilfælde var det nederst i venstre hjørne...her ville jeg lige fjerne det lille indhug i bredden af det flade land for at skabe en mere diagonal fornemmelse af landskabet....men så blev hele farveholdningen ændret...sådan kan det gå.....
10 kommentarer:
Hej Anita, det er så dejligt at følge dit liv med dine kunstneriske udfoldelser! Og tak for din søde kommentar hos mig - jeg har desværre aldrig set agerhøns, men måske er det fordi de er meget sky.
Rigtig god weekend!
...om jeg kender det, det med tvivlen ? Ja da - på en eller anden måde er man jo altid en lille bitte smule i tvivl og sådan skal det også være.
Jeg læste et sted om islamisk kunst/udsmykning af huse (især i/om Alhambra i SydSpanien) at man altid laver en lille, men synlig, fejl i ornamentikken, fordi kun Gud (Allah) kan lave det perfekte. Som absolut ikke-troende er det sjovt nok en tiltalende tanke/ide.
Jeg tror aldrig at man synes at ens "frembringelse" er perfekt/færdig. Der er altid et-eller-andet der liiiiige - du ved. Men så er det fremragende at stille det væk nogen dage - minimum en uge og helst 14 dage - og så tage det frem igen og se på det igen og tænke på, om man stadig vil lave den ændring/tilføjelse ? (Eller om man nu opdager noget andet man kan pille ved :-) ) .
Spejl-manøvren er også en meget fin øvelse. Man ser det spejlvendt og opdager en evt. ubalance i maleriet som man ikke har set, når det er ret-vendt.
Jeg har det sådan:" Nu kan det ikke blive bedre - jeg synes om det" og det er nok. Det er meget sjældent jeg laver om på noget EFTER at jeg syntes at det er færdigt. Jeg kan ændre små-ting undervejs (det, du har ændret i det viste malerie er IKKE en små-ting) og det fordi jeg måske er længe om hele processen. I det mindste bruger jeg meget tid på - inden blyanten sættes på papiret/penslen på lærredet - til at tænke på min ting/koposition...og ja - lave lidt skitser og sådan....men når jeg så først går igang, så er det som sagt sjældent at jeg ændrer mig.
Jeg kan finde på at stoppe midt i en proces og "smide skidtet ud"; det ærgrer mig så, at jeg overhovedet er begyndt på det = jeg har ikke været god nok i min tænkning og skitser forinden.
DIN ændring får mig til at tænke på Oluf Høst's malerier af hans gård Bognemark. Den gård malede Høst jo på alle tidspunkter af året og på alle tidspunkter af døgnet: Det samme motiv men enormt forskelligt. Sådan ser jeg på dit maleri. Din ændring af maleriet er så stor, at det ikke er det samme som det du startede på. Det er 2 vidt forskellige malerier.....dermed ikke sagt at din "rettelse" er forkert - du har bare lavet et andet maleri af det samme motiv.
Jeg kan godt lide din ændring af kystlinien (diagonalen), du skulle bare have beholdt farven. Jeg synes det er gode farver på det øverste.
Håber ikke at du bliver sur over mine bemærkninger.
hej Jan !
jeg bliver glad for at du vil skrive en kommentar og at du vil dele dine tanker med mig...så mange tak skal du have.....dejligt at læse hvordan du selv har det med den kreative proces....vi arbejder jo på en måde som passer os bedst, vil jeg tro...og jeg synes osse at det er interessant at forholde sig til den måde man arbejder på....og hvordan man går igang, evt. ændrer...smider væk....eller hvad der sker.....
jeg er glad for at du kan lide min ændring af kystlinien....og som du nævner, så var der osse noget ved den første version, som jeg osse godt kunne lide....lyset og farverne kunne jeg såmænd egentlig osse godt lide.....men jeg kan bedsre lide at jeg har fået strammet lidt op på formen...men de mere varme farver var osse okey for mig....
men sjovt med Oluf høst´s måde at arbejde med gården på og alle de forskellige versioner af den næsten samme....sådan tror jeg ikke jeg ville kunne arbejde, med at bearbejde så meget det samme motiv.....men det kommer vel an på hvad betydning der ligger i det for én selv, vil jeg tro...at man kan få noget ud af det enten rent malerisk eller på flere måder....
venlige tanker fra
Anita
Hej Madame...
Du får lige et smil her fra mig...:O)
venligst Anita
Först Anita, varmt tack för dina rader på min blogg..det är alltid lite extra trevligt med kommentarer från en "medsyster" som arbetar med skapandet i olika former. För min del tycker jag att internet är som bäst när man så här kan ta del av varandras arbete och utveckling, och i ditt fall ibland se en del av en arbetsprocess...och detta trots att man i många fall aldrig träffas irl..
ser att du då och då liksom jag, arbetar med landskapets uttryck och form, något som aldrig blir riktigt färdig med, en ständig rörelse i ljus och kraft..
..varmaste hälsning till dig fr Tina på Hönö
Hej Tina!
tusind tak for din kommentar her...ja jeg synes osse landskabet er en spændende ting at beskæftige sig med....og i mange år så kom jeg aldring igang med landskabsmaleri fordi jeg af en eller anden grund synes der var for svært og at der var så mange ting at forholde sig til i betragtningen af landskabet og hvor skulle jeg begynde og hvad skulle udelades ?
Indtil en veninde sagde til mig, at du skal da bare betragte landskabet som en opstilling ( hvilket var det jeg malede mest for mange år siden)...og det gjorde det meget nemmere...så sådan skal man nogen gange hjælpes på underlige måder...
Jeg synes osse det hjælper at stole på sin egen dømmekraft og så gøre det så godt man kan....lære af det.....og glæde sig over de små skridt der sker ind imellem....ja og så glæde sig over landskabet og det at male....:O)
varme hilsner til dig også
fra Anita
Ihh, jeg er bagefter herinde på din blog også. Men processen er altid lang og svær og let og kort og alt muligt andet og intet. At fordybelsen er vigtig er jeg ikke i tvivl om, men fordybelsen kan være kort og længe.. Der er så meget at sige om kreative processer, men når man først har prøvet det, er han fanget af lysten til igen at processerer..
hej Sidse !
dejligt med dit besøg her....ja fordybelsen kan være meget....det kan være både de materialemæssige processer, emnet, ens egen indre processer, og også processen med at få tingene til at blive en eller anden form for helhed, så vidt man kan.....og ja det er nok lidt vanedannende.....:O)
venligst Anita
Hej Anita.
Du kan tro jeg kender det, at billedet siger noget andet end man troede i første omgang. Når man kommer på afstand i tid, er det nemmere at se hvad der skal gøres. Så må man føle sig frem, hvornår man skal stoppe. God weekend.
hej Anita !
ja når man selv arbejder med at lave billeder, så kender man processen...og ja en fornemmelse for hvornår man skal stoppe....sådan er det....også en god weekend og god aften til dig...
venlige tanker fra
Osse Anita
Send en kommentar