Viser opslag med etiketten Tønder Kunstmuseum. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Tønder Kunstmuseum. Vis alle opslag

lørdag den 9. februar 2008

Nanna Hänninen.....udstilling på kunstmuseet i Tønder 2/2 - 20/4

Nanna Hänninen (f. 1973) er en finsk fotograf, der laver nogle spændende og særprægede fotografier.
Hendes fotografier er præget af et minimalistisk nedskrevet formsprog og en konceptuel tilgang til fotografiet....hun er meget eksperimenterende og undersøger forholdet mellem virkelighed og billede i sine fotografier, men skaber samtidig et meget poetisk udtryk.

Jeg vil her nævne hendes serie "The New landscapes"(click welcome og works 2004, 2005, 2006), der består af fotografier af landskaber, by-skaber som er optaget i mange forskellige storbyer rundt omkring.
Jyväslylä, Kuopio og Helsinki i Finland; New York, zürich, Basel, Düsseldorf og en del andre steder.
Hun skildrer berømte byer om natten, deres bygninger, fabrikker, kirkegårde, lufthavne m.m. og fotografierne bliver et mix af lys fra byens sceneri, slørede lysstreger, der minder om en slags abstrakte slørede landskaber på kanten af opløsning fra det genkendelige. Der er mange spændinger i hendes fotografier, der er svære at tolke éntydigt....de synes at balancere mellem figurativt/reference til virkeligheden, der dog kun markeres i billedernes titler og et rent abstrakt formsprog.
De synes også at være svære at få hold på rent størrelsesmæssigt..hvilken skala drejer det sig om her ?
Hun gør brug af et 4 x 5 storformatskamera...håndholdt og lang eksponeringstid.....og virkelighedsreferencen ligger udover titlen i, at hun har stået i forskellige storbyer og fotograferet selve stedet/storbyen på en meget cool, rationel og distanceret måde , hvor hun som en anden seismograf registrerer byen og dens bevægelser.
På samme tid fotograferer hun stedet udfra en mere subjektiv og individuel oplevelse idet hun via det håndholdte kameras rystelser via hendes evt. host, latter, tale, åndedrætsbevægelser under selve eksponeringen påvirker lysstregerne med rytmiske udsving, der er som tegninger af hendes kropsbevægelser.
Så hun kombinerer en meget distanceret og meget rationel tilgang i skildringen af storbyen med en individuel/subjektiv oplevelse via kroppens personlige prægning af filmen.
Resultatet er en konstant krydsning af de indre og de ydre bevægelser.....
Ser man nogle af billederne er lysstregerne sorte og baggrunden lys og det skyldes at hun bearbejder negativet i computeren i en slags omvendingsproces, hvor hun af negativet skaber et positiv og muligvis bliver de bearbejdet yderligere...

Se en god artikel af Anna Krogh om Nanna Hänninens billedsprog og hendes påvirkninger/referencer indenfor kunsthistorien/fotohistorien....

Se omtale af udstillingen i aarhus.nu og fra Finlands-Instituttet

Se hendes hjemmeside.