Viser opslag med etiketten fodring af fugle. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten fodring af fugle. Vis alle opslag

lørdag den 15. januar 2011

Vintervejret skifter lidt......tø...frost...tø...?



Jeg har lidt foderkorn med på mine ture ud med Birka og efterhånden har jeg fået nogle faste steder, hvor jeg fodrer lidt hver dag.....ovenfor ses det ene....stenen ligger på en mark og er oplagt at lægge kornene på, så de ikke synker ned i sneen...et andet sted i nærheden...ca. 100 meter derfra ved en sten, der er opretstående, fodrer jeg også, men her er jeg nødt til at skrabe sneen væk ind imellem........og fuglene er glade for kornet...det startede egentlig med en gruppe agerhøns, ca. 9 stykker, som jeg så da sneen startede med at lægge sig og frosten blev værre...og blæsten også......da gik de rundt på marken her...men jeg tror de er flyttet andre steder hen nu...jeg ser en del krager tage foderet og de skal også have lov....ja det kan være svært at bestemme...fuglene tager det, hvis de finder det og det er noget, de spiser....rådyrene tager det også....

På billedet herunder ses nogle spor fra hare...man kan godt se de lange bagbens fødder, som sandsynligvis er tegn på at den lige er standset op....derefter kommer et billede af mine skosnuder og spor fra fasaner...nedenunder igen ses et billede af fuglespor på kryds og tværs og her tror jeg det mest er spor fra krager og måske skader, som jeg også har set tage foderet.... 






Herunder ses et Birka ude i hjørnet og bag hende ses sporene fra mus, der har lavet gange under sneen....små veksler, hvor den løber under sneen, men når sneen smelter, kan man se spor som disse....
Nedenunder linien af musens veje, er et billede fra en rævegrav, jeg opdagede, ved at gå længere ind på en mark, hvor jeg ikke plejer at gå ( simpelthen fordi vejen var meget glat på grund af regn på isen)....og så fik jeg øje på den....det kan være svært at skelne rævespor fra hundespor og der kommer en del hunde i området her, men jeg tror de to billeder efter rævegraven er sdpor fra en ræv....det mest utydelige var tæt på graven, mens det andet var langt derfra..... 







På brønden fodrer jeg også.....og her gik jeg ned en tidlig morgen...lidt tidligere end jeg plejer og rådyrene så jeg og fasaner, krager og skader......og her kan de være ret meget i fred......( ja så lige undtaget  mig, men jeg kommer jo med foder.....så er jeg nok tilgivet :O) ..)....brønden er placeret i kanten af vores nye markstykke og tæt på et større  stykke med træer........Vi har haft planer om at nå at sætte hegn om markstykket inden vinter, men det nåede vi ikke.....vi har så fundet ud af at hegnene også skal være højere, end vi troede, og at der skal flere hegnsstolper til.....så nogle af de dage, hvor der har været godt vejr og alligevel frost i jorden....har vi fået fældet nogle flere træer til at bruge som stolper.....
Birka har en vis forkærlighed for lange pinde og særligt at svinge rundt og rundt med dem, så man skal lige vare sig lidt og holde øje med hende, så man ikke bliver nedlagt .....
Allernederst ses vores vej i snedække...der var glat og sneen viser Orlas hjulspor fra bilen og mine fodspor langt inde i græsset i højre side...simpelthen nødvendigt, hvis jeg ikke skulle lige vandret.....til sidst et billede dagen efter af vejen, der igen tør....og det ser idag ud til at det tør mere og mere her nede i engen...men vejen var stadig meget glat af underliggende is med regnvand ovenover..... 







søndag den 17. januar 2010

Fodring af fugle.....og hvem der ellers tager for sig...


Jeg blev inspireret på Badut til at lave fedtkugler med frø i til fuglene.......se her hvordan.

jeg havde ikke nogle kogler, så jeg besluttede at prøve at bruge nogle grene og vikle dem lidt rundt om hinanden...det var dog ikke helt så let, men hvis jeg brugte nogle af de tykkere grene og klippede lidt af sidegrenene af uden at fjerne det hele men lige lade 3 cm. af sidegrenene være, så havde jeg ligesom et slags stativ som fedtet kunne lægge sig omkring...jeg brugte svinefedt, men når jeg går igang med flere nye, så har jeg noget smør, som er ved at blive lidt gammelt og det skulle vist være okey at bruge...

Jeg har brugt et par youghurtbægre og først smeltede jeg fedtet og lod det køle lidt ( egentlig ikke så længe...et par minutter) stak mit grenstativ, som jeg i mellemtiden havde givet et ophæng af ståltråd og viklet godt omkring stativet, ned i youghurtbægret og hældte lidt fedt ved og smed derefter solsikkefrø ved, lidt mere smeltet fedt og igen solsikkefrø.....

Jeg fik lavet to og satte dem i svaleskabet, senere kom i de ud i et koldt rum, jeg har, og det stivnede hurtigt.....

her hænger den ene....

og flagrer i et birketræ...

den anden i et andet birketær nær ved....

Håber det vil hjælpe de stakkels forfrosne og sultne fugle her i den her kolde tid...

Jeg købte en stor pose solsikkefrø til 35 kr. og jeg brugte nok 1/20 del, måske mindre af posens indhold....men svinefedtet kostede mig 13.50...så det er det, som koster i den her proces....men jeg håber det glæder fuglene....
Det er ikke et sted, hvor jeg kan iagttage fuglene, da det område, hvor fedtkuglerne hænger, er uden for mit haveområde og i skellet til den vilde del af haven og her kan jeg måske se ned, hvis jeg står i bagdøren med en kikkert.....men så er der fred og ro til fuglene.... men måske er det også fordi jeg normalt ikke fodrer fugle, fordi jeg ikke ønsker at lokke rotter til, og bor man på landet, hvad det nærmest er hernede, så kommer der let rotter i området, hvis man vedvarende fodrer fugle......selvom det kunne være hyggeligt med et foderbrædt foran køkkenvinduerne....så nu hænger det langt fra huset...

jeg lægger også hvedekorn ud til fasanerne og dem kan jeg se, når de i hobetal går rundt og fouragerer i området, hvor jeg kaster ud....

og sådan ser området ud med korn kastet på jorden/sneen og fedtkuglerne i birketræerne i nærheden til højre...måske tager rådyrene også lidt af kornene, men jeg kaster ret lidt ud af gangen, da rådyrene kan blive syge, hvis de har ubegrænset adgang til større mængder korn og der ikke er andet til dem....har jeg hørt...