Viser opslag med etiketten forstenet søpindsvin. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten forstenet søpindsvin. Vis alle opslag

lørdag den 12. december 2009

nye montrer til fossiler...

Når man samler fossiler og sten og den slags, så hober det sig let op....og jeg har haft en del liggende i vindueskarmen, men når tingene bare ligger løst, kan det være lidt tidskrævende at støve vindueskarmen (og fossilerne) af...så Orla har lavet nogle montrer af plexiglas og bejdsede lister...herunder ses nogle af fossilerne med bogstaver...det er en del af min inddeling, som overføres til en bog, hvor jeg skriver fundsted m.m. og så kan jeg bare slå op og lade bogen huske for mig...og det kan være vigtigt at få gjort inden fossilerne bliver spredt rundt i huset og jeg ikke kan huske, hvor jeg fandt dem....


Nogle eksempler på søpindsvin, fragmenter m.m.
Her ses en af montrerne med opslået låg.....

onsdag den 14. oktober 2009

Kanelboller og/eller søpindsvin.....


Jeg blev inspireret på mit arbejde til at lave kanelboller og da jeg gik igang, havde Orla vasket nogel søpindsvin som lå på et håndklæde og tørrede......og jeg fik dem altså lige med på billedet...med vilje......jeg skulle lige tænke mig om, da jeg penslede bollerne med mælk, så søpindsvinene ikke også fik sig en tur....

Kanelbollerne er her kommet i ovnen......de er lavet af grahamsmel, hvedemel og to store tsk.-fulde kanel til ca 2/3 l. vand.

Her ses bollerne efter en tur i ovnen....

..og forrest søpindsvinene.......

torsdag den 17. september 2009

Fossiljagt i Skillingbro kalkgrav ved Rold Skov...


Rold Skovs undergrund består af kalk og ved Skillingbro kalkgrav når den op til overfladen...her ses den typiske bryozokalk, som er en ru og grovkornet kalk, der består af af kalk og forsteninger af bryozoer.....bryozoer findes også idag som nulevende dyr men bryozoerne her er omkring 60 millioner af år gamle....kigger man med lup på kalken, så ligner de de små hulllede grne eller små mønstrede organiske former....det man ser er skeletrester af tidligere bryozokolonier.....

Ved Skillingbro kalkgrav var der et bord med bænke men det hele var fyldt med kalksten og flint...og man blev ret hvid på tøjet og på hænderne for alt, hvad man rørte ved efter at have haft hånd på stenene, blev hvidt.......

...der var en fin formidling af hvilke fossiler, man kunne finde på stedet...

Orla er godt i gang med at lede og har sin hammer med.....

egentlig bør man have briller på ( som vi dog først fik anskaffet et par dage senere)...for når man slår på flint, så stryger der let splinter omkring....

...her ses aftryk i flint af et søspindsvin, der har siddet indeni...

lørdag den 5. januar 2008

Fotos fra min stensamling....

Nu har jeg gået rundt i huset og forsøgt mig med mit nye kamera og der er ikke fantastisk meget lys idag...og udenfor der både blæser og sneregner det......



Så jeg har forsøgt mig med nogle sten fra min stensamling......forskellige typer af sten som jeg har fundet og som er linet op i min vindueskarm ved siden af hinanden som i en slags naturhistorisk museumsmontre.......kan godt lide et æstetisk udtryk, der mimer en museumssamling.......som signalerer et forsøg på at lave en slags orden af en eller anden slags selvom det nok er temmeligt tilfældigt, hvordan de er placeret ved siden af hinanden.....måske bare noget med at det ligner en orden eller et system og måske er det udelukkende visuelt...



Der er nogle forstenede søpindsvin, som jeg fandt udenfor i min forhave..bare sådan henkastet på græsset, da jeg for 4 år siden flyttede ind i huset og det var en rar ting at finde på det nye sted.....



De andre sten er valgt ud på grund af deres form eller overfladestruktur...det kan være et linjeagtigt mønster eller et hulmønster, der får mig til at tænke på billeder af månen med dens mange kratere......




Smukke tynde linjer...


Rhombeporfyr, der ligner små stykker havregryn synes jeg er meget smukt...faktisk så fandt jeg et stort stykke, der gik i flere stykker som flager.........

Nærbillede af rhombeporfyr...


Ca. 3 cm. lang...

ca. 1½cm. x 2½ cm.
Klik her for at se flere stenarter og flere naturformer