Viser opslag med etiketten mors. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten mors. Vis alle opslag

lørdag den 17. juli 2010

Telttur til Mors....

I sidste uge var vi på Mors og særligt fordi vi gerne ville lede efter fossiler....vi overnattede et rigtig dejligt sted i Ljørslev syd for Nykøbing Mors og teltpladsen var meget idyllisk og beliggende nær en sø med de yndigste åkander....

Badebro ved søen i nærheden af teltpladsen....

Birka holder øje med området...

og jeg faldt i svime over alle de smukke åkander....


...i området var der rigitg mange "Rød hestehov" og de var utroligt smukke og store....der blev lavet stier mellem de store planter, der fungerede som en hæk....meget eventyrligt....

for enden stien til søen...

starten af stien til søen...

vi tørrede håndklæder og tasker ved shelteret til brænde....meget smart lavet med græstørv som tag....en idé jeg sagtens kan bruge....

vores forrådstelt....

vores lavu og teltpladsen set fra eng-bakken overfor....

set fra den flotte rød hestehov hæk rundt om teltpladsen...

kaffe er vigtigt og vandet blev kogt på en trangia og nes-kaffe og capucino på brev fundet frem...

Birka var rigtig træt her og jeg lagde håndklædet over, fordi hun blev træt af klæg der satte sig i hendes pels...jeg tror ikke de stak hende, men de kan være irriterende...vi blev stukket lidt, men ikke ret meget...
en del af teltpladsens hestehov hæk....meget monumental og flot...
et kig ind mellem hestehovenes stængler...det må være eventurligt og magisk, hvis man er barn, vil jeg synes...
...telt og stole og bålsted i baggrunden....

søndag den 22. november 2009

Den færdige papirskål...


Så er den midterste af papirskålene her på billedet færdig med tjærebehandlingen og blevet renset godt af for overskydende murasfalt.....den lugter stadig en del, men jeg er nødt til at tage den ind i huset og her står den med åbne vinduer og "dunser" lidt mere af....størrelsesforholdet kan ses ved siden af de andre mindre papirskåle...men den er ca. 44 cm. høj og diameteren ca. 40 cm.

det marmorerede mønster opstår fordi papiret tager forskelligt imod murasfalten...og her handler det meget om at styre processen ved hjælp af den papirtype, man bruger og måden man river papiret i mindre stykkker på...og det afhænger også af hvor meget lim, der er i det brugte papir....er der meget lim, så afviser det murasfalten og omvendt....

Den færdige papirskål inspireret af molerprofiler på Mors og Fur...

lørdag den 21. november 2009

Papirskål...inspiration fra geologi....


Jeg arbejder videre med en stor papirskål, hvor inspirationen er fra mine ture til Fur og Mors og de foldede lag i klintformationerne......
Her har jeg givet skålen en behandling med murasfalt som jeg derefter vil aftørre med terpentin....så skulle der fremkomme en marmoreret baggrund for de malede områder.....
Jeg udfører det her arbejde i et skur med kraftig udluftning for der er organiske opløsningsmidler i murasfalten og terpentinen og så lugter det ret kraftigt i lang tid....derefter kommer papirskålen ind...
Her om vinteren har jeg dog det problem, at papiret let trækker fugtighed fra luften, så den kan gå hen og blive blød.......så jeg er nødt til at holde øje med processen, så papirskålen ikke står og klasker sammen......

søndag den 8. november 2009

inspiration fra molerprofiler....


Jeg har taget udgangspunkt i det mønster som dannes i klinterne på Mors og Fur efter isen under de sidste istider har skubbet rundt med den hævede havbunds mange lag af moler og aske fra vulkanudbrud....ofte dannes et nærmest zigzagagtigt mønster og nogle gange foldinger afhængig af hvor og fra hvilke sider isen har presset lagene op og sammen.....jeg har taget udgangspunkt i en nærmest v-agtig form og ført den rundt om skålen....

farverne er jordfarver...brændt sienna, okker, hvid og sort...

...og så er det meningen at der skal bruges murasfalt tilsidst som vil lave en marmoreret mørkebrun baggrund...noget jeg ofte bruger....

lørdag den 7. november 2009

fra Hanklit på Mors...


her ses en del af Hanklit...hvor der hvert år eroderes en del af klinten bort via havets indhug...

...der er en meget smuk opbygning af klinten i mange lag som giver et spændende mønster og smukke farver.....
her ses hvordan havet har gravet et hul ind i klinten....så man nærmest skulle tro der var en hule ind...

...her kan man se hvordan klinten er rundet forneden.....

Her snuser Birka rundt i gruset ved Hanklit.... klinten har en højde på omkring 60 meter...og der var flere steder, hvor jeg lige måtte kigge op og tænkte...håber ikke der kommer et skred eller en flyvende cementsten....for der var ret højt...

her er vi næsten i den anden ende af klinten og her kan man se, der har været et skred....
Solen kom frem mens Birka og jeg sonderede et lidt højere liggende plateau og kiggede ned på Orla, der gik og hamrede på cementsten på stranden....
Et dejligt sted heroppe og skønt med et vue udover vandet, når man nu går så meget nede på stranden...
Der var lidt mørkt og overskyet, så jeg brugte blitz for at få lidt af klintens smukke farver med....et vue mod toppen...

tirsdag den 3. november 2009

Svaner ved Dragstrup Vig på Mors....


Mens vi gik og ledte efter søpindsvin ved stranden, så fløj en flok svaner ind i det lille stykke vand bagved stranden, hvor en flok heste gik og græssede.....og de var ikke specielt sky, syntes jeg...

...men her gik jeg tættere på med kameraet og havde en 14-42 mm. linse på ( jeg skal stadig vænne mig til den digitale halvering af mm.)....så måske derfor rejser en af svanerne sig opad...

søndag den 1. november 2009

fossiler på Mors...


Vores ferie startede med Skarrehage molergrav allerøverst på Mors og tæt ved Molermuseet, der desværre havde lukket ned for besøgende for vinteren....men det må vi have tilgode til foråret....for der er sikkert ret meget godt at se der....

Vi fandt en hel del søpindsvin....flere steder...Dragstrup vig...Gullerup og Ejerslev samt ved Sundby strand....

her ses rester fra en lille fisk i moler......

Vi havde taget vores mikroskop med og det var dejligt, for på et tidspunkt opdagede jeg en insektvinge i et stykke moler, som jeg havde taget med af andre grunde ( små fiskeskeletter) og det var en stor hjælp med mikroskopet....men en skam jeg ikke kan tage billeder endnu via mikroskopet..men det kommer...når jeg kommer til muffen, du ved.........her er Orla ved at skrue lidt og forstærke forstørrelsen 2 gange ved at skrue en linse på....

her er et fiskeskelet, som Orla har fundet og jeg har været heldig at få taget et billede rimeligt skarpt......med kameraets muligheder......fossilet er også i moler...

Sen efterårsferie på Mors....


Med særligt henblik på at lede efter fossiler så valgte vi at tage en uges ferie på nordmors...og selvom det var et stille område...så var det dejligt at køre rundt i området...ikke nogen synderlig trafik...dog var vejen helt langt ude ret smal og man var nødt til at sagne farten og bruge rabatten, når man skulle passere en modkørende..lidt utrygt syntes jeg et sted, hvor vi kørte helt ude ved vandet...men det gik....selvom fossiler var formålet, så finder man så meget ved stranden...bla. dette frø, der jo har mange ligheder med en guldsmedvinge......selvom strukturen er noget anderledes.....eksperter vil nok kunne se en stor forskel i det mønster, der dannes og her løber det vist mere i bredden hvor guldmedens løber mere på langs....og dog....se bl.a. her et par vinger fra guldsmed.

her er et billede fra stranden i nærheden af, hvor vi boede.....
..om morgenen med udsigt til Livø og Fur......
og ikke ret langt til stranden...
her kunne man også finde forstenede søpindsvin og rester af levende....

fredag den 25. september 2009

Birka ved Knuden på Fur...


Jeg har fortalt Birka at hun skal lede efter nogel sjældne og spændende fossiler og hvis hun finder noget, så er der helt sikkert lækre godbidder i sigte.....her er hun på vej, men kan dog ikke helt forstå at vi ikke hellere vil rulle os i sandet og æde gammelt krabbeguf.......livets sande værdier efter Birkas mening...

Fossiljagt er en spændende ting og efter at vi har fået større interesse for det så får vi også lidt mere viden om det....men der er mennesker som er helt vildt dygtige til at finde fossiler og én af dem er lederen af molermuseet på Mors, Henrik Madsen, som er en dem, som har fundet flest af de såkaldte "Danekræ"...meget interessante og vigtige fossilfund som er indleveret til staten og figurerer på Danekrælisten, der vel efterhånden er oppe på en 500-stykker.....loven om danekræ er fra 1990.......
Tv midt/vest har lavet en udsendelse om Henrik Madsen...en rigtig god udsendelse, hvor man fornemmer den friske og kølige luft i molergraven og Henrik Madsens passionerede interesse....
dejlig person....

Se her: Naturmennesker - Henrik Madsen "Guldgraver"
Naturmennesket Henrik Madsen kan man godt kalde en rigtig guldgraver - han graver bare ikke efter guld, men efter forsteninger. Siden han var barn har han samlet sten - og i dag lever Henrik Madsen af det som leder af molermuseet på Mors.