...da jeg i august var på Fur for første gang, kørte vi forbi denne ret store tyr og jeg har tit tænkt på min brune labrador som en muskuløs hund, når hun sådan lige strakte sig om morgenen.....men efter at have set fyren her, så må Birka vist siges at høre til i en anden kategori.....vi holdt stille med bilen og vinduet var rullet ned, men jeg var klar til at rulle det op og Orla klar til at køre, hvis den følte sig forstyrret af os og Birka.....
...men hej...man holdt siesta med sine venner...omringet af en masse fluer, der satte sig i hovedet...men der var ingen hastværk eller stress...et køligt blik var hvad vi lige fik...ellers var der helt ro på......
Der var vist bare råhygge på marken med to af vennerne...to af samme slags...bare ret meget mindre.....
Jeg får lyst til lige at berette om en oplevelse Orla havde for efterhånden en del år siden på en fisketur.
Mens han går og fisker kl. 24 ved Gudenåen og der er helt stille, mørkt og kun lige månens spejling i vandet anes....så mærker han pludselig noget koldt, stort og vådt ramme ham i nakken....og får lidt af et chock... stående der, intetanende i mørket ved Gudenåen.....
Og efter kroppen i et par sekunder har været i højeste alarmberedskab...så forstår han at det er en kalv, der har slikket ham i nakken.....
Om det var ren kærlighed, skal ikke kunne siges......
Ellers er mine egne oplevelser med køer gået fra som yngre at have været en anelse bange for at gå gennem en mark med køer til at være mere modig...dog ikke at gå ind på marken, medmindre det er strengt nødvendig...og slet ikke hvis der er tyre.....jeg er heller ikke helt tryg, når jeg går tur med Birka og tyren hernede i engen er helt oppe ved hegnet....nej det er jeg ikke....
Men jeg synes de er enormt søde og holder meget af, at se på dem og give dem en tot græs......
Husker også en ferie i Irland, hvor vi skulle gå genem marker med tyre og det gjorde jeg kun fordi der var andre med...og skulle der hentes noget i bilen og jeg skulle tilbage gennem marken, så var det ikke nødvendigt.....
