Viser opslag med etiketten økologi. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten økologi. Vis alle opslag

fredag den 31. december 2010

Rigtig godt Nytår :O)



På det øverste billede ser jeg ud på mit nyeste havestykke...men det er gemt i disen.....det eneste vi har fået i jorden er en lang række hvidløg, som jeg er spændt påom de vil klare sig......men det er et jordstykke som vil optage mig en del i det næste år...

jeg har ikke et decideret nytårsforsæt eller flere.....men min store glæde over haven og det at dyrke egne grøntsager vil nok være noget jeg vil gå meget op i i året, der kommer.....vores nye jordstykke har jeg mange planer for i 2011....udover mit arbejde med papirskåle, som altid vil være der og som jeg selvfølgelig vil bruge meget tid på......
Men haven vil afgjort komme til at fylde en del.......selvforsyning i forhold til maden er kommet til at præge vores hverdag og foruden at være medlem af foreningen Praktisk Økologi, er jeg i 2010 blevet medlem af foreningen Frøsamlerne og min haveinteresse ( vores begges haveinteresse) er blevet meget større og så vidt  vi kan, vil vi forsøge at være selvforsynende med grøntsager ( og fisk måske)......det væsentlige er ikke udelukkende det selvforsynende aspekt, men det at vi kan lave vores egne og forhåbentlig meget mere velsmagende grøntsager....tomaterne her på billedet er blomme-tomater og de er meget mere velsmagende end andre tomater, jeg har smagt før...
Selvom vi ikke har dyrket så stort et areal i år, har det givet rigtig meget og vi har nærmest ikke købt grøntsager hele sommeren til langt ind i efteråret....så når vi nu får gang i et størrre areal jord, så håber jeg der bliver mange  afgrøder, som så kan bearbejdes og gemmes vinteren over...i efteråret lavede vi ketchup af både røde og grønnne blommetomater og chilipasta af de to chili-sorter, vi havde i drivhuset....og det har virkelig givet noget til madlavningen her i vinterens løb.......jeg var lidt spændt på om jeg kunne lide ketchup, som er hjemmelavet, men jeg er solgt...det smager af ketchup men har en helt anden fuldendt smagsoplevelse end det købte......

Så mine tanker til 2011 går på et godt haveår, god høst og ny viden og erfaring med økologisk havebrug og alle de gode smagsoplevelser det forhåbentlig vil medføre....

Så til alle med have vil jeg ønske et godt haveår og til alle vil jeg ønske et godt og lykkebringende nytår...


tirsdag den 3. februar 2009

"Den selvforsynende have" af John Seymour...




I tv-udsendelsen "Bonderøven" nævner Frank bogen "Håndbog i selvforsyning" af John Seymour.....jeg har tidligere lånt den på biblioteket, men en anden bog af samme forfatter hedder "Den selvforsynende have" ( og den har jeg selv) og den er også god....forskellen er at i "Håndbog..." kommer han mere ind på det at holde dyr, reparationer osv. mens "Den selvforsynende have" mest handler om haven......sjovt nok har John Seymour, hvor meget han end kan lide naturen, en ting han har set sig sur på og det er fuglen "dompap" ..han skriver her i bogen (s. 105):" For det meste er fugle nyttige, da de æder insekter, men dompapper er en undtagelse. De bider knopperne af buske og træer, og personligt har jeg ingen skrupler ved at skyde dem." og på side 77 skriver han: " Kernefrugt kan raseres af dompapper, og jeg kender ikke andre midler mod disse plageånder end bøssen"....så dompapper er bare ikke John Seymours livret.....
En anden havedyrker er Camilla Plum og hun har udgivet to rigtig gode bøger, der hedder "grønt 1-2"....og hun bryder sig ikke om kålsommerfuglelarver..overhovedet ikke....hun skriver i bd. 1 s. 103: "De er det ulækreste jeg ved, stinkende grovædende bæster. Udfra et mere buddhistisk-holistisk synspunkt er de selvfølgelig små levende væsener, men de skal satanedeme holde sig fra min kål, eller kommer jeg efter dem.".....
Sådan.....selvom man er økologisk og holder meget af diversitet og naturen i mange afskygninger...ja så har man også sine hadeemner........og jeg forstår Camilla Plum for jeg har også prøvet at have kålsommerfuglelarver i kålen og det er et stort arbejde at tjekke hele tiden bagpå bladene for små altædende grønne larver......men dompapper har jeg ikke oplevet som en trussel.....kun som en smuk og kærkommen gæst....oftest om vinteren....
John Seymour har lavet en smuk bog med flotte farveplancher og smukke tegninger ....og han har et godt afsnit om den skønne plante "hestebønne".....