Viser opslag med etiketten Birka. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Birka. Vis alle opslag

tirsdag den 30. august 2011

Birka er savnet...


























Birka blev desværre kun 5½ år gammel og vil savne hende meget i den kommende tid....hun fik kronisk nyresvigt og det gik rigtig hurtigt.....og igår mandag  var den sidste dag...

onsdag den 16. marts 2011

Birka er træt af gåture i engområdet...

Fussingø skov

Drivhuset


Drivhuset


Drivhuset


Ådalen

Ådalen


Den døde blåmejse






















Birka går mange ture rundt i engområdet og jeg kan mærke at hun ikke er voldsomt i hopla over sine gåture for tiden....det går meget langsomt og jeg tror hun trænger til mere varierede omgivelser for at muntres lidt op....vi plejer at tage noget oftere en tur til stranden, i skoven og rundt i villakvarterne men af forskellige grunde så har vi ikke gjort det ret meget i denne vinter...
Så istedet for at gå morgenture rundt i engen, så er jeg begyndt at gå op i villakvartererne i området og det synes hun er godt, kan jeg mærke...der er meget nyt at snuse og det er vigtigt når man er en hund...det er næsten som dagens avis....vi gider heller ikke læse den samme avis igen og igen...
I går eftermiddags, sent, kørte vi en tur i Fussingø skov og det var også et hit....og min gåtur idag gik til kvarteret på den anden side af motorvejen og her ligger der to store kollektiver...Drivhuset og Ådalen..
på hjemvejen nær ved Fladbrovej, lige hvor den krydser motorvejen, lå en død blåmejse....og på hjemvejen langs med engvejen  fandt jeg et stykke kæbeknogle med tænder som måske er fra et rådyr....hvis jeg finder knogler fra døde dyr så tager jeg det for det meste med hjem, for hunde kan sagtens finde på at gnave i det og det kan være risikabelt med spidse stykker bensplinter i mavesækken...og hunde har jo næse for at finde den slags....og dyr dør jo her i engen, så det er ikke helt ualmindeligt at finde knogler fra dyr...for 14 dage siden fandt jeg et andet stykke kæbeknogle som dog var mindre...om det var et mindre rådyr ved jeg ikke...jeg synes det kan være svært at identificere knoglerrester....man kan selvfølgelig udelukke nogle dyr...men der kan ligge meget i jorden som kan skubbes op af frosten og også muldvarpe kan hjælpe til og jeg har fundet flere ting ovenpå muldvarpeskud....nu ligger de to kæbestykker ovre i skuret...på et tidspunkt vil jeg koge dem i vaskepulver, så de bliver rene og  hygiejniske og så jeg kan have dem liggende i en kasse....til min samling....så kan man jo forsøge at identificere dem hen ad vejen....

fredag den 21. januar 2011

Birka på gåture....






















Gåture med Birka er daglige og ofte flere....om morgenen fodrer jeg fuglene for tiden og billedet nederst viser at hunde kan være nyttige på mange måder...her som dække for solen, mens jeg tager et billede af foderstedet...og jeg ligger på maven for rigtig at sætte mig ind i,  samt tage billedet ud fra en fugls perspektiv..... og som den skønne hund Birka kan være, så placerer hun sig lige præcis der, hvor der er brug for det på rette tid og sted...man skulle tro hun havde læst om Cartier-Bresson og " the decisive moment"....

Øverst billede er taget idag og hele formiddagen og her nu ved 12-tiden er der tåge over hele området...og frost....

søndag den 2. januar 2011




















De to øverste billeder er af en buk her fra området, som er fotograferet i december...de tre nederste billeder er fra idag her til formiddag...taget på min gåtur med Birka, som foregik nede på markerne...vejen er glat for glat at færdes på....selvom meget af sneen er forsvundet, så er det koldt og frostvejr...dog skinner solen og det gør mig faktisk helt i forårshumør...måske også bare det, at meget af  sneen er forsvundet, føles som en lettelse.....men forårsfornemmelse har jeg..det er skønt....

søndag den 20. juni 2010

Sangstrup nord for Grenå....


Aftentur til Sangstrup.......jeg har ikke været her siden isen dækkede vandet langt ud i horisonten... det var meget smukt, men på en vindstille aften...godt nok lidt kølig....er der også skønt at være her....der er mange sten på stranden...og her kan man være heldig at finde fossiler....og det var bla. vores ærinde, men vi fandt ikke rigtig noget specielt interessant...lidt søpindsvin og lidt gravegang i flint.....det var alt...

Men det er dejligt beroligende at være ved vandet og høre bølgernes skvulpen mod stranden...

og se solnedgangen....


Og Birka er i sit es, når der er lidt sand at mosle rundt i...


der var også marsvin, der svømmede langs med stranden....


som det kan ses her hornfisk, der hoppede langs vandoverfladen....og her får den lige fat i en tobis til aftensmad.....det ser skægt ud, når hornfiskene nærmest slår smut i vandoverfladen og efterlader en stribe i vandet....

torsdag den 13. maj 2010

Endnu en morgentur med Birka....har man hund, kommer man ud i naturen...


Birka holder øje, hvis der nu skulle komme nogen..oftest fornemmer hun det før jeg gør...

Der sker meget blandt væksterne på vores gåtursrute....man kan virkelig mærke/se at foråret er trængt igennem....så jeg går bare og glæder mig over et syn som disse hvidblomstrende træer i det naturlige hegn langs vejen...

Her står jeg på marken ved siden af min grund....et træ er blevet træt, eller mere præcist...det er blevet for tungt og har mistet balancen, der hvor det står...det står nemlig lige i skellet mellem vores grund og marken ved siden af....her kommer der til at gå køer rundt i sommer...sandsynligvis kommer de snart ud på græs........
Træet hælder efterhånden mere og mere og har lige så stille bevæget sig i løbet af de sidste 4-5 år og jeg tror det lægger sig ned snarest....området bag træet er min gamle have med højbede og bærbuske og frugttræer....den er nu nedlagt og noget af den vil jeg renovere og stadig bruge som have...sidste år kørte der en stor minigraver gennem og der var folk, som nedlagde drænrør og mange af højbedene blev ødelagte....da vi samtidig synes, at den her have var for stor og lå et forkert sted, så har vi nedlagt den og etableret have et andet sted på grunden....bag det hældende træ ses vores tidligere dobbelte kompost, som vi lavede af genbrugstræ....og det var malet gråt, så sådan blev den dengang...den var lidt vind og skæv, men det laver vi om en dag, sagde vi til hinanden, da vi etablerede komposten i huj og hast, da vi lige var flyttet ind i huset, men sådan blev det aldrig ( kender nogen det ?)...

Birka er så sød en hund, hun venter helt automatisk på os, når vi går tur...det er rart...hun er en meget afslappet hund at gå tur med.....

Her ses bøgehækken ud mod vejen...glædeligt at den nu er ved at blive grøn....vi plantede den november 2003 og nu er den ret høj og skal klippes i år...for første gang....flere steder er den 2½ meter høj.....

søndag den 9. maj 2010

Morgentur med Birka i Doktorparken...


Her er indgangen til Doktorparken.....her har jeg kommet siden mine allerførste år og her har jeg rigtig mange minder fra...bl.a. også et 4-5 cm. stort ar over det ene knæ...fordi jeg som 4-årig lige skulle hoppe på en cykel i fart...et legeredkab, der ikke er der mere...det var en rund metalring med 3-4 cykler fastmonteret og man kørte rundt på en skinne, og da jeg hoppede på i farten, mens andre børn kørte rundt så faldt jeg og en af pedalerne rev mig over knæet....

Her er kommunens skilt med præsentation af parken og et lille kort over den lille park...

Fuglevolieren synes jeg altid har været der og her er mange volierefugle..zebrafinker, undulater, guldfasan, forskellige hønsearter, påfugle og mange flere.......på vej derhen så vi en smuk mandarinand, der så ud som om den var kommet udenfor burene.....men da jeg senere talte med en af de ansatte, de var igang med at kigge efter fuglene og fodre og give vand, så fortalte hund at den var kommet flyvende til udefra og at den gik udenfor med de andre ænder og hyggede sig , badede og spiste sammen med den faste bestand....og den kunne sagtens klare sig, så vi...den var ikke tabt bag en vogn, men havde helt bestemt stor selvsikkerhed....

Hannen af mandarinænder er utroligt smuk...se mere her

Den gik fra burene ned til de andre ænder sammen med os...

og her nippede den til græsset og gik rundt og hyggede sig...

og befandt sig godt i det hele taget...
rundt i parken er der kommet småfolk...her et par gæs med gæslinger.....
udsigt mod indgangen, fuglevoilierne og et hus med overdækkede bænke og toiletter.....da jeg var helt lille var der i den ene side af huset en lille iskiosk..og det var lykken, når vi gik en tur i Doktorparken og fik en is.....

fredag den 23. april 2010

Vi venter...


Birka ser ud som om hun ikke gider vente meget længere på en god gåtur....men jeg venter på en håndværker fra et vvs-firma og nu er min tålmodighed også opbrugt....

sådan en dejlig dag i godt solskinsvejr...er for dyrebar til at sidde inde og vente på en håndværker, der ikke overholder tiden...det går jeg ud fra der er flere, som kender.....
Men vejret er godt...oprydning og rengøring blev ordnet igår og dagen idag er stadig ny og frisk....

torsdag den 4. marts 2010

Billeder fra en tur...


Birka og jeg mødte to svaner...sandsynligvis er det knopsvaner, så vidt jeg kan se....og de sad på engen og fløj op, da vi gik forbi og fløj to cirkelrunde omgange rundt om os før de fløj bort....men nu er der også ved at være vandhuller til dem for tøvejret er sat kraftigt ind....

Vejen er dog stadig dækket af sne og is og når der er mange plusgrader bliver det ret så sjappet at gå i...så gummistøvlerne kommer i brug...

Birka nyder stadig sneen og flere steder under sneen er der dukket ting op, som Birka finder som en mis...rådyrskellet dele, fugleskeletter, og noget der kunne ligne rester fra en hare...så dyrene har haft en hård vinter...vi fodrer stadig fuglene med frø nederst i haven...og de tager godt for sig...sjovt nok så har rådyrene overhovedet ikke ( så vidt jeg kan se i hvert fald) spist af knopperne på vores frugttræer, hvad de har gjort de to foregående år....men en af de nærliggende naboer fortæller at de har spist af deres grønne planter i haven...forskellige træer og buske med stedsegrønt...så der har været slaraffenland der....så der er måske derfor vi er sparet, driller jeg naboerne med....

Her står Birka og venter på sine hundevenner...nu må de da godt dukke op til en god omgang løb og tumlen rundt i haven....

men en gåtur er også fin....og sne i hovedet er sundt, synes Birka...

onsdag den 3. februar 2010

Snurretopppen i sneen....

Da der ikke var så stor mulighed for en god gåtur...blev det til en tur i haven og den opsparede energi skulle bruges på en eller anden måde.......så Birkas frosne håndklæde blev gravet frem og fik sig en svingtur....

søndag den 3. januar 2010

Kom nu...vi skal ud på tur....


Birka er blevet lidt forvent her i juleferien med ture ud i sneen i tide og utide..så når hun sætter sig foran mig og stirrer intenst og følger mig rundt, så er det bare fordi hun vil ud i den gode sne....og helst længere end bare en tur ud i haven bagved huset..... så nu er vi på vej...

og vejen går ned til isen...vi må nyde det mens det er her...og mange dyrespor skal der snuses til på vejen...
...den hvide sne er dejlig at rulle sig og ryste sig bagefter....
livet er skønt!
.....yes....så er der sjov i gaden.....

Miki...en af Birkas gode venner dukker......så skal der fart på og tumles rundt....
venner er gode at have....
og man kan altid hoppe lidt op og tjekke det der underlige sorte apparat, der klikker.....(og så blev mit filter på linsen lidt fedtet)......pyt!