Viser opslag med etiketten Celia. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Celia. Vis alle opslag

torsdag den 24. juli 2008

Tidligere havde jeg katte....


Her er et billede af min yndlingskat Tilly....den havde jeg fra 1983 til 1989...hun var en meget lille kat og lysmeleret i pelsens farver...

Tilly var en kat der var født udenfor i en have af en vildkat og derfor også selv temmelig vild......de første 14 dage vi havde hende, hang hun bogstavelig talt i hånden på os, når vi åbnede køleskabet....og bed sig fast....og det var ret tæt på at vi afleverede hende igen til ejeren af haven, men så stoppede hun pludselig og accepterede at vi lige skulle have maden til hende placeret i en skål......hun havde listet sig ind af vinduerne på en lokal skole i Tøjhushavekvarteret, hvor vi boede dengang...og så havde hun hægtet sig fast i en af børnenes madpakker og ville ikke give slip og kæmpede hvæsende for frokosten, hørte jeg fortalt senere.....og med de oplevelser vi havde i de første 14 dage, tror jeg gerne på historien....Tilly var mit hjerte nært, vil jeg sige og selvom det lyder temmelig klichéagtigt, så var det meget sådan...

Min anden yndlingskat hed Celia og hendes pels var mørkmeleret....hun var større end Tilly men accepterede Tilly med det samme og de blev de bedste venner.....og sov tit sammen underlige steder, som katte nu gør...

Celia var opkaldt efter en lokal musikgruppe, hvor vi kendte nogle af gruppens medlemmer....

Celia slappede af og hyggede sig i små huler rundt om i vores lejlighed....en kasse til samling af tidsskriftet Sportsfiskeren var også ok....

Her er de lige kommet ud en vinterdag og er måske ikke helt klar til at vove sig ud i den nye sne....