Her er et billede af min yndlingskat Tilly....den havde jeg fra 1983 til 1989...hun var en meget lille kat og lysmeleret i pelsens farver...
Tilly var en kat der var født udenfor i en have af en vildkat og derfor også selv temmelig vild......de første 14 dage vi havde hende, hang hun bogstavelig talt i hånden på os, når vi åbnede køleskabet....og bed sig fast....og det var ret tæt på at vi afleverede hende igen til ejeren af haven, men så stoppede hun pludselig og accepterede at vi lige skulle have maden til hende placeret i en skål......hun havde listet sig ind af vinduerne på en lokal skole i Tøjhushavekvarteret, hvor vi boede dengang...og så havde hun hægtet sig fast i en af børnenes madpakker og ville ikke give slip og kæmpede hvæsende for frokosten, hørte jeg fortalt senere.....og med de oplevelser vi havde i de første 14 dage, tror jeg gerne på historien....Tilly var mit hjerte nært, vil jeg sige og selvom det lyder temmelig klichéagtigt, så var det meget sådan...
Min anden yndlingskat hed Celia og hendes pels var mørkmeleret....hun var større end Tilly men accepterede Tilly med det samme og de blev de bedste venner.....og sov tit sammen underlige steder, som katte nu gør...
Celia var opkaldt efter en lokal musikgruppe, hvor vi kendte nogle af gruppens medlemmer....
Celia slappede af og hyggede sig i små huler rundt om i vores lejlighed....en kasse til samling af tidsskriftet Sportsfiskeren var også ok....
Her er de lige kommet ud en vinterdag og er måske ikke helt klar til at vove sig ud i den nye sne....
6 kommentarer:
Sikken nogle fantastiske billeder.. Det er som a lande i en tidslomme med den ro som kattes tilstedeværelse bringer...TAK! Det må jeg nøjes med i dag, hvor min katteallergi gør at jeg ikke længere kan ha katte i huset.
Jeg har selv haft flere melerede katte, lys grå med rødlige skygger... My favorite color.. Tror de kaldes skildpaddefarvet?
Hej Annie Fryd !
dejligt efternavn du har dig....tak for kommentaren og glad for at se ny her på min blog...og tak for rosen om billederne....ja det er dejligt med katte, men kattealllergi skal man ikke spøge med...husker at jeg tænkte dengang jeg fik at vide at jeg burde skille mig af med kattene....ja det kan da godt være det er en god idé, men jeg finder nu på et eller andet.....og det var virkelig hjerteskærende at skille sig af med dem....som netop var del af vores lille familie.....og længe havde vi ikke dyr indtil jeg tænkte at så kan vi se om ikke det kan gå at få hund, og der var jeg blevet testet og havde ikke allergi for hund, heldigvis......men det var da med lidt bekymring at vi anskaffede os hund for jeg havde læst at man har lettere ved at udvikle allergi overfor andre dyr, hvis man først har for nogle....men nu har jeg haft hund i 10 år og (7-9-13) har aldrig udvist tegn på allergi overfor dem....men nogen mennesker har både overfor hunde og katte på en gang, suk....gør mig ondt med dine katte........og skildpaddefarvet kender jeg godt, min søster have en skildpaddefarvet kat en gang....
venlige tanker Anita..
kigger ind og ser mig lidt om på din blog....
Hej Anita,
Hvor er det dejligt at se de gamle billeder igen af Celia og Tilly. Man får lidt blues, for hvor blev den tid af? Faktisk er det ikke lang tid siden, at jeg tænkte på Celia og ville fortælle René et eller andet Celia havde gjort. Jo, de lever skam stadigvæk og er jo en kæmpe stor del af vores fælles historie. En stor
Det er nogle rigtige søde kattebilleder du viser her. Det også at høre om det at have kat med vild baggrund. Det vel med at blive en tamkat?
Hej Lotte !
tak for din sødeste kommentar....ja jeg blev faktisk ret meget blues da jeg lavede indlægget og måtte lige fælde en tåre hen ad vejen....hvor sødt at Celia huskes af dig og du fortæller om hende til René som jo ikke kendte hende...men dukendte jo begge katte og det er nemlig dejligt at have nogen at have en fælles historie med...
Hej Anita...Billedmager...
ja Tilly endte med at blive en tam kat og rigtig kælen og rar og man ville ikke kunne fornemme, at hun havde været en vild killing....undtaget var at hun manglede de forreste tænder i overmunden....hvis det var årsagen...men hun manglede dem..
Send en kommentar