Viser opslag med etiketten fernisering. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten fernisering. Vis alle opslag

lørdag den 20. november 2010

Fernisering...






















Næste lørdag er der fernisering på en udstilling, Orla og jeg deltager i ...sammen med Ketty Steffensen,der udstiller maleri og Ragnhild Dalsgaard  med porcelænsfigurer...
Det foregår på Frederikshavn Kunstmuseum  kl 14 og skulle du komme forbi, er du hjertelig velkommen.

Se mere her om kommende udstillinger og her om museets ExLibris-samling, der er ret speciel. ( med link til Dansk ExLibris Selskab, hvor der er megen viden at hente om ExLibris)

lørdag den 17. januar 2009

tirsdag den 6. januar 2009

Udstilling i Nørhald kunstforening....


Lørdag d. 10. januar kl. 14-16 er der fernisering på min udstilling i Nørhald Kunstforening af hovedsagelig billeder, men også papirskåle.....jeg har været ved at lave lidt "tage-med-postkort" på computeren foruden postkortet nederst til højre, som jeg tidligere har fået lavet hos en i Ebeltoft (hvilket jeg var yderst tilfreds med...det er trykt, hvilket også giver en bedre kvalitet.....)

..her er et billede, som jeg stadig arbejder på....maleri med acryl og posca-tusch på finérplade...samt lidt udhugning a la træsnit...

Jeg udstiller i perioden 10. januar til 5. februar på Mellerup Efterskole, Almisbakken 19, 8930 Randers NØ......og der er åbent hverdage 14-17.

Skulle du komme forbi er du hjertelig velkommen til ferniseringen lø. d. 10 kl. 14-16....

lørdag den 4. oktober 2008

masser af ferniseringsgæster...masser af værker....


På et tidspunkt strømmede folk ind til Kunstforeningen Limfjordens censurerede
efterårsudstilling......der var 64 kunstnere der udstillede 112 værker, størsteparten var malerier...jeg fik taget en del billeder fra udstillingen og har sat kunstnerens navn under de steder jeg kunne finde navnet i kataloget, men det har faktisk været ret svært for en del af billederne.....men jeg har valgt at lægge dem på alligevel ( skulle der være nogen, der læser dette indlæg, som har kendskab til det, modtager jeg hjertens gerne en kommentar)....ændring: nu tror jeg de fleste billeder har fået kunstnerens navn under på nær et enkelt....men det var lidt tidskrævende for jeg har søgt efter hjemmesider, hvilket ikke altid gav pote......håber ikke der er fejl...men som sagt, jeg modtager gerne kommentarer til indlægget....

...udstillingen blev skudt igang af formanden for kunstforeningen Jette Damgaard, der her ses med papir i hånden....hun var god til at kalde folk ind til lokalet og havde en klar og tydelig stemme, der kunne nå ud i krogene......kunstner Paul Cederdorff til venstre med lyst skæg fortalte om kunstforeningen Limfjordens censurerede udstillling og den betydning den havde for ham i starten af hans karriere som kunstner ved at være med til at skabe et miljø omkring kunsten.....

af de udstillede værker var der udtaget 3 som havde gjort særligt indtryk på censorerne...her ses kunstneren bag det ene af de tre værker, Maya Stefania i færd med at fotografere.....
...på et tidspunkt kommer jeg i snak med en kvinde som fortæller at hun har hørt en sang i radioen fornylig, hvor de sang "baller der kalder" og det kom hun til at tænke på i forbindelse med trådskulpturen her.....og det kunne jeg kun give hende så inderligt ret i....og trådskulpturen her var noget af det bedste jeg har set...meget sensuel og dygtigt udført rent teknisk...kunstneren bag den dejlige trådskulptur er Henrik Wessel Fyhn
serien af 3 billeder med tekst må tale for sig selv...men jeg kan godt lide den kombination af tekst og billede.....kunstneren er Jane Susanne Andersen


"Oprør" hedder billedet af Ingrid Dahl-Jensen....et skønt billede med det ene får, der går mod strømmen......og en skøn farvesamklang......
Maleriet her er lavet af Oluf Lyngbak Madsen og hedder "Dobbeltbillede, Regn bliver til slud".
Dette billede af mange forskellige måltider fra forskellige steder er lavet af Vivi Linnemann. Et sjovt billede med humor.....og et eksempel på at mange af dagligdagens efterladenskaber kan bruges til billedfremstilling.....smukt...
Akvarel brugt på en kraftfuld måde appelerer meget til mig og disse to kan jeg rigtig godt lide...de er lavet af Eeli-Ethel Polly.
Grete Østergaard har lavet tre aflange vævninger som var utrolig flot vævet...jeg var meget imponeret og studerede dem meget nøje....virkelig flotte...
Else Duedahl har lavet billedet, hvor hun har brugt håndlavet papir....smukt, enkelt og gode farver....


meget flotte farvesammensætninger og brug af maling, der løber er med til at skabe stoflighed og rum i billederne...malet af Migge Zenia Anker.

her ses et af de tre værker, som havde gjort særligt indtryk på censorerne...kunstneren bag er Maya Stefania og værket hedder "Not allowed on the other side"....
et jeg synes rigtig godt om...god streg og meget udtryksfuldt stykke grafik af Carsten Hansen.
...en kurv/skål i pilebark af Jette Mellgren.
"Impersonaters" hedder det største af de fire billeder af Helene Lund Den Boer, som bor i USA. Billederne er meget udtryksfulde og er acryl og collage på lærred...
...disse billeder er spændende og lavet på træ med en plexiglasramme udenpå , hvorpå der er malet motiver som forholder sig til billederne nedenunder.....kunstneren er Ulla Lampe, og et af hendes værker havde også gjort sig særligt bemærket hos censorerne....
Det er et mærkeligt og tankevækkende billede som jeg kiggede længe på....stod og smilede for mig selv...men undrede mig også...Hvad vil kunstneren Conway-Blake sige med billedet ? hvorfor lige den pegende finger ind i tindingen på pigen forrest i maleriet ? de tre personer i kokkeuniform ser stolte ud...måske handler det om at se udviklingshæmmede som almindelige mennesker, tænkte jeg....men jeg er ikke færdig med billedet...det stiller stadig mange spørgsmål.....

disse flotte linoliumstryk på bladguld synes jeg godt om. Kunstneren bag er Marianne Nygaard...en god måde at lave et tryk på, for det virker meget smukt og kontrastfyldt med det lilla tryk på den guldfarvede baggrund....

fredag den 2. maj 2008

Eva Thomsen....månens billede hos Cykelbørsen i Randers...


Min veninde Eva Thomsen har inviteret mig til en fernisering og afsløring af månens billede...ja det er rigtigt nok...månens billede ikke månedens..."det er alt for kedeligt at kalde det månedens billede....men det hænger i 31 dage", sagde ejeren af det lille Randersgalleri Cykelbørsen, Claus Ørsted.

Cykelbørsen, ja egentlig står der cyklebørsen, er i dagligdagen både galleri og cykelforretning og du kan købe og få repareret din cykel her......samtidig med at du kan se på kunst....

Udover kunsten har Claus Ørsted også udstillet mange sjove og finurlige ting....bl.a. denne sjove hund, som jeg selvfølgelig ikke kunne stå for....

Udstilling og fernisering foregår i cykelforetningens lokaler...butikken og værkstedet med al hvad der hører til på hylderne af ting til reparation af cykler.......bag ferniseringsgæsterne ses nogle af Eva Thomsens landskabsbilleder...

flere gæster....

Her er vi i butikken, Eva ses i den grønne sweater i snak med nogle af gæsterne....

Her er månens billede gemt bag et forhæng....det skal gå ordentligt til...

Eva får selv lov til at trække klædet væk fra billedet via en anordning bagved disken.....

...og vupti, her er det så kommet til syne...

...månens billede er et landskab i månelys, faktisk....

Et af Evas billeder fra værkstedet...

et andet af Evas landskaber...

...og her fornemmes Evas rejse til Grønland helt klart....

fredag den 15. februar 2008

Dejligt med weekend....

Nu er jeg gået på weekend efter en dejlig arbejdsuge....vinterferie i børnehaven med ret få børn og alle stuerne er samlet....så får man et tættere forhold til de børn som ikke er på ens egen stue og det er rigtig hyggeligt....sluttede ugen af med skattejagt på legepladsen...lavede hjemmebagte boller med børnene og chokoladekage som vi spiste ved 14-tiden med saftevand og pålægschokolade......og så en film til at sidde og hænge ud ved, til de børn der har lyst.....
Vi voksne fik også lavet lidt rengøring og ordnet nogle ting, som vi ofte i den fortravlede hverdag ikke når.....men så dejligt at komme tæt på nogle børn man ikke kender helt så godt....

Min vinterferie er ud over arbejde gået med en tandpine, der havde svært ved at forsvinde, så jeg fik taget en masse piller...men pludselig en morgen efter en uge...så kunne jeg tage afsted uden piller...det var rart.....
En fernisering på et værkstedsfællesskab kaldet "Værkstedet" i Randers i 3 etager hovedsagelig benyttet af folk, der maler, var også en del af min ferieugeaktivitet....der var flere gode malere med spændende billeder......jeg havde ikke mit kamera med...så ingen billeder derfra....det kunne ellers have være emnet for et indlæg....i min genembladring af en stor stak malerier, der stod mod væggen...så siger min veninde til mig......"bløder du ?"...men det viste sig at være oliemaling, brændt sienna, der godt kunne ligne blod sådan set på afstand......jeg fik det heldigvis ikke på tøjet.....men godt op af håndryggen...og så fandt jeg et rum med en vask og lidt brun sæbe og så var der ingen fare for at jeg gik og gned det ud på tøjet...

Jeg skal dog have ferie i 2 uger lige før påsken...så det bliver alt ialt til en god lang periode....