Viser opslag med etiketten værker. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten værker. Vis alle opslag

lørdag den 4. oktober 2008

masser af ferniseringsgæster...masser af værker....


På et tidspunkt strømmede folk ind til Kunstforeningen Limfjordens censurerede
efterårsudstilling......der var 64 kunstnere der udstillede 112 værker, størsteparten var malerier...jeg fik taget en del billeder fra udstillingen og har sat kunstnerens navn under de steder jeg kunne finde navnet i kataloget, men det har faktisk været ret svært for en del af billederne.....men jeg har valgt at lægge dem på alligevel ( skulle der være nogen, der læser dette indlæg, som har kendskab til det, modtager jeg hjertens gerne en kommentar)....ændring: nu tror jeg de fleste billeder har fået kunstnerens navn under på nær et enkelt....men det var lidt tidskrævende for jeg har søgt efter hjemmesider, hvilket ikke altid gav pote......håber ikke der er fejl...men som sagt, jeg modtager gerne kommentarer til indlægget....

...udstillingen blev skudt igang af formanden for kunstforeningen Jette Damgaard, der her ses med papir i hånden....hun var god til at kalde folk ind til lokalet og havde en klar og tydelig stemme, der kunne nå ud i krogene......kunstner Paul Cederdorff til venstre med lyst skæg fortalte om kunstforeningen Limfjordens censurerede udstillling og den betydning den havde for ham i starten af hans karriere som kunstner ved at være med til at skabe et miljø omkring kunsten.....

af de udstillede værker var der udtaget 3 som havde gjort særligt indtryk på censorerne...her ses kunstneren bag det ene af de tre værker, Maya Stefania i færd med at fotografere.....
...på et tidspunkt kommer jeg i snak med en kvinde som fortæller at hun har hørt en sang i radioen fornylig, hvor de sang "baller der kalder" og det kom hun til at tænke på i forbindelse med trådskulpturen her.....og det kunne jeg kun give hende så inderligt ret i....og trådskulpturen her var noget af det bedste jeg har set...meget sensuel og dygtigt udført rent teknisk...kunstneren bag den dejlige trådskulptur er Henrik Wessel Fyhn
serien af 3 billeder med tekst må tale for sig selv...men jeg kan godt lide den kombination af tekst og billede.....kunstneren er Jane Susanne Andersen


"Oprør" hedder billedet af Ingrid Dahl-Jensen....et skønt billede med det ene får, der går mod strømmen......og en skøn farvesamklang......
Maleriet her er lavet af Oluf Lyngbak Madsen og hedder "Dobbeltbillede, Regn bliver til slud".
Dette billede af mange forskellige måltider fra forskellige steder er lavet af Vivi Linnemann. Et sjovt billede med humor.....og et eksempel på at mange af dagligdagens efterladenskaber kan bruges til billedfremstilling.....smukt...
Akvarel brugt på en kraftfuld måde appelerer meget til mig og disse to kan jeg rigtig godt lide...de er lavet af Eeli-Ethel Polly.
Grete Østergaard har lavet tre aflange vævninger som var utrolig flot vævet...jeg var meget imponeret og studerede dem meget nøje....virkelig flotte...
Else Duedahl har lavet billedet, hvor hun har brugt håndlavet papir....smukt, enkelt og gode farver....


meget flotte farvesammensætninger og brug af maling, der løber er med til at skabe stoflighed og rum i billederne...malet af Migge Zenia Anker.

her ses et af de tre værker, som havde gjort særligt indtryk på censorerne...kunstneren bag er Maya Stefania og værket hedder "Not allowed on the other side"....
et jeg synes rigtig godt om...god streg og meget udtryksfuldt stykke grafik af Carsten Hansen.
...en kurv/skål i pilebark af Jette Mellgren.
"Impersonaters" hedder det største af de fire billeder af Helene Lund Den Boer, som bor i USA. Billederne er meget udtryksfulde og er acryl og collage på lærred...
...disse billeder er spændende og lavet på træ med en plexiglasramme udenpå , hvorpå der er malet motiver som forholder sig til billederne nedenunder.....kunstneren er Ulla Lampe, og et af hendes værker havde også gjort sig særligt bemærket hos censorerne....
Det er et mærkeligt og tankevækkende billede som jeg kiggede længe på....stod og smilede for mig selv...men undrede mig også...Hvad vil kunstneren Conway-Blake sige med billedet ? hvorfor lige den pegende finger ind i tindingen på pigen forrest i maleriet ? de tre personer i kokkeuniform ser stolte ud...måske handler det om at se udviklingshæmmede som almindelige mennesker, tænkte jeg....men jeg er ikke færdig med billedet...det stiller stadig mange spørgsmål.....

disse flotte linoliumstryk på bladguld synes jeg godt om. Kunstneren bag er Marianne Nygaard...en god måde at lave et tryk på, for det virker meget smukt og kontrastfyldt med det lilla tryk på den guldfarvede baggrund....