Jeg spiste 4 hele rundstykker...men klokken var også henad 11, da vi nåede til stranden mellem Glatved og Rugaarde i nærheden af Grenå......et fredeligt og lige i går lørdag et solfyldt sted....
Det kan godt være Birka ser ud som om, hun aldrig får noget at spise (på billedet her)...men det skal man ikke lade sig narre af...det er sådan et trick som hunde kan....
Egentlig er det vist en festivalstol, som vi har købt...men det er sommerens fund, vil jeg sige....godt nok er beholderen i armlænet muligvis beregnet til en ølflaske, men kan sagtens med lidt snilde ( en kniv på skrå) bruges til en kaffekop.....og der kan ligge mangt og meget på selve armlænet....
udenfor konteksten, så kunne fotografiet her sådan set godt være et sommerbillede, ik?
i mangel af fund af sjældne fossiler ( fandt kun 5 søpindsvin, 3 var fragmenter) og store ravklumper med insekter....så fandt jeg et stykke tang, der set mod solen godt kunne give indtryk af et eller andet insekt i en ravklump.....det tog mig lidt tid at tage billedet for Birka troede først det var invitation til en leg " kom og snup tangen ud af hånden på mig"...men det var det ikke...