mandag den 7. juli 2008

Bjørne Bryg med snacks....


...denne Bjørne Bryg er fra Harboes bryggerier og en rimelig stærk øl.....7,7 % alkohol....den var god dog en anelse for sød efter min smag men den havde en dejlig stærk og fyldig smag, som jeg godt kan lide...en god aftenøl med lidt snacks til og lidt tzatziki ved siden af....

Heldigvis holder jeg af at slå græs...


sådan ser min nuværende græsslåmaskine ud...den har jeg fået foræret og det er jeg rigtig glad for...sidste år faldt den gamle græsslåmaskine helt fra hinanden......her ses noget af min baghave som jeg allerede har slået....det eneste jeg lige skal passe på med denne maskine, er at jeg skal være opmærksom på at den side, hvor græsset kommer ud af maskinen, ikke vender mod vinduerne, når jeg slår, for sten kan flyve langt omkring og ramme de dyre energiglasruder...

...her er jeg gået om til forhaven og det er ikke fordi græsset er voldsom højt men denne maskine klipper tæt og kan ikke indstilles i klippehøjden...så det skal ikke blive alt for langt mellem jeg klipper det.....

...her må gerne grines højt....da der var meget varmt mens jeg slog græs, iførte jeg mig ekstra tøj...ikke fordi jeg frøs men på grund af klæg..... et bidende insekt, der er meget ihærdig og specielt summer omkring, når der er meget varmt og ligefrem har radaren indstillet på et svedende menneske med plæneklipper...derfor Orlas skjorte...."brillerne er såmænd min nyeste briller...jeg fik dem billigt i Netto"....hehe! nå det kunne jeg ikke bilde dig ind......næ, sten kan også sprutte helt op i øjnene har jeg erfaret, så uanset mit skønhedsideal, så kommer de på...

.....ja det er et dejligt arbejde at slå græs for man kan se, der sker noget.....

lørdag den 5. juli 2008

Oprydning.....lægge tøj sammen...slå græsplæne.....og den slags...


dagen har stået i afslapningens tegn, dog med lidt oprydning, biblioteksbesøg, ordne vasketøj, slå græsplæne ( pyh, det var varmt idag) osv....og tid til et selvportræt......

Christian den tredies kanal...


Langs med vejen forbi mit hus er der et bredt område 4-6 m. bred, der ligger en del lavere en resten af terrænet....det er resterne af Christian den tredies kanal....en kanal der blev gravet i 1600-tallet for at lede vand ind til voldgraven rundt om Randers. Man skulle tro det var vand fra Gudenåen, man ville bruge dengang, da Gudenåen lå tættest på byen, ja gik gennem byen....men det var den tilløbende å "Nørreåen" (til Gudenåen), der skulle lede sit vand ind til Randers...og hertil var der nok 5-6 km. .....kanalen blev gravet og vandet fra Nørreåen blev ledt ind til byen......og underligt at tænke sig at sporene kan ses i landskabet så lang tid efter...måske fordi den er fredet og der må hverken fyldes jord på eller bygges eller noget som helst.....om vinteren står der altid vand i disse områder......her ses et stykke inde i Fladbro skov, der nu er blevet ryddet for småtræer og man fornemmer her bredden af kanalen.....og det blev nok gravet med håndkraft......jeg har læst om det i en bog om Randers by´s historie fra biblioteket men har den ikke selv....men der var flere detaljer i historien, så vidt jeg husker...noget med folk, der blev tvangsudskrevet til at grave bl.a.........

Lodden dueurt....Epilobium hirsutum


Denne plante, Lodden dueurt, staves lidt anderledes i en ældre bog om planter...her staves den lådden dueurt.....så måske er ordet lodden bare ændret i vores måde at stave det på....

fandt den ved Gudenåen, hvor jeg havde taget en lille bog om planter med og så besluttede jeg at finde én plante og finde dens navn...det synes jeg er ret sjovt og lærerigt......

Aftenbillede...

fredag den 4. juli 2008

kombineret hundetur...netkastning.....kaffedrikning i det fri..


Birka ligger og slapper den mens jeg slikker solskin og drikker kaffe, omgivet af kamilleblomster, der dufter afsindig dejligt i den lune aften og hele tiden pirrer næseborene med deres skønne duft...

Birka slider selv sine negle ved gåture og vi behøver ikke klippe dem for hende...

Aftenturen gik til grødeopsamlingsstedet ved Nørreåen...et dejligt fredfyldt sted, hvor der stort set ikke kommer et øje...hverken på vandet eller på land....Orla kan ses i baggrunden, hvor han fanger agnfisk med kastenet til fremtidige fisketure på Gudenåen...i forgrunden ses en maskine der bruges til grødeopsamling og ude i vandet ses en grødespærre, hvor al den grøde, der skæres langs Nørreåen lander.......man kan se en del allerede ved spærren ude i vandet, men jeg tror der har været arbejdet i løbet af dagen og bunken på land er blevet forøget......der blev fanget en masse små agnfisk......løjer, grundling, strømskaller, hork og de er meget smukke at kigge på...løjerne har et fint selvlysende bånd langs kroppen, der veksler mellem at se orange-siennarød ud og neongrøn...løjen kaldes på jydsk for en milling, får jeg lige at vide, mens jeg sidder og skriver..

græsart i modlys....

Birka er først i snor et stykke tid, da hun ellers vil hoppe i vandet og det er ikke så smart, da det kan være svært for hende at komme op igen...det er først tilsidst, da vi har fået fanget nok agnfisk og drukket kaffe og spist brownies...så kommer Birka ud og svømmer et sted, hvor der bare er en bred med siv og knapt så dybt langs kanten...vi kaster apporten ud og hun kaster sig nærmest ud i vandet med tilløb og begynder allerede at svømme med benene mens hun er i luften, før hun lander med et plask ude i åen.....hun er glad for apporttræningen og finder hurtigt apporten og vender for at svømme ind igen...man kan godt fornemme at der er strøm og man kan se, at hun bruger en del kræfter på at svømme mod strømmen...nogen gange skal hun lige have en hånd i pelsen for at blive hjulpet op på land...jeg griner lidt for mig selv, når hun "cykler med benene i luften" inden hun rammer vandet...for det har jeg ikke set før...

Birka venter tålmodigt ved siden af tæppet og fiskestolen med rygsæk...

...dejligt modlys i det smækre græs...
..kan ikke stå for kamilleblomsten...det er som om dens duft har invaderet stedet og man omringes af denne duft...
...selv min kaffe får en duft af kamille....
.....en smuk plante er kamillen....

tirsdag den 1. juli 2008

geddefiskefrikadeller....


...aftensmaden søndag aften bestod af hjemmelavede fiskefrikadeller lavet af en ca. 2 kg´s gedde fanget i Gudenåen....den blev lavet af hakket fiskekød, der blev blandet med æg, smør og en anelse mel....friske skrabede kartofler.......friske gulerødder.....salat af blomkål og revet æble...remoulade til samt lidt oregano......

...der var til næste dag også...lidt til Birka...og det var smagfuldt...

små jordbærplanter jeg har fået foræret for et par år siden...


...disse krukker står i min forhave langs med huset...

de får de sødeste lyserøde blomster og lige nu er der ved at komme små men allerede røde jordbær på som godt kan spises.....de er dog ikke så store....for at holde jordbærplanten i krukken så drejer jeg alle afstikkerne rundt om planten, så den holder sig fra andre krukker og fra at sætte sig i jorden...

Apporttræning på Gudenåen...


I det åkandefyldte område som Gudenåen er for tiden, ligger vores båd og når vi går tur og kigger til den eller tager ud og sejler så øver vi lige lidt apport med Birka...

Apporten, som er en grøn aflang pudelignende ting, bliver kastet et stykke ud i vandet....ikke for langt så hun ryger midt ud i Gudenåens strøm...men nok til at hun kommer ud fra land og skal igang med at svømme...

...så er det meningen at hun skal hente apporten og svømme tilbage med den og aflevere den.....og det gør hun rimelig fint...men hun kan godt få lyst til lige at ruske lidt med den og det må hun ikke, da apporten illuderer fuglevildtet og det skal hun ikke ruske i, men komme til jægeren og aflevere det stille og roligt.....men hun er ved at være ret god til det og for tiden ret vild med det og derfor meget lærevillig....

...når den er hentet er hun parat igen til at vi skal kaste den ud igen...og så plasker hun afsted...man kan godt regne med at hun strinter lidt, når hun kommer ind igen og skal aflevere den, for så skal der jo rystes våd pels.....en dag da det var ret varmt for et stykke tid siden, gik hun bare stille og roligt op af vandet og satte sig helt tæt ved mit bukseben og kiggede kærligt op på mig.....men mit ene bukseben blev altså smaskvådt......

..her er det åkandefyldte farvand...lidt længere henne er udløbet af Nørreåen....

...det vrimler med de smukke gule åkander...

..her ses åkanden stængel langt nede i vandet, hvor den har fat...