fredag den 15. marts 2013

smuk musik af Tracy Chapman.... arr./udført af Vocal Line

Jeg er ret glad for at høre koret Vocal Line og har et par cd´er som jeg ofte hører....en af dem er indspillet tilbage i 2002-2003 og hedder "Emotional landscape" ...
Jeg holder af rigtig mange af numrene, men særligt nummeret "Mountains O´Things", der oprindeligt er skrevet af Tracy Chapman, har jeg hørt med større opmærksomhed her til start på dagen...
En dag som begyndte med masser af solskin udenfor og 5 rådyr, der gik og spiste af den lidt frosne mark ved siden af min grøntsagshave...jeg var dog indenfor og nød samtidig kaffen og varmen i huset....og glæden ved et dejligt vejr...at det er fredag...og dagen er åben for hvad jeg har lyst til...hvilket nok vil blive at male og samtidig lytte til musik...og så ellers bare glædes over at selvom snestorm og en smule vinter truer i næste uge...så...
er foråret på vej.....

lyt her til nummeret "Mountain O´Things"  (play fragment)

onsdag den 13. marts 2013

Nyt maleri på vej....




 


Mit udgangspunkt for maleriet er nogle ældre skitser af stængler af korn...hvor jeg har fokuseret på det sted, hvor stænglen knækker eller mere rigtigt er sammensat...det minder mig om knæ, hvis man skulle sammenligne med et menneske.....
 
Jeg har tænkt mig at bruge dem på en måde så jeg osse bruger deres grafisk udtryk.....i et billede, der omhandler døden....skynder mig lige at sige, at ingen omkring mig er døde, selvom om der har og stadig er meget sygdom i min familie i øjeblikket......men jeg er optaget af døden og er osse igang med at læse flere bøger om emnet.....der findes et udtryk " Memento mori"....husk du er dødelig eller husk du skal dø ( bogstavelig er det vist mest præcist: Husk at dø)...og indenfor kunsten er det vel nærmest en hel genre for sig.....
 
Jeg har tænkt mig at male det op på en måde, der mest af alt minder om et linoliumssnit....først rød over hele lærredet og så bruger jeg den hvide og lader den røde være stregen stort set....foreløbig har jeg ikke umiddelbart færdige planer indeni hovedet for, hvordan billedet skal se ud men vil arbejde med det og se, hvad der sker hen ad vejen....
 
det eneste jeg tænker om det er at jeg gerne vil have et mønsteragtigt præg..... 

mandag den 11. marts 2013

Hilma af Klint...

Jeg kan kun anbefale at dykke ned i og se billeder af den spirituelle og kunsthistorisk set banebrydende kunstner Hilma af Klint.....her følger en video

og se her hvis du vil se mere på Moderna Museets hjemmeside.....museet i Stockholm har netop nu en storstilet udstilling af hendes værk....livsværk nok nærmere....

for nogle år siden så jeg en video fra et sommerseminar af Gertrud sandqvist, hvor hun holder en lang, men utrolig interessant forelæsning om Hilma af Klint....kan anbefales, men den er ret lang..

og jeg vil bare tilføje, at det er en udstilling jeg meget gerne vil se...

lige en tilføjelse....en lille kritisk artikel, der diskuterer hvorvidt Hilma af Klint bør betragtes som banebrydende ved at arbejde abstrakt tidligere end kandinsky m. fl.

Knud Odde....sort sol...

Jeg har egentlig ikke lyttet til musik af gruppen Sort Sol selvom jeg nok har hørt musikken rundt på caféer og i radioen......men jeg har altid syntes godt om Knud Oddes maleri og løbende holdt lidt øje med hans maleri via nettet og har osse set en stor udstilling med hans værker på Randers Kunstmuseum for en del år tilbage...og det var en rigtig god oplevelse og hans ting virker meget inspirerende på mig......her er lidt link til et par videoer og en playliste med Sort Sols musik på Youtube.....

lille video på ca. 8 minutter "Hvide snit - sort magi" , hvor man ser ham skære et linoliumssnit of få det trykt.


meget lille video ca. 2-3 min., hvor han fortæller om tilblivelsen af et værk.


Playliste over musik af sort sol (youtube)

onsdag den 6. marts 2013

Daiqing Tana & Haya Band - Qinghai Lake



Daiqing Tana fra Haya band synger et meget smukt nummer her....hun og bandet er fra Mongoliet og meget mere af deres musik kan findes på bl.a. youtube......

EIVOR - '' Trollabundin ''



et nummer af Eivor som viser hendes stemmes pragt og evne til både at bruge højden og dybden af sit register.....smukt og kraftfuldt....

tirsdag den 5. februar 2013

Maria Manuela - Freedom Time



for omkring et års tid siden var jeg til en koncert i Århus med Maria Manuela og hendes søster....på Café Gaia i Vestergade...og det var en dejlig og skøn oplevelse....Maria Manuela komponerer egne sange og skriver selv teksterne og under koncerten forklarede hun lidt om de forskellige sange og hvad der havde inspireret hende til at skrive dem....
så lyt med, hvis du har lyst....

lørdag den 26. januar 2013

Ændringer sniger sig ind....

her troede jeg det var færdigt....men nej...




 
Det færdige maleri....



 
 

























Jeg har opdaget at jeg nogen gange har været for hurtig med at synes et maleri var færdigt og så lagt det på nettet...for så pludselig en dag at gøre en del mere ved det....som kan ses i eksemplerne her....men oftest er jeg tilfreds med ændringen, men kan selvfølgelig osse komme til at ødelægge et billede...

Er der nogen der genkender det ?

at man tror det er okey og så lige skal rette en lille ting, i det her tilfælde var det nederst i venstre hjørne...her ville jeg lige fjerne det lille indhug i bredden af det flade land for at skabe en mere diagonal fornemmelse af landskabet....men så blev hele farveholdningen ændret...sådan kan det gå.....

torsdag den 17. januar 2013

fra udstillingen hos Skråningen...Aalborg universitetsbibliotek...









Jeg var i Aalborg igår eftermiddags for at hente mine papirskåle hjem og fik i den forbindelse taget nogle billeder.....Papirskålene var udstillet på universitetsbiblioteket i glasmontrer og de store skåle, som ikke kunne være der, blev udstillet på gulvet langs væggene i gangarealet....
Biblioteket er et dejligt sted...lyst og rumligt og med et dejligt personale.....behagelige møbler, steder hvor man som studerende kan købe kaffe, vand, frugt m.m. ...og bygningerne er fra starten af halvfjerserne, hvor universitetet blev bygget, men føltes på ingen måde tidstypisk at færdes i....meget behageligt....
Har du lyst til at læse  om kunstforeningen "Skråningen",  se her

tirsdag den 15. januar 2013

Problemer med at indsætte billeder...

Jeg ville gerne kunne indsætte billeder og lave indlæg her på bloggen, men har haft problemet med at kunne indsætte et billede de sidste par gange, jeg ville lave et indlæg....
Når jeg er kommet til stedet, hvor jeg kan skrive og lægge billeder på til et nyt indlæg og klikker på ikonet for at indsætte billede, så skifter det fint over til et nyt vindue og så kører en lille ring rundt i midten af vinduet, som det plejer men så kommer der ikke det sædvandlige, hvor jeg kan lægge et foto på fra min harddisk, men der vises kun ude i venstre side, steder hvor jeg kan hente billeder...web-adresse, picasa m.m. men ikke fra min harddisk...

er der nogen som kender problemet ?  evt. osse hvad jeg kan gøre for at løse det ?

måske er det bare noget nyt fra blogger, når jeg lige at tænke, at man måske skal bruge picasa ? Hvem ved ?  men det kan jeg dog ikke helt tro....