søndag den 12. oktober 2008

stadig på vej....


....sådan skal det vende...indtil videre...jeg er stadig lidt i tvivl om ikke cirkelsiden fylder for meget....måske vil jeg lave endnu et slags panel ( a la det hvide område) for at mindske cirkeldelen...men der er langt igen og jeg er da også usikker på, hvor meget der får lov til at stå eller bliver dækket med nye lag...vi får se....



tirsdag den 7. oktober 2008

Work in progress...


...her har billedet fået en omgang tynd hvid maling og lidt mere tykt, hvidt maling inde i midten...men der mangler stadig meget....det er kun begyndelsen...

her er billedet lige lagt op og klar til videre bearbejdning......

lørdag den 4. oktober 2008

masser af ferniseringsgæster...masser af værker....


På et tidspunkt strømmede folk ind til Kunstforeningen Limfjordens censurerede
efterårsudstilling......der var 64 kunstnere der udstillede 112 værker, størsteparten var malerier...jeg fik taget en del billeder fra udstillingen og har sat kunstnerens navn under de steder jeg kunne finde navnet i kataloget, men det har faktisk været ret svært for en del af billederne.....men jeg har valgt at lægge dem på alligevel ( skulle der være nogen, der læser dette indlæg, som har kendskab til det, modtager jeg hjertens gerne en kommentar)....ændring: nu tror jeg de fleste billeder har fået kunstnerens navn under på nær et enkelt....men det var lidt tidskrævende for jeg har søgt efter hjemmesider, hvilket ikke altid gav pote......håber ikke der er fejl...men som sagt, jeg modtager gerne kommentarer til indlægget....

...udstillingen blev skudt igang af formanden for kunstforeningen Jette Damgaard, der her ses med papir i hånden....hun var god til at kalde folk ind til lokalet og havde en klar og tydelig stemme, der kunne nå ud i krogene......kunstner Paul Cederdorff til venstre med lyst skæg fortalte om kunstforeningen Limfjordens censurerede udstillling og den betydning den havde for ham i starten af hans karriere som kunstner ved at være med til at skabe et miljø omkring kunsten.....

af de udstillede værker var der udtaget 3 som havde gjort særligt indtryk på censorerne...her ses kunstneren bag det ene af de tre værker, Maya Stefania i færd med at fotografere.....
...på et tidspunkt kommer jeg i snak med en kvinde som fortæller at hun har hørt en sang i radioen fornylig, hvor de sang "baller der kalder" og det kom hun til at tænke på i forbindelse med trådskulpturen her.....og det kunne jeg kun give hende så inderligt ret i....og trådskulpturen her var noget af det bedste jeg har set...meget sensuel og dygtigt udført rent teknisk...kunstneren bag den dejlige trådskulptur er Henrik Wessel Fyhn
serien af 3 billeder med tekst må tale for sig selv...men jeg kan godt lide den kombination af tekst og billede.....kunstneren er Jane Susanne Andersen


"Oprør" hedder billedet af Ingrid Dahl-Jensen....et skønt billede med det ene får, der går mod strømmen......og en skøn farvesamklang......
Maleriet her er lavet af Oluf Lyngbak Madsen og hedder "Dobbeltbillede, Regn bliver til slud".
Dette billede af mange forskellige måltider fra forskellige steder er lavet af Vivi Linnemann. Et sjovt billede med humor.....og et eksempel på at mange af dagligdagens efterladenskaber kan bruges til billedfremstilling.....smukt...
Akvarel brugt på en kraftfuld måde appelerer meget til mig og disse to kan jeg rigtig godt lide...de er lavet af Eeli-Ethel Polly.
Grete Østergaard har lavet tre aflange vævninger som var utrolig flot vævet...jeg var meget imponeret og studerede dem meget nøje....virkelig flotte...
Else Duedahl har lavet billedet, hvor hun har brugt håndlavet papir....smukt, enkelt og gode farver....


meget flotte farvesammensætninger og brug af maling, der løber er med til at skabe stoflighed og rum i billederne...malet af Migge Zenia Anker.

her ses et af de tre værker, som havde gjort særligt indtryk på censorerne...kunstneren bag er Maya Stefania og værket hedder "Not allowed on the other side"....
et jeg synes rigtig godt om...god streg og meget udtryksfuldt stykke grafik af Carsten Hansen.
...en kurv/skål i pilebark af Jette Mellgren.
"Impersonaters" hedder det største af de fire billeder af Helene Lund Den Boer, som bor i USA. Billederne er meget udtryksfulde og er acryl og collage på lærred...
...disse billeder er spændende og lavet på træ med en plexiglasramme udenpå , hvorpå der er malet motiver som forholder sig til billederne nedenunder.....kunstneren er Ulla Lampe, og et af hendes værker havde også gjort sig særligt bemærket hos censorerne....
Det er et mærkeligt og tankevækkende billede som jeg kiggede længe på....stod og smilede for mig selv...men undrede mig også...Hvad vil kunstneren Conway-Blake sige med billedet ? hvorfor lige den pegende finger ind i tindingen på pigen forrest i maleriet ? de tre personer i kokkeuniform ser stolte ud...måske handler det om at se udviklingshæmmede som almindelige mennesker, tænkte jeg....men jeg er ikke færdig med billedet...det stiller stadig mange spørgsmål.....

disse flotte linoliumstryk på bladguld synes jeg godt om. Kunstneren bag er Marianne Nygaard...en god måde at lave et tryk på, for det virker meget smukt og kontrastfyldt med det lilla tryk på den guldfarvede baggrund....

Mindre papirskål med bogstaver..


Papirskålen har en diameter på ca. 22 cm. Murasfalten bider sig godt fast i papiret...så den får et meget mørkt udseende.....

Til fernisering i Struer...Kunstforeningen Limfjorden censurerede efterårsudstilling 2008...


Orla har fået 3 af sine vævede kurve med på en censureret udstillling....Kunstforeningen Limfjordens censurerede efterårsudstilling, der finder sted på Gimsinghoved i Struer.
Orlas ting have fået en god placering i et lokale lige der hvor udstillingen starter...og fint placeret sammen med to flotte malerier af Karen Sennefelder..malerierne kalder hun "Up Stairs" og " Vi er ude med river og potter".

Vi var til fernisering idag og det var ret hyggeligt.....Birka var med og fik en gåtur i området inden vi gik ind og der skulle snuses ved næsten enhver af områdets lygtepæle m.m. det er vigtig og nyttig information for en lille hundebasse.....så fik den sig en lur i bilen mens vi lyttede til små historier af kunstneren Paul Cederdorffs erfaring med Limfjordens censurerede udstilling og hvad det fik af betydning for ham som kunstner....hyggelig fyr og god til at fortælle...

Næsten færdig....


Nu har jeg renset overfladen for overskydende murasfalt og nu skal den stå og dampe af ret længe....min. en uge.......

tirsdag den 30. september 2008

Mindre papirskål med spiral og bogstavmotiv...


..her er en papirskål, som jeg tidligere har solgt men som er udført i samme teknik som den lidt større papirskål med åkandemotiv......og her ses virkningen af tjæren...

Papirskål med gul åkandemotiv....


Her har jeg givet papirskålen tjære (icopal murasfalt) som er fortyndet med terpentin....ved siden af står en anden skål, som også har fået og allerede nu kan jeg se, at skålene optager murasfalten på forkellig måde...den lille skål suger mere og har har jeg sandsynligvis brugt mindre lim i forbindelse med opbygningen af skålen...det som skal lægges mærke til, er de acrylfarvede områder, der har fået et lag snedkerlim.....på et tidspunkt vil jeg aftørre skålene med terpentin og så vil de fremstå med fine farver og en brunlig spættet baggrund...

...i øjeblikket står de to ovennævnte skåle stadig i skuret...så for at vise effekten af hele processen vil jeg vise en ældre skål....som har fået samme behandling....i mit næste indlæg...

mandag den 29. september 2008

Fremgang for papirskålen...


Nu er selve åkandemotivet malet på papirskålen og så skal der laves en sort konturstreg rundt om blomster/stængler og blade....

..her kan man se, at jeg har tegnet noget af det op med sort kontur......noget mangler stadig konturstreg.....

...her er konturen tegnet helt op og alle motivdelene er blevet malet yderligere med snedkerlim...så skal papirskålen over i mit skur og have en gang tjære, der er fortyndet med terpentin....en eller to gange.....og så skal overskydende tjære tørres bort....hvis ikke jeg havde malet motivet over med snedkerlim, ville tjæren suge ned i acrylmalingen og den gule og grønne farve ville blive grumset og brun...men i stedet så kommer de klare acrylfarver frem efter min aftørring......når det er gjort er papirskålen næsten færdig.....så kommer lidt langtidstørring for at fjerne lugten af terpentin og tjære......

søndag den 28. september 2008

Linjemønster på finér...


Her har jeg tegnet et linjemønster op på et stykke krydsfinér.....jeg vil hugge ud med træsnitsredskaber men beholde selve blokken som billedet...der er ikke noget som skal trykkes....

her ses det ene hjørne tæt på og kanten har fået en omgang af en blanding af mørk rød og blå narvsværte.....