Viser opslag med etiketten Randers Kunstmuseum. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Randers Kunstmuseum. Vis alle opslag

mandag den 28. november 2011

anbefalinger...

En spændende udstilling af kunstneren Martin Bigum på Randers Kunstmuseum og derefter flytter udstillingen til Vejle og derefter til Kastrup... se mere her og her

En anden anbefaling er et lækkert spisested i Århus og klik dig gerne ind på Jyllandspostens anmeldelse og Råbars egen hjemmeside....jeg har spiste mexikanske spidskålsruller og fik en havtornsmoothie...ja og småsmagte andet....kan kun anbefales på det varmeste for smagen...himmelsk.....

og så også en enbefaling af Aros caféens udsøgte betjening og deres croissanter...bløde som barnenumser....(som man jo siger)... :O)

tirsdag den 8. april 2008

mere fra Den Gyldne.....


På udstillingen har Anne Tholstrup en væg med 6 billeder i ens størrelse, hovedsageligt i hvidlige nuancer og sort samt en dejlig varm postkasserød farve.
Desuden udstiller hun to aflange malerier i farverne lyserød, en slags laksefarvet (eller som børn siger: en hudfarvet) hvor et mønster er ridset ind så den sorte baggrundsfarve ses. Dele af billedet er sort på en lys baggrund og her skabes et hvidligt mønster, når der ridses i den sorte.......tjek hendes hjemmeside her...

Billederne er olimalerier og oftest på en mørkere baggrund. Det er en dejlig varm rød farve, hun bruger i sine billeder...men hun bruger også en noget mørkere rød i andre af sine billeder.......kombinationen af rød, hvid og sort er meget smuk.....

Hun ridser ned i sine billeder og skaber et mønster eller et motiv...og der er en fin grafisk virkning og en enkelthed i billederne... hendes signatur AT, er lige så enkel som billederne...




Der findes en rigtig god bog om Anne Tholstrups malerier.


Jeg har også her tidligere vist fotografier af Anne Tholstrups malerier, men har slettet dem, da jeg blev i tvivl om det var ok. uden at spørge kunstneren....

mandag den 7. april 2008

Den Gyldne...fortsættelse...


Annette Holdensen sætter jeg virkelig meget pris på og har tidligere set udstillinger af hende...bl.a. på Ribe Kunstmuseum i 2003, hvor udstillingen hed "Dialog med en kogebog" og jeg blev meget imponeret af hendes måde at bruge paptryk på....
Hendes bidrag til De Gyldnes udstilling er 6 rimeligt store billeder....her bruger hun som sædvanlig andre muligheder end det rene tryk og ovenpå trykkene har hun tilsat udklip og nogle af udklippene er med en slags net foran....i et rødt billede har hun brugt udklippede blomster, der tilfører billedet noget mønsteragtigt på samme måde som en skovbund af anemoner gør det....

Hun bruger også forskellige dyr..køer,heste, grise, får, salamandere, og rotten, ja rotten som er sådan et udskældt dyr.....jeg kan ikke lade være med at tænke på rottens silhuetvirkning, som jeg synes er meget smuk og grafisk og selvom vi opfatter den som et skadedyr, så er det et dyr jeg imponeres meget af...deres intelligens og evne til at klare sig...og jeg synes egentligt (hvis man ser bort fra dens smittefare osv.) at den er et smukt dyr og egentlig lige så nuttet som et marsvin...ja så er der også lige et par biler...

Hun bruger også fisk i lange baner...rødspætter, ål, torsk, ørred kan jeg lige umiddelbart få øje på....og her bruges også net omkring fiskene...der også små stenciltryk rundt omkring på papiret...
Hun benytter også rotte, frøer, salamander, og en lille barnecykel....samt pindsvin, fisk, gæs, hare, bison, elg, vadefugle, en ugle, en snegl og sommerfugle bl.a. og påsat udklip af grise, får, fisk, salamander, hest, biler og køer....

Jeg har tidligere haft egne fotografier af Anette Holdensens værker lagt på dette indlæg, men har taget dem af, da jeg er blevet i tvivl om det er ok. at bruge dem uden at spørge kunstneren først...så indtil videre...

søndag den 6. april 2008

Den Gyldne.......en kunstnersammenslutning af nordiske kunstnere....

På mit lokale kunstmuseum..Randers Kunstmuseum...er der for tiden udstilling med kunstnersammenslutningen "Den Gyldne"....og her skal jeg på kig i eftermiddag...jeg glæder mig til at se udstillingen for mange af kunstnerne er nogen jeg i forvejen sætter stor pris på. Den Gyldne har kataloget for udstillingen på Randers Kunstmuseum inde på deres hjemmeside og her kan du se eksempler på kunstnernes arbejder. Jeg synes der er stor kvalitet i gruppens arbejder, men der er selvfølgelig nogle, jeg specielt har bidt mærke i......Frede Troelsen er for mig den mest interessante, måske fordi han arbejder med både mønstre og træ.....Anette Holdensen arbejder også med mønstre og hun har stor erfaring/viden/kunnen i det tekstile udtryk bredt forstået og jeg bliver altid glad og oplivet og inspireret af hendes ting.......Ken Denning kender jeg ikke så godt, men de få ting jeg har set af ham er jeg ret vilde med. Hans malerier er samtidig også tegning og en interessant og i hinanden integreret og spændende kombination af det maleriske og det lineære. Hans værker virker eksperimenterende og falder langt udenfor de i tidens trend, hvor der bare bruges lidt forskellige virkemidler fordi det nu er oppe i tiden .... Aka Høegh kender jeg til i forvejen og sætter pris på hendes ting...P.O. Hansen ligeledes og Hans Oldau Krull også... Steffen Tast arbejder med glas og lyset og ham vil jeg glæde mig til at se ting af, også Eva Steen Christensen....


Jeg har tidligere haft fotografier her i dette indlæg af Frede Troelsens værker fra udstillingen....men jeg er blevet usikker på om det faktisk er lovligt at publicere her på bloggen uden at spørge kunstneren om lov...så indtil videre har jeg altså slettet dem igen...selvom det gjorde indlægget ret meget mere interessant......

søndag den 27. januar 2008

billeder fra Anders Brinchs "Oxygen Islands"...en installations-øgruppe for sjov og alvor...



I Smukke neonfarvede rør på en trækasse-konstruktion med græsgrønt gulvtæppe findes Anders Brinch "Big City Island", én af de 15 forskellige øer som er en del af udstillingen "Oxygen Islands". Andre ø-navne er "Fontex Island", "Hollywood Island", Rainbow Island", "Organic Island", "Old Island", "Young Island", "Happy Guns Island", "Everyday Island", "Tourist Island" m.fl.


"Rainbow Island" byder velkommen ind i installationen som en port til et andet univers...jeg var lidt imponeret over regnbuefarvernes sølvglitrende struktur med masser af runde glitrende og skinnende små cirkler sat på.....selve trækasserne var malet skødesløst med grøn henholdsvis rød maling, der løber ned ad siderne på kasserne...der er åben ind i kasserne så man kan se konstruktionen og alle ledningerne og neonrørene indeni.....bemærk lige at det her er konstrueret og kunstigt, synes kunstneren at ville sige.

Flere steder er der benyttet ganske almindelige hvide plastkasser, hvor lyset lægges i....det skjuler ikke konstruktionen men tydeliggør den og viser hvad der er indeni sådanne 3-dimensionelle drømmebilleder........er dog samtidig med til at skabe stemning af farvet lys...
Installationen indeholder også 3 store malerier på 3,5 x 4m. og til højre ses det ene," Sunday Morning", hvor et næsten sunket sørøverskib ses i vandet med hajer, flasker og masser af flyvende sorte fugle i et månelandskab....et underligt panorama, der lægger op til fortællingen: "hvad er der sket ?"
Overalt på væggene i netop dette rum er placeret farvestrålende store cirkler som skaber stemning og er med til at binde genstandene sammen med rummet...og signalerer sjov dekoration......og forbinder sig med billedet "Night Svimmer"..
Her ses en masse videokassetter indspundet i silikone......
"Everyday Island" består ef et snurrende tørrestativ, der bare stille og roligt snurrer rundt som var øen forladt, men nogen havde glemt at slukke for funktionen...
Lige så stille drejer tørrestativet rundt med sit indhold ....
Et andet af de 3 x 4,5 m. store malerier er "Night Svimmer", hvor himlen er dyb sort, vandet ligeså....på himlen lyser uendelige neonfarvede små planeter og i vandet ses en hvid svømmende skikkelse.
Det er en meget farverig udstilling med et kitschpræg hele vejen igennem......den signalerer sjov, skæg og ballade, gøgl, disneyland, kunstig natur og overfladiskhed men samtidig ligger der også en alvor nedenunder/ved siden af, hvor der gøres opmærksom på menneskets eksistens....lever vi isolerede som på hver sin ø ? Det er som om man genkender noget i hans underlige spejlinger af menneskets tomme livsformer...
Se henvisninger til analyser og anmeldelser i tidligere indlæg...... klik her

lørdag den 26. januar 2008

Anders Brinch på Randers Kunstmuseum....Oxygen Island...

I morgen vil jeg besøge Randers Kunstmuseum, hvor der bl.a. er gratis kaffe og en lille småkage om søndagene...ikke fordi det er den væsentligste grund til besøget...men jeg nævner det fordi det udsender et signal om at være velkommen....

Årsagen til besøget er udstillingen "Oxygen Island" af kunstneren Anders Brinch ( ikke Jes Brinch)......og udstillingens omtale og det viste billedmateriale lover godt...så jeg glæder mig til at se helheden...

Anders Brinch er en kunstner, der er uddannet fra Det Kongelige danske Kunstakademi i 2007 og i tidsskriftet Ud*tryk, Randers Kunstmuseums kvartalsvise Magasin om udstillinger m.m. giver museumsinspektør Lise Jeppesen en en grundig indføring i Anders Brinchs billedverden/tankegang og sætter det ind i en kunsthistorisk/billedmæssig og teoretisk kontekst........læs artiklen her.

Du kan også læse en anmeldelse i aarhus.nu

Anders Brinch har også udstillet hos Galleri Christoffer Egelund og i den forbindelse havde Kopenhagen.dk et interview med Anders Brinch og her kan du se flere billeder af hans værker.
Se flere kunstnere hos Galleri Egelund her

Anders Brinch er en kunstner på 34 år, så han er ikke helt ung, men har en del livserfaring med sig, hvilket kan fornemmes i en artikel i Information d. 11. april 2006, hvor han forholder sig til den trend, der er for tiden i kunstverdenen og som afgjort også er gældende for ham selv.......det at man som ung kunststuderende og måske særligt fra de etablerede akademier, bliver kontaktet, ja måske kan man bruge ordet headhuntet af gallerier og museer m.m. og meget hurtigt kommer ind i et kommercielt kredsløb.
Her har Anders Brinch gjort sig nogle tanker om fordele og ulemper.....læs her