Apropos hunde.....

Her ses Birka på eftermiddagsturen tirsdag.....bagved ses en mark med afgrøder....om det er roer eller andet ved jeg faktisk ikke....men det pynter med det grønne...

I weekenden var Orla på biblioteket og havde Birka med...hun er næsten altid med på Randers bibliotek og det er lidt af en luksus at man må have hund med derind.....og ofte møder vi nogen, der lige skal klappe hende og som fortæller om deres egen hund eller bare kan lide hunde.....og i weekenden mødte Orla to mindre piger, som hver havde egen hund.....og de berettede også om hvor god en hund, de havde og hvad den kunne.....og den ene af pigerne fortæller stolt at når hun siger "sit" så sætter hendes hund sig ned....og så kigger den anden lidt og siger ikke rigtig noget i et stykke tid, men ser ud som om hun tænker....og siger så " Jeg behøver slet ikke sige noget, den sætter sig bare ned af sig selv..".......
Sådan........

Nørreåen...portvin,kaffe, kransekage, fiskeri og fuglefløjt...

En fasan ville til ro i et træ, men jeg tror vores tilstedeværelse var lidt for tæt på..så den fløj ned igen og over åen til nyt sovested....

det er ikke et sted, hvor der kommer særlig mange mennesker, men nogle fiskere har været der og på stedet lå to stk. stangholdere og vi kunne lige låne den ene.....

Birka skal nogle gange lige hjælpes...

..og have en godbid....

...det hjalp...

jeg nøjedes med kaffe og kransekage og....

...dejlig portvin....

Når man har hund....

...kommer man ud at gå ture....

...får man erfaring med begrebet "lugten af våd hund"....

.....lægger man ofte tæpper over sine møbler....

.....risikerer man at blive våd....

....har man en trofast ven....

....der elsker snavs, mudder og at rulle sig i det...

Birketræet udenfor mit vindue....

Da vi for godt 2 år siden fik vores hund Birka, hed hun Daisy og blev i dagligdagen kaldt darling......men vi fandt navnet Birka og det er træet her hun er opkaldt efter.....

Birka har mærkelige vaner....

Nogle gange har Birka bare trang til at sidde på stol....her kan hun sidde/stå ret længe og bare følge med i hvad der sker...og det er kun når hun er ren, at hun får lov til det...lige efter en gåtur her i denne tid går det bare ikke for en labradorpels kan indeholde rigtig meget vand ( og snavs)...

...jeg synes hun er rigtig sød, når hun står på stol.....

...og her er jeg faktisk kravlet ind under bordet for at tage et billede af hvordan hun faktisk står.....hvorfor hun lige synes det er hyggeligt ved jeg ikke....måske har hun set at vi mennesker gør sådan ?....men hun hygger sig i hvert fald med det.....

hvis du har hund eller kender nogen...så kender du måske også nogle spøjse hundevaner ?

Jeg tror Birka er blevet træt af mig...

Jeg skulle lige have et close-up billede af Birka, syntes jeg...men hun vendte hele tiden siden til...tror hun efterhånden er lidt for vant til det der modelarbejde og nysgerrigheden er forsvundet.....nu er det nok mere i retning af "nå er hun nu der igen med den der underlige bippende kasse..."....men jeg tænkte at hun jo lige skulle hjælpes lidt på vej, så jeg tog en hånd under hagen på hende og var klar med kameraet mens jeg drejede hende i min retning...men så kan man da bare gabe vildt og inderligt.....vores tætte fotograf-model relation er vist ved at gå fløjten.......medmindre jeg er til gabende hundemund og sidebilleder i fuld profil.....

Vandringshunden skuer i det fjerne.....

På bloggen Kreative Omgivelser har Helle lavet et indlæg med malerier af Caspar David Friedrich og på min tur i dag i engen tog jeg nogle fotografier af min hund, Birka og et af dem fik mig netop til at tænke på et af denne malers billeder..."Vandreren over tågehavet" fra 1818, hvor en person skuer ud i det uendelige....

hvad Birka higer efter, må stå hen i det uvisse.....

Birkas mange ansigtsudtryk...

På engelsk hedder en brun labrador "a chocolate lab" og det er sødt beskrevet og meget sigende...farven er som en plade mørk chokolade..
På billedet herover ser Birka ganske fornøjet ud..lidt afventende måske...

og her synes jeg faktisk hun ser ud som om, hun har lagt sig ned og skraldegriner...

der var varmt og tungen kommer ud og mundvigene bliver også lidt åbne....det var lidt hårdt at sidde i bilen selvom vinduerne var rullet ned og den ene dør stod åben....indkøb kl. 16, hvor alle andre skal købe ind også...ingen mulighed for lige at gå en tur på p-pladsen for den er lille og vi har parkeret et sted, hvor der hele tiden kommer biler kørende og vi holder tæt mellem to andre biler, så vi venter.....på den der køber ind skal komme tilbage..

...dejligt at ligge i sin have på fliserne og holde lidt øje..gad vide hvad Anita nu skal med det kamera...jeg synes hun går lige lovlig tæt på....

nå...så pyt....jeg lader som om jeg er ligeglad...

nå nu kommer hun tæt på med det kamera igen...vil hun have mig til at kigge på hende eller hvad....

...jeg giver hende lige profilsiden, den er da også meget pæn....


Nu er hun godt nok kommet tæt på...mon der snart vanker en godbid...med al den poseren ?

giv mig så den godbid...jeg gider ikke mere...

Gudenåen vest for Randers...

Mange ture med hunden går langs med Gudenåen....her er turen gået fra Nørreåens udløb og mod Stevnstrup....broen er en af jernbanebroerne over Gudenåen..og gud hvor det runger, når man går nedenunder...hunden kiggede lidt forskrækket op på mig, da jeg sagde noget første gang...

Her ses broen.....langs med åen går pramdragerstien og den bliver vedligeholdt, slået og udbedret ved skader og små gedigne broer bliver lavet over de mest sumpede huller.....

Åkanderne er på vej...det er ikke de mest kendte, nøkkeroserne, men nogle med en gul blomst..men også meget smuk.....man kan plukke den og tage et blad med og lægge den i en skål med vand...snyde lidt og placere blomsten i bladets midterhul...så ligner det bare en smuk åkande lige taget op fra åen....men det er senere at blomsterne kommer...

..denne her er der mange af langs kanterne af stien...så vidt jeg husker så starter den med at være sådan lyselilla og går så over til at blive mere hvidlig.....

lige her er udløbet fra Nørreåen ud i Gudenåen....

og her har vi en robåd......i weekenden var vi ude midt i med hunden for at se hvordan den ville synes om det....det gik rigtig fint og mange godbidder gør forhåbentlig den lille bådtur til en positiv og mindeværdig oplevelse for den....der sad vi en ½ times tid og fik en kop kaffe og hilste på folk på bredden og på de folk, der kom forbi i motorbåde.....

Birkas liv som ko......

Labradorer er altædende, siges der.....og der er statistisk set (statistik ført over Birkas vaner) god dokumentation her i huset........vores gamle hund( en breton) spiste ind imellem græs men Birka gør det dagligt og går lystigt ud på marken og æder løs....gumle, gumle, gumle.........selv efter et godt hundemåltid med hakkebøfsrester så skal der lige gumles lidt græs.....

Med lidt god vilje ses et græsstrå i mundvigen......er vi gået forbi for mange køer ? og har Birka identificeret sig delvist med køer ?

Redningsvesten.......til firbenede...

En anden hundebegivenhed som jeg har valgt ikke at lægge på med foto, var Birkas første prøvning af hendes nye hunderedningsvest......her måttet jeg virkelig styre mig for ikke at komme til at grine, hvilket jo kan medføre dybe traumer i hundens forhold til redningsveste....men det var nok ikke lige det hun ville have valgt skulle ske her i formiddag.....og hun kiggede på os som om vi var langt ude og virkelige onde mennesker helt igennem..........og så var der lige måden hun gik på...og her var det virkeligt svært....for den gik nærmest i slowmotion og lidt ned i knæ og bagbenene ud fra hinanden .....nej, det var ikke dagens hundeoplevelse......men da vi stod klar med osteskiver en masse...så var det som om den ihvertfald kunne gå almindeligt.........men hurrah!!! da vesten kom af igen.......så det skal nok lige prøves lidt af og hun skal vænnes langsomt til det med mange gode goodies inden vi satser på en sejltur i robåden med redningsvesten......måske skal hun ikke have den på hele tiden......men den er med håndtag, så den er praktisk til at kunne få fat i hende, hvis det skulle blive nødvendigt....

Vil du med ud at gå en tur ?

"Jeg hedder Birka og nu skal du se lidt fra min dagligdag."...

For at komme ud og gå tur, så er jeg nødt til at rette mit ansigt til så jeg ser rigtig sød og bedende ud.....så kan de nemlig ikke stå for mig (he! he!)...det gør ikke noget at jeg ikke siger noget, kropssprog virker meget bedre...det er det samme som at sige: " Anita...nu må du snart få fingeren ud..kan du ikke se hvor jeg lider.....det er hele 5 timer siden jeg har været ude og løbe frit rundt...det kan du da ikke være bekendt.......se lige mine sørgmodige øjne.....snøft, snøft...."........det hjælper altid....nå, nu fik hun fingeren ud og hentede hundehalsbåndet...jep, jep!!!

Snuse...snuse...."uhm! en rådyrlort.....jeg skynder mig lige at nuppe den inden hun ser noget"..."hun er ikke så hurtig...hun kigger på naturen og vejret.....så er det med at være hurtig"...

"Åh! ....nu kommmer hun.....øv!....."...

"Jeg kan lige nå at rulle mig...det kan hun ikke stå for..he!he!.....så synes hun jeg er så kær......og nu er jeg snart 2 år...en voksen dame...kær......ja,ja...jeg må spille på de tangenter jeg har........kom og se hvor sød og "kær" jeg er?"....

"Fedt at løbe hen over markerne...mon hun siger noget, hvis jeg liige smutter en tur ud i muddervandet..........næ, hun ser ikke noget........la`mig komme derhen og rulle......"...

" Nå. nu er vi på vej hjemad..kan du fornemme mit tempo...jeg prøver altid at sakke lidt agterud....så kan det være jeg lige kan nå endnu en rådyrsguffer........øv!..hun kigger....."...

"Sikke flot det er blevet, inden vi er nået huset.....nå mon hun har tænkt sig at jeg skal have lidt af den oksekødssuppe, hun slubrede i sig igår........det plejer at hjælpe med mit superblik....bliver man ved længe nok...så falder de sgu for det......"..........."tak fordi du fulgtes med mig"...