Papirskulpturer af Jytte Rasmussen...
Papirskulptur af Jytte RasmussenHvert år ved denne tid er der kunsthåndværk udstillet på Fussingø Slot. Det store udstillingssted ligger ikke ret langt fra Randers og mindre fra Hornbæk, hvor jeg bor...
Udstillingen var rigtig god i år med
mange spændende udstillere hvor jeg faldt i snak med
Marianne Juhl fra København....en smykkekunstner, der fremstiller smykker af fundne ting...meget smukke små collager, hvor udtrykket er præget af materialer som irret kobber, elfenbenselefanter, skinnnede metal, gammel sølvørering m.m........hendes søster
Elisabeth Amdisen udstillede små håndbroderede tasker, nålepuder inspireret af arabisk korstingstradition......her blev brugt garn og stof fra rejser til Damaskus og motiver fra islamiske haver, moskeer, fra borter på tæpper m.m.
Jeg fik mig også en snak med pibemager
Erik Nielsen, der fortalte om, hvordan han laver sine piber. Han står selv for alle processerne i fremstillingen af pibehoved, indlagte mellemstykker og mundstykker...mundstykkerne er i de fleste tilfælde lavet af acryl og enkelte gange af ben.....mellemstykkerne er lavet af meget forskelligt materiale: ben, forskelige træsorter, bambus m.m. Hovederne var alle lavet af bryererod. Bryererod er en hård og stor rodknold, der vokser i middelhavslandene. Erik Nielsen får sine fra enten Italien eller Korsika.
Papirskulpturer af
Jytte Rasmussen var inspirerende at se...hun arbejder hovedsagelig med papiret som pulp, hvor jeg i mine egne papirskåle oftest lægger papiret på i lag-på-lag....Jytte Rasmussens former er mere frie i udtrykket end det udtryk, jeg benytter mig af, men jeg kan jo lade mig inspirere af hendes mere frie udtryk rent formmæssigt.....jeg har tidligere set nogle af Jytte Rasmussens papirarbejder i
Kunstpakhuset i Ikast (28. april - 20. maj 2007)...
Anette Ankerlund er kvinden bag
Acuba tasker og deres smukke og stramt æstetiske udtryk rammer noget i mig....ikke fordi jeg er storforbruger af tasker for jeg bruger mest rygsæk til og
fra arbejde...men jeg er vild med hendes taskers meget forskelligartede udtryk, men altid smukt syet og komponeret...
Stentøjskeramik af Sigrid HovmandHer ses arbejder af keramiker
Sigrid Hovmand fra Samsø, der laver nogle meget smukke og stramt komponerede skåle....
Stentøjskeramik af Sigrid HovmandJeg havde egentlig tænkt mig at tage nogle flere fotografier af ting fra udstillingen, men desværre havde jeg taget et batteri med til kameraet, som jeg troede vat ladet op, men det var det ikke alligevel, så jeg nåede lige at tage de her 4 billeder....