torsdag den 15. april 2010

Havearbejdet tager om sig...


her ses hegn af træsorten rød-el...og noget af hegnstråden, vi bruger...den gule sav hænger på et stykke gammelt hegn, som vi nu piller ned...til det gamle hegn har vu brugt forskelligt træ til pæle...granrafter bl.a. og de er ikke så holdbare som rød-el.....vi brugte også hønsetråd, som vi gravede ned i jorden og det er groet godt fast...så godt fast at vi må ned og klippe det af med saks helt tæt ved jorden....

her ses en hegnspæl af rød-el...en smuk orange farve, der lyser mod det grønne...

et ældre stykke til brug for et højbed...af lærketræ og det skulle efter sigende også være ret holdbart...

her er lidt kvikgræs i spanden..og her har været ret meget...for bedet er gået nøje igennem og meget er fjernet....

her ses bedet ryddet og mangler at få kompost på...så skulle det være klar til at få planter...

Havearbejde er der nok af...


Birka kigger lige ind i drivhuset...i baggrunden ses oversvømmede enge...og på det oversvømmede vandområde er der nu masser af ænder og andre fugle...og jeg glæder mig til at kigge fugle her hele foråret og sommeren....og når jeg nu bor så tæt på...så kan jeg mærke at jeg meget gerne ville have mig en god teleskopkikkert....men den koster...men den indgår i mine ønsker lige for tiden....og her onsdag aften var jeg en tur helt nede ved Gudenåen og kigge fugle...dog ikke området nedenfor hvor jeg bor, men ind mod Randers på den modsatte side af motorvejsbroen....her er der observeret en sjældent set fugl...en blåhals...og den ville vi ned og kigge efter....vi så den ikke men hørte rørdrum, og så rørhøgen flyvende over rørskoven...et smukt syn...en virkelig flot fugl....

her ses mine plantede dahlia-knolde ( georgine-knolde) i potter....første gang jeg planter dem lige fra knold så jeg har ikke plantet dem med den lille stængelstump ovenfor jorden...af ren og skær uvidenhed...men da jeg googlede lidt om dahlia samt så Baduts indlæg om dahliaer så fandt jeg ud af, at stilkene skal stikke ovenud jorden.....men det gør de altså ikke her...så jeg gik ned og tog jord af alle krukkerne....

er der godt vejr er der rigtig varmt inde i drivhuset...over 50 grader....så jeg går derned om morgenen og åbner for døren og lukker døren om aftenen....er der lidt blæsende udenfor er det skønt at gå derinde i varmen og fjerne ukrudt i t-shirt.....og stadig svede...så jeg må ud ind imellem for at blive kølet lidt ned....
her har Orla sat hegnspæle af træsorten rød-el...den gror vildt hernede i engen og er meget holdbar til hegn siges det...så det prøver vi...jeg læste et sted at den i gammel tid var blevet brugt som vandledning....fordi den holder sig supergodt, når den er våd....og hvis det hænger sådan sammen og virker...så er alt jo godt...
Vi har købt et pælebor og behøver så kun at putte lidt sten i hullet og lidt jord tilbage og så stampe det godt ned....vi hverken graver eller støber....så det går rimeligt hurtigt med at sætte hegn op....

sommerligt...næsten...


I den sidste tid har der været dage, der næsten mindede om sommer...vinden var dog kold men sad man i læ, var det en nydelse og solen har da også lagt de første lag på min ansigtshud...dejligt.....foran huset har jeg påskeklokkerne og vibeæg....og andre krukker, der skal pusles om og gøres pænere....lavendler skal klippes ned og jeg tror min store vedbend (som står under et hjemmelavet stativ af tre grene), som jeg har haft i krukke i næsten 7-8 år... simpelthen er blevet for stor og sandsynligvis er gået ud...men jeg må hellere lige tjekke den grundigt og se om der er noget levende, der skal have en chance...

ved siden af påskeklokkerne har jeg en blå keramikkrukke med engblomme og den er også en absolut yndlingsblomst....

I nærheden af drivhuset fandt jeg to fuglereder, som er fra sidste år....her er en i kløften mellem grene...

her ses den tættere på...
her en rede mellem noget gran....Ja der er liv her i engen....

onsdag den 7. april 2010

stadig undervejs...


her er jeg igang med at lave en hvid kant rundt om en lysegrøn vækst af en slags...abstraheret....og her ses det tydeligt at netop den hvide farve hæver den grønne form frem fra den røde baggrund....og det er meningen....når jeg er så langt ved jeg ikke helt så meget hvad der skal ske....har tænkt lidt på at lave nogle firben...sådan lidt grafisk tænkt, men på en måde så de er slynget ind i det organiske i billedet....de skal både stå frem som figur, men alligevel være en del af helheden...så må jeg se om jeg kan lave noget i den retning...ellers må jeg revidere mine planer og tænke anderledes....hele tiden er det vigtigste at billedet virker som et billede....og jeg kan godt lide at arbejde på den her spontane måde, hvor jeg ikke har det hele færdigt inde i hovedet på forhånd...så bliver jeg også selv overrasket...og det gør arbejdet med billederne interessant og spændende....og ofte er der en del processer, der ikke fungerer, men alligevel får jeg prøvet noget af, som jeg ofte bruger i en anden sammenhæng...så ting, der ikke bliver brugt i billedet, kan alligevel være brugbare....så jeg ser ikke det som fejl eller dårlig planlægning, tværtimod ser jeg det som eksperimenter og udfordringer....

mere have.....


Hos Urtegartneriet kan man købe krydderurter både frø og planter og her var vi kørt hen i påsken...endog i regnvejr, men det var nogle lækre og sunde planter der var udenfor og vi fandt hurtigt en del, vi tog med hjem og indenfor i butikken fandt vi en del frø...økologiske og nogle biodynamiske.....men det vigtigste for os var at de var frøkonstante...for så ved vi at frøene fra planten er samme slags som den plante vi købte....ingen hybrid form der viser sig at blive til en anden slags...for vi vil nemlig bruge dem til også at få frø fra til brug næste år.....og der var mange dejlige krydderurter...mange slags timian...særligt en italiensk timian duftede himmelsk....vi købte også kommen, løvstikke, og en enkelt jeg ikke lige kan huske, hvad er...

I år skal jeg have plantet dahlia eller georginer, som de også hedder.....her hænger de i mit kolde rum til de skal plantes ud, når frosten er gået af jorden....( og jeg skal have forberedt et bed til dem...dvs. gravearbejde og luge osv.)....men nu skal det være....har efterhånden i en del år nydt synet hos venner, der har mange georginer og jeg har altid haft lidt svært ved at tage mig sammen og få købt nogle...men nu hænger de her...der er en del....

også fra Urtegartneriet er denne særlige citron verbena...den står for sig selv for den skal have det godt og holdes grundigt øje med.....så den har plads som enste plante i rummet, hvor computeren står....og den dufter skønt...kan bruges som krydderurt og skulle være vidunderlig i te....

og nu prøver jeg igen...goe´gamle karse....jeg havde sådan lyst til karse i vinter og købte en del, men fik så den idé at så nogel frø i bakker i starten af vinteren....men det gik ikke...der gil mug i det desværre...men nu er det jo forår....ikke ?

her et udvalg af frø fra Urtegartneriet.....og hestebønner er min absolut favorit grøntsag...absolut...friske hestebønner i smør....det er så godt....

tirsdag den 6. april 2010

påskeklokker...også uimodståelige...





Påskeklokkerne er en flot plante og særligt blomsten...her en mørk rødviolet...og jeg har længe ønsket mig flere påskeklokker .....jeg har dog en i forvejen men den sprang lige over i år med hensyn til at sætte blomster....så flere må til...hvor dejligt at have disse skønne planter i hus...

Vibeæg....nyligt indkøbt....





Jeg kunne simpelthen ikke stå for de her vibeæg hos blomsterhandleren inde i randers...jeg går ofte forbi uden at købe og kigger bare...men ikke idag....

søndag den 4. april 2010

tilføjelse af nyt område til have....


Området omkring drivhuset har indtil nu været udenfor selve haveområdet...det har været en del af grunden men ligget hen som mere vildt engområde....men nu vil jeg gerne have det som en del af haven...og jeg vil lave et område i forbindelse med indgangen til drivhuset, hvor vi kan sidde...og der skal indhegnes en del kvadratmeter....omkring 250 m2 jord.....og der er købt hegn og hegnspælde vil nok blive nogel rødel-stammer, som vi har fældet, og jeg håber der er nok....på billedet ovenfor er jeg ved at fjerne alt det tørre græs, der ligger tilbage fra sidste år....og så skal der også fjernes nogle bunker jord og lidt løst der ligger under græsset...jeg bruger min hækkesaks til at klippe det tørre græs af...men jeg kan mærke at den er ved at være lidt døv...måske fordi jeg tit bruger den til alt muligt...også hvor den måske ikke er egnet....

her er jorden blevet lidt mere plan.....og en nykøbt plæneklipper skal så kunne holde det nede...min erfaring siger mig at selvom det er et område med vildt græs, så kan det sagtens blive til en fin græsplæne bare ved at blive slået.....

da vi sidste år fik gravet drænrør ned i området og gravet en sivebrønd op, så er der blevet gravet temmeligt meget her og en del sten er kommet frem...så de skal lige samles ind....de kan så bruges til vores indkørsel....mellem to rækker fliser, hvor der er blevet kørt en dyb rende af bilen, der har kørt jord og grus ned...så der kan det bruges til at fylde op....

fredag den 2. april 2010

ændring....maleri...


Allerede da jeg begyndte at male det mørkerøde gittermønster ovenpå det mørke grønne grenmønster så fik jeg en klar fornemmelse af, at jeg lagde to nærmest ensfungerende mønstre ovenpå hinanden.....så nu ændrer jeg det lidt ved at male en lyserød farve mellem det mørkerøde....og så havde jeg lagt det mørkerøde ovenpå det mørekgrønne....og det fungerer bedre omvendt....det grønne ovenpå det det røde....og så vil jeg ændre den mørke grønne til en mere lys græsgrøn....så må jeg se om ikke det virker noget bedre....indtil videre er det grundlaget for at arbejde videre med mønstre....
Af en eller anden grund så er det lidt svært at arbejde med, når jeg ikke har en klar fornemmelse af alle lagene i billedet....men jeg vælger at lade det være åbent...et par lag ad gangen...så må jeg rette på det, hvis jeg ikke synes det virker.....men en klar fejl var det at lade to nærmest ens mønstre være de to første lag...