Viser opslag med etiketten georginer. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten georginer. Vis alle opslag

søndag den 17. oktober 2010

søndags-georginerne....






















Allerede søndag blev georginerne helt utroligt grimme....slatne og rådnende og faktisk lidt over i det sorte med lidt god vilje....kønne var de i hvert fald ikke.....
Så nu ville jeg grave dem op og begynde at gøre dem klar til en vinter i et ret køligt rum....men de fylder nu en del....
Jeg vil lægge dem i det kølige rum og lade jorden tørre ind og siden fjerne det meste af jorden før jeg gør klar til at lægge dem i nogle kasser og pakke dem ind, så de står mørkt.....såvidt jeg husker, skal de have det mørkt....

lørdag eftermiddags-georginer...































Efter at have opdaget at georginerne fik frost natten mellem fredag og lørdag og havde et frostet udseende lørdag formiddag...så så det allerede værre ud lørdag eftermiddag...og her er billederne fra...nu er de sådan blevet brune i det....og det er tydeligt at det er slut....

lørdag den 16. oktober 2010

Georginer/Dahlia og frø-tagning...

 

 
 







Jeg har plukket nogle fuldt blomstrende georginer for ca. 4 dage siden...og én af dem var faktisk en overraskelse...den sprang først i blomst ca. 2-3 dage før jeg plukkede den...og det var svært at tage den, for jeg vidste at den skulle bruges til at tage frø af, så jeg plukkede alle kronbladene af og resten blev hængt til tørre.....den smukke røde med mørkere røde nistre på kronbladene har jeg taget et billede af og lagt på som fotografi i bunken af billeder her i indlægget....på mit lille havebord ligger en del af de hoveder, jeg plukkede....på snorene foran mit vindue og  under en reol har jeg hængt de afplukkede hoveder til tørre...
jeg har dog haft nogle til at hænge et længere stykke tid...og jeg har pillet lidt i hovederne...for at se om jeg kan  finde frøene...og her på det største af billederne, har jeg taget et foto af det, som jeg tror er et georginefrø...og det er svært, når man ikke ved, hvordan de skal se ud....jeg har forsøgt at bruge et billede fra nettet, som jeg har et link til længere nede i siden af min blog ( klik her)...her har jeg samlet lidt link i forbindelse med dyrkning og frøtagning af georginer/dahlia....og det er det eneste billede, jeg kan finde, med foto af et frø i close-up...og det har såmænd været min ledetråd.....men nemt synes jeg ikke det er....
Jeg vil en af de nærmeste dage, tage mine knolde op og lægge dem til tørre et stykke tid og så pakke dem let og lægge dem i mit koldeste lokale....og håbe det er fint til opbevaring...jeg har dog fået hjælp af flere jeg kender, som gerne vil opbevare dem for mig....men jeg vil helst have lidt opsyn med dem...så jeg kan se om de evt. går hen og rådner og simpelthen kunne kigge til dem og se hvordan, de har det...

Og jeg kan se her til eftermiddag, at mine georgineplanter er ved at blive brune og slatne, så det går nok som jeg læser...de bliver sorte og lægger sig ned langs jorden...georginer er lidt mærkelige...fra at være i vildeste livskraft...så dør de og lægger sig ned nærmest på et døgn....
Men det har været ret sjovt at dyrke georginer og jeg vil blive ved til næste år....

Frosten kom....























Så kom frosten og satte sig på georginerne...jeg har haft dem dækket af med fiberdug i en del dage...men det er jo en stakket frist...og nu gider jeg ikke mere.....idag fik de så frost og jeg var lidt spændt på at se dem, da jeg har læst at de bliver helt sorte og klasker sammen....men det gjorde mine nu ikke...men det kan selvfølgelig være, det sker op af dagen, når solen tør dem op....
Jeg har dog plukket en del her på det sidste og dem skal jeg bruge til at tage frø af....

lørdag den 2. oktober 2010













Dahlia eller georginer....jeg har haft fiberdug over mine planter de nætter, der var frost....og i dag blæser det, så jeg har klippet de udsprungne af og sat ind i huset...for at nyde dem mere...måske er det ved at være de sidste...jeg prøver at eksperimentere med at  tage frø af blomsterhovederne...og har søgt vildt meget rundt på nettet for at finde vejledning i, hvordan man gør og spurgt venner og bekendte som er meget behjælpelige...det kunne være rigtig sjovt at få frø og gemme og se, hvad det kunne blive til næste år...længere nede i siden på min blog har jeg lavet et område ( en gadget) hvor jeg har links til sider med gode råd om dahlia/georginer og billeder af, hvordan man tager frø...men stadig synes jeg det er lidt svært, men jeg må jo prøve mig frem...frøene sidder inde midt og bagest i blomsterhovedet....og skulle efter sigende være mørke/sorte...men hvornår er blomsterfrøene så modnet? hvornår skal jeg lægge blomsterhovedet til at tørre...og skal jeg tage de alleryderste blade af blomsterhovedet ?  skal jeg klemme selve blomsterhovedet for at det vil tørre hurtigere ?......jeg kan godt være bange for at ødelægge frøene...hvorlænge skal de tørre ?  og hvornår skal man forsøge at finde frem til frøene ? kan man gøre det,  før de er helt tørre ?
Ja man får sørme mange spørgsmål, når man prøver at finde ud af, hvordan man tager frø fra georginer ?

Men har du erfaring med det, så er jeg meget taknemmelig.....jeg prøver dog lidt af hvert af de gode råd, jeg har fundet.....men jeg ville gerne at det lykkes.....

onsdag den 25. august 2010

endnu en ny dahlia/georgine ser dagens lys...

Det har godt blæst kraftigt idag og jeg måtte finde nogle pinde som støtte for georginerne...en af de største...med orange blomst var væltet og jeg er lidt bange for at den måske går helt ud for det var helt nede ved roden, den var knækket noget...hvor meget kan jeg ikke fornemme og om den visner ned eller er okey må tiden vise...men den står ellers så flot og giver meget for tiden....men blæsevejr er de søde georginer ikke meget for...

her ses georginebedet, som er plantet langs med drivhuset....

og her ses den nyeste fotograferet så den er skarp og den er lidt sjov med de røde nistre ( hvis man kan sige sådan).....de er allesammen hjertelig velkomne her i bedet...hvordan de end ser ud...og jeg kigger georginer, når jeg passerer folks haver og i bilen så får jeg ofte et glimt af nogle blomster og skal da lige se om ikke det er ...georginer.....sjovt så mange man ser efter man selv har fået georginer.....og hvor er der mange forskellige...det er ret vildt så mange...det synes jeg er rigtig sjovt ved den her blomst...

tirsdag den 17. august 2010

Endelig i blomst...


Min meget mørke sort-røde georgine er nu endelig sprunget ud...jeg har virkelig glædet mig meget til at se den....jeg købte tre planter af den i foråret og en af dem rådnede sådan set bort efter først at være kommet fint frem...jeg tror dog en grund kan være at jeg forkultiverede dem i drivhuset og at jeg gav dem for meget vand.... samtidig var der måske ikke varmt nok og for fugtigt i drivhuset....så som den første plante, der ikke klarede den, var en af de her dejlige mørke kaktus-georginer ...men nu er de sidste to planter heldigvis i fuld vigør og dennne blomst er den første der viser sig frem....

lørdag den 14. august 2010

Nyeste georginer/dahlier....


Georginerne indbyder virkelig til at have buketter stående rundt i huset...og så finder jeg noget enten i haven eller i engområdet som kan give et passende partnerskab til georginerne m.h.t. farve og form ...og her er brugt lidt fra haven...tror også der er skvalderkål med...

Denne har jeg ventet længe på og jeg var helt nervøs for om den nu ville komme frem, for i foråret var der en af planterne som rådnede væk fra mig...og den her farve er ret flot...en så utrolig mørk og mættet bordeaux farve....

men nu er den på vej.....

denne her husker jeg ikke at have købt....men der er flere som ikke er på de billeder, jeg har fået med til pakkerne med knolde...men det er okey...for det er skønt med overraskelser....( dog ville jeg være skuffet, hvis den mørke bordeaux ikke kom frem).....men jeg glædes over det flor af georginer, som mine planter giver....

lørdag den 31. juli 2010

blomster, blomster, blomster....


Når man bor i en eng, så er der mange gratis blomster til rådighed, hvis man gider gå ud og plukke dem.....og her har jeg taget udgangspunkt i en plante, der har groet helt vildt på engen her på det sidste, men har toppet...det er den cremehvide i midten af buketten som hedder Mjødurt ( Filipendula ulmaria).....så har jeg også taget lidt fra hyld, grene hvor blomsterne er på vej til at blive bær...nogle meget lyslilla dunede ovale blomster er fra harekløver ( Trifolium arvense) som er utroligt holbare, mange måneder....så er der brugt blåhat og blåklokke vil jeg tro..og en enkelt næsten skjult rødkløver...

her er jeg lidt usikker på, hvad har jeg fundet...tror at de hvidee og gule blomster kan være lugtløs kamille eller måske ager gåseurt...nu er det svært at se bladene på billedet...de grønne skærme ved jeg ikke hvad er...mit umiddelbare bud kan være skærmen fra skvalderkålens blomster, der er ved at gå i retning af frø ( hvis det sker).....

ja så er det dejligt at kunne sige at de to roser er fra min slyngrose Händel,og der er lidt skærme fra hylden...og så er der en lilla blomst som jeg vil tro er lådden eller glatbladet dueurt og den hvide blomst er jeg ret usikker på...bidende pileurt vil jeg komme med et umiddelbart gæt på...(måske skulle jeg artsbestemme udfra planten, når jeg har plukket den istedet fra fotoet her)....
Denne her er fra haven og fra en ganske almindelig pose santa maria blå birkes til brug ved bagning....og det var da en helt vildt flot valmue, der dukker op der....mon ikke det er den, der kan udvindes opium fra ?
den er bla. sået i et bed, hvor der er rosenkål og porrer og her er de sået imellem de nævnte planter...og de bor inde i en kasse med net for at forhindre kålsommerfuglen og hvad der ellers tager kål, i at komme derind....der er dog lidt sneglehuller i nogle af planterne, men ellers går det fint......valmuen er jeg ret vild med...
her ses rosenkålsplanter og billedet er taget ved at jeg har lynet op i nettet for vi brugte noget net, som vi havde i forvejen ( kan ikke lige huske hvad det er til) men der var lynlåse forskellige steder og her har jeg bare lige lynet op og kunnet tage billedet...praktisk...
en dahlia som jeg ikke har købt og hvordan den lige er havnet i mit bed, tjaa...men den er nu velkommen...jeg ved bare ikke lige sortsnavnet på den...
men den kan sagtens bruges i en skål med vand og lidt små didlskærme fra en dildkrone, som var blæst af...
en lav dahlia som var blomstret i fuld flor men hvor blomsterne var alt for tætte på hinande var denne dahlia som er en type kaldet Gallery og sorten hedder Leonardo....
så den i midten blev lige klippet af og fik sig også en plads i en lille vandskål....stilken var ikke mere end et par centimeter....

torsdag den 22. juli 2010

blomster...


Ja det var svært at begynde at plukke af mine georginer, men det har de jo bedst af og den røde pompon georgine giver mange blomster så den bliver flittigt plukket....jeg har ualmindeligt meget af planten med de små lyserøde blomster...det er merian eller oregano, som jeg har i mit gamle krydderurtebed og som vokser helt vildt og har vokset sig helt over i et bed med en gammel julerose og nærmest dækker den helt...så et forsøg på at redde julerosen var at plukke nogle stængler af oregano planten og bruge i en vase, for de dufter fint og er ret dekorative....ved siden af i en lille rund skål med vand, har jeg mit første blomsterhovede af georginen "My Love" som er den af mine georgineplanter, som hører til de højeste og var den, som jeg ved forkultivering fik højest og gav mig flest problemer, da den skulle plantes ud og da der blev blæst...den gror ret skævt og vrider sig ligesom rundt, når den gror....og er som plante ikke helt så smuk og stabil at se på...den har også fået et stativ ( som den nok skulle have haft før)....men jeg synes blomsten gør sig rigtig godt på vandoverfladen...nærmest som en åkande....håber der kommer flere på min skæve georgine...

"My Love" er af typen kaktus og alle blomsterbladene vil krølle sig bagover senere, så den nærmest får blomsterblade, der ligner en slags pigge....

torsdag den 8. juli 2010

Forskelligt i haven....lige nu...


Rabarberbedet ha det fint...jeg flyttede rabarberne fra et tilgroet, gammelt bed og her var der
meget kvikgræs i rodklumperne og jeg var lidt spændt på om kvikgræsset groede helt vildt eller om jeg kunne holde det nede...og umiddelbart ser det ud til at lykkes....og jeg tror rabarberne selv skygger ret meget for ukrudt.....der er to slags rabarber..vinrabarber og almindelige rabarber...

her ses det nye krydderurtebed med persille forrst...to kommensplanter..forskelligt timian ( citrontimian bl.a.)..lidt rødligt salat, purløg bagest, og en italiensk oragano ( meget smagfuld)...
en enkelt tomat er ved at komme i drivhuset, men her må vi vente noget tid....chili har vi også men her skal vi også vente...
men i vores nyeste udendørs bed har vi sået røde bladbeder og de smager superdejligt og er ret smukke at se på......bladene smager sådan lidt spinatagtigt og stilkene spises også med.....kan laves med fløde evt. ( hvilket jeg foretrækker)...
hestebønnerne er kommet godt igang og igår smagte jeg på den største, men de skal lige have lidt mere tid....
og så lige et billede af min anden blomstrende georgine...en pompon....den har jeg været spændt på at se.....

tirsdag den 6. juli 2010

Georginer/dahlia er også skønne i knop...


og hvor jeg glæder mig til at se den her mørke knop...gad vide hvordan den ser ud, når den folder sig ud ?.....

men også den her.....jeg tror det sker snart......

tirsdag den 29. juni 2010

georgine i fuld blomst....


Endelig er min første georgine i blomst..."Park Princess" hedder den og hører til typen Kaktus dahlia og bliver omkring 60 cm. høj og det passer fint med planten størrelse.....den første blomst og jeg venter bare spændt på alle de næste...pomponer...flere kaktus dahlia.... dekorativ dahlia.....

mandag den 28. juni 2010

Georginerne på vej i blomst...


Det har jeg ventet længe på....endelig er der ved at ske noget i georginebedet....der er flere knopper i flere af planterne....

og den plante med den allerførste knop er ved at komme i blomst....jeg er lidt usikker på hvad sort det er men ved at bruge udelukkelsesmetoden blandt de, jeg har...så må det være den lyserøde "Park Princess".....

og jeg glæder mig til den springer helt ud og sandelig også til at hele georginebedet viser sig fra sin smukke side....forhåbentlig....solen er jo kommet og hjælper gevaldigt med på det hele i haven for tiden....