søndag den 25. maj 2008

heldigvis er de tre ugleunger her endnu...


For nogle dage siden var der et vældigt spetakel om aftenen blandt ugler i grantræerne...moren fløj rundt og skiftevis skreg og tudede......og vi var nervøse for at nogen havde taget den ene ugleunge....men heldigvis ikke for nu har vi set tre igen......her ses kun to, men for en sjælden gang sidder de helt tæt sammen og jeg skyndte mig at tage et billede af dem.....deres søster eller bror er noget større end de her to mindste og er blevet døbt fedberg eller fedbasse....men det er kærligt ment, selvom det måske ikke lyder så pænt...

i aften her ved 22.30-tiden har ungerne øvet sig i at hoppe rundt fra gren til gren.....og så har de også som sædvanligt pebet...det starter om aftenen...dog så småt ved 18-19-tiden og så piber de på skift...tror også moren eller faren piber...ihvertfald én af de voksne gør....vi kan heldigvis lukke vinduerne, når vi sover.....

2 kommentarer:

Benny sagde ...

For nogle år siden da jeg boede ved Køge var der en ganske forfærdelig larm om natten. De to første nætter var vi ude med lygter fordi vi troede at et dyr måske sad fast i et eller ander.
Den tredie lygtenat fandt vi ud af hvad det drejede sig om... og det har du naturligvis gættet nu... ugleunger!

Anita Thomhave Simonsen sagde ...

Åh ja Benny!

lige for øjeblikket så skriger de små,....."Små" kom jeg til at skrive; de er efterhånden ved at være ret så store, men dog stadig pjusket af udseende.....nå men de skriger en del og i går aftes sad vi og spiste aftensmad nær ved grantræerne og jeg syntes bare den ene, den lille fede, tror jeg....skreg, så jeg følte mig forstyrret....men sådan er det jo at have ugleunger, tænkte jeg ved mig selv...og så må man jo bare udholde lidt skrigeri......men de er stille om dagen......jeg er spændt på hvor længe de bliver boende i grantræerne, troede egentlig de ville være væk for noget tid siden, men ser hver dag at de stadig er her...og egentlig er det ret hyggeligt..
Men som du skriver, Benny, så er det rigtigt at de skriger så man kan tro der er et dyr i nød...tror egentlig også at jeg de sidste par år har hørt de her skrig fra haven, men da vi bor i et ret så vildt område, har jeg ikke hæftet mig ved det, dog tænkt tanken om der nu var et dyr der var ved at lade livet eller andet.....det lyder nemlig klagende og gennemtrængende...