her er der sået broccoli |
artiskok, tomat,porre,citronverbena,chili og lidt forhutlede salatplanter bl.a. |
Aubergine, knoldselleri, bladselleri m.m. |
tomat, bladselleri bl.a. |
i badeværelset står der også potter med/uden jord ... |
Jeg føler mig omringet af potter, plasticpotter og potter lavet af avispapir...større og mindre potter og de får hele tiden fugtig jord puttet i....og små bitte frø....og jeg skal holde tungen lige i munden, når jeg putter frø i...de er så små og nogle er mørke, så jeg kan have svært ved at se, hvor langt jeg er kommet...specielt i de hvide kasser med avispapirspotter.....
jeg laver lister og krydser af, hvor langt jeg er kommet....og bliver en smule frustreret, når de første spidskål ikke spirede pånær et par stykker...så prøver jeg igen...
men det går fremad og efterhånden er alle vindueskarme, som er brugbare i brug og fyldt med potter med frø, der er spiret og hvor den lille plante har brug for lys....nogle af de tidligste salatplanter er blevet noget ranglede...men de står her stadig, selvom jeg burde smide dem ud.....de salatplanter som er plantet ud i drivhuset har det fint og vokser godt til.....de salatfrø, som jeg såede tidligt i drivhuset ved siden af spinat, radis og forårsløg er også fremme, men slet ikke så langt som de forkultiverede og udplantede ( som ikke er med på billederne)....
Nogle af planterne kan heldigvis stilles i drivhuset....porrerne er kommet derned, kål kommer løbende, og min klematis fra sidste sommer ( som ikke kom i blomst) har overlevet fint vinteren i krukke og nu har jeg sat den i drivhus, lige for at se om der var liv i den...og der kom hurtigt gang i den....har fået købt to mere, som nu står fint i vindueskarmen og skal have en større potte og nyt frisk jord....og så det evindelige problem for mig...hvor skal de plantes ?.....i år tager jeg mig sammen og finder et blivende sted...for det er lige det...og de skal jo også have noget at klatre opad.....ja man skulle tro det var nemt....når man har meget plads, men lige det med klatrende planter har jeg svært ved at finde et egnet sted til....og jeg vil gerne have det tæt på huset....og det skal ikke være opad huset...ja vi havejere har mange ting at "slås med".....skriver jeg og griner :O).....
Udover det store arbejde med haven, som jo fylder en hel del her i april...har jeg dog fået tid til at læse Jakob Ejersbos bog "Eksil" ( som er en del af en trilogi) og er gået igang med nr. 2 "Revolution".....og jeg syntes den første bog var spændende at læse...men da jeg så skulle starte bd. 2 så fængede den første novelle i bogen mig ikke rigtigt...så her gik jeg lidt i stå...og havearbejdet kaldte...men nu er jeg gået videre og har læst mere af "Revolution" og det fænger mere...men den første novelle kom ikke rigtig ind under huden på mig...jeg har ikke bd. 3 "Liberty"...men kan jo købe den, når jeg er færdig med "Revolution"....jeg har længe gerne villet læse trilogien, og så fik jeg så lige foræret de første 2 bd. og det gjorde mig glad....