søndag den 6. marts 2011

forårsarbejde til have elskere...

drivhusets gavl tættest på huset


den anden ende af drivhuset


Indenfor i den største del af drivhuset

porrer bliver sat til forspiring


Chiliplante som har stået under kunstig lys siden december..nu i vindueskarm


forskellige planter forspires..forrest ses ærter

to LED pærer med rød-blå lys specielt til planter...


Forskellige slags chili i vindueskarm


citronverbena som nu er klar igen..har overvintret inde...





















Selvom jeg har gået og sukket efter forår og er superglad for at det endelig er her...så kan jeg godt være en lille smule trist over at vinteren er væk...det er nok mere det smukke vinterlandskab jeg vil savne, som jeg synes er meget smukt...men det kommer jo igen....
Men foråret har virkelig trængt sig på her i weekenden og det har været helt vidunderligt....mange af de såede frø er spiret frem og har brug for lys...nogen får lidt hjælp ved det kunstige lys, som blev brugt til chiliplanterne for nu er der mere plads der...men det er lidt et sats med nogle af planterne for der skal nok være nogen som bliver for ranglede og tynde...men det tager vi med...vi har flere frø....vi har skrevet det hele op i en havedagbog og hver måned har vi skrevet, hvad som skal gøres...ellers glemmer vi det...
men hele tiden skal der alligevel tages hensyn til vejret...noget skal måske alligevel vente og så skal man huske at få det med og ikke glemme det...
Foreløbig har vi kun en række hvidlæg på vores store mark-havestykke...de blev sat i efteråret og de kommer fint....noget af jorden har vi dækket med plastik for at varme jorden op....
Men vi har mest koncentreret os om forkultivering og at gøre den del af vores drivhus klar, som vi ikke har haft i brug.....det har faktisk ligget ubrugt i nok 3-4 år...sidst vi brugte det var da vi havde høns...så det var groet godt til og så faktisk ret herrens ud...og vi har brugt en del tid her i februar på at få ryddet ud og gjort det klart til drivhusafgrøder istedet for at være hønsegård.....idag har Orla vasket en del alger af den coatede tykke plastik, som er på drivhuset...en særlig drivhusplastik som vi købte for efterhånden en del år siden og som holder utroligt godt....
Vi venter stidig på at frosten helt skal forsvinde fra jorden for at kunne grave flere stolper ned til indhegningen af det nye mark-stykke for når vi sår og planter ud, så skal det ikke være muligt for rådyrene at gå derind og evt. spise af afgrøderne...kragerne og andre dyr... mosegrise bl.a....kan vi ikke helt gardere os imod og hvor der handles, der spildes der, siger man jo...
Der er også plastik på områder inde i drivhuset for at varme jorden op...og for at kunne måle jordtemperaturen har vi købt et jordtermometer i Bauhaus...samt et termometer, der kan stå oppe i huset og en føler placeret i drivhuset, og så kan vi følge temperaturen i drivhuset...

onsdag den 2. marts 2011

færdigt landskabsmaleri...




















Så er billedet færdigt og jeg har tænkt mig at arbejde videre med flere  landskabsbilleder...fra området her i engen...

tirsdag den 1. marts 2011

billeder undervejs....


close-up af overstående





Øverst er et billede jeg har haft stående et godt stykke tid...og jeg var utilfreds med det og havde ikke helt nogen idé til, hvor jeg skulle hen med det....og efter at have kigget til det jævnligt...så var jeg sikker på at der skulle ændres på baggrunden.....så alt det rødlige skulle dækkes og her brugte jeg en okker....simplethen lige fra tuben...næsten...der blev også blandet lidt transparant oxyd rød og gul i den okker farve hen ad vejen....og jeg har undladt at dække det hele men ladet noget  af det rødlige rundt om grenene og firben være tilbage...men der skal stadig arbejdes med det...også den okkerfarvede baggrund, der virker alt for ensfarvet...men det er lagt på for lige at se, hvordan det virker at dække det rødlige...for det virkede forstyrrende på mine tanker, når jeg kiggede på billedet og havde en forenmmelse af, at den voldsomme røde farve simpelthen hindrede enhver tanke om hvad jeg kunne gøre videre med billedet...og det hjalp mig......

Nederst har jeg arbejdet lidt mere med landskabsmaleriet...og mangler stadig at gøre forgrunden helt færdig...isen og jordstykkerne helt i forgrunden...og mine tanker er at bruge lidt varmere farver på jordstykkerne i forgrunden men nu må jeg se, hvad det ender med....

lørdag den 26. februar 2011

Landskaber og keramik i Ebeltoft...


Kisser Størner  landskabsmaleri                                                                             

Kisser Størner  og keramik af Lene Hansen                                                         


Jeg er vild med det her maleri af Kisser Størner....          
og med Lene Hansens råt lavede grønne fade                



Kisser Størner                                                                                                           


Raku keramik af Lene Hansen (samarbejde med Nelly Gaskin) ...den matte
blomstrede overflade på figuren længst til højre er jeg ret vild med...          
                                                   


Ebeltoft Kunstforening i Jernbanegade  midt i byen         




























Idag var jeg inviteret til fernisering i Ebeltoft kunstforening af Kisser Størner og jeg glædede mig til at se hendes landskabsmalerier....selvom jeg kan se flere af dem inde på hendes hjemmeside, så er det aldrig det samme, som at se dem i den rette størrelse og fornemme selve materialiteten.
Kissers billeder er både spændende og rigtig  flotte. Man kan se at Kisser er en erfaren landskabsmaler og hendes udtryk er både mere abstrakt/ekspressivt og abstrakt med genkendelige elementer....man fornemmer helt klart en landskabsmæssig struktur i linjerne og farverne....

Hun udstiller fra idag  til 20. marts sammen med keramiker Lene Hansen fra Slagelse.


Kisser har flere planlagte udstillinger rundt i landet og hvor...kan ses på hendes hjemmeside....
En dejlig og inspirerende udstilling...

fredag den 25. februar 2011

dyre selvforsyning...

Jeg har haft denne wulfmorgenthaler hængende på mit køleskab i lang tid...jeg kan godt lide deres humor...selvom den nogen gange er langt ude....men jeg kan godt lide deres mærkelige tankegange...

Om det handler om forsøg på selvforsyning eller om det er starten på en verdensomspændende virksomhed er svært at sige...men engagementet er der.... se det her

torsdag den 24. februar 2011

keramik versus papir...

Ofte bliver jeg mere inspireret af at kigge på keramik på nettet end ved at kigge på anden papirkunst....måske fordi  selve skålene er omdrejningspunktet mere end det er papiret udelukkende som materiale .... tidligere var jeg mere fascineret af papiret som materiale end jeg er for nuværende....selvom det stadig er et spændende materiale.....
Men skåle med  papir som materiale kan også findes i mange forskellige udformninger ...og nogle kunstnere arbejder udelukkende med papiret som materiale, for andre er selve papirskålen udgangspunkt for bemaling så der nærmer sig mere maleri, og igen andre arbejder med  papirskåle der bærer mindelser om keramik eller mere i retning af skulptur....
Sådan er der mange  sider ved arbejdet med et bestemt materiale, der nærmer sig et andet eller en anden genre...
I dag stødte jeg på en keramiker på nettet, som arbejder med keramik, som minder om papir...Jenny Cresea  laver keramik, som virker meget tyndt og skrøbeligt...

tirsdag den 22. februar 2011

Frokost sandwich....

Baconsandwich


Baconsandwich med ærtefyld, hvidkål og icebergsalat.






















Faktisk var dejen en rest dej fra en pizza, vi fik dagen før...så der blev bagt boller af pizzadejen......de blev lavet i 1½ cm. tykkelse og hævede i et par timer og blev nogle små buttede tingester....ærtefyldet er lavet af en pose frosne ærter, som er kogt og efter vandet er hældt fra, er der til en portion på 500 gr. ærter lige hældt ½ dl. fløde og lidt  presset hvidløg i ( hvidløget kan udelades selvfølgelig).....så er det lagt i et fad og stillet i køleskabet til afkøling....og det er dejligt med den grønne farve, som bevares...

søndag den 20. februar 2011

Frø og såning....

Lille værktøjskasse bruges til frø


nye planter skal prøves i år

såbakker på tilbud og gratis potter fra Plantorama


tomater får lidt større potter fra start




















Så fik jeg jord under neglene...som det hedder...faktisk fik jeg slet ikke jord under neglene for jeg havde en gummihandske på min højre hånd, mens jeg fyldte jord i potterne, for jeg har en revne ved kanten af neglen på min ene pegefinger...så for at holde den ren for jord og for at jeg kunne gå fra at fylde jord i potter til at tage handsken af og skrive skilte....så var det ret praktisk med handsken...
Så nu er der blevet sået forskellige frø til forkultivering indedøre og vi er nok lidt tidlig med noget af det...med risiko for at få ranglede planter...men det er et forsøg for at se, hvor tidlige tomater vi kan sætte ud i drivhuset eksempelvis....og vi har en del frø stadigvæk, som så bliver sået løbende senere.....sidste år have vi kun én tomatplante i drivhuset og den hed "Black Plum", en blommetomat som har en utrolig god smag og som vi har taget en del frø fra....men nu prøver vi lidt flere sorter...også til friland.....sidste år fik jeg foræret en cherrytomat, som jeg plantede på friland, men der gik skimmel i den lang tid før den fik frugter overhovedet...

Men der er derudover blevet sået salat, aubergine, kardon ( en slags artiskoklignende grøntsag, hvor man spiser de lyse bladstængler), artiskok og jeg har lagt læggekartofler (tidlige kartofler)  frem til spiring...udover det nysåede har vi en del chiliplanter, som har været sået for længe siden og som står under kunstig lys og vokser fint...desuden er min citronverbena godt igang med at vokse efter at stået koldt i et langt stykke tid...citronverbena smager vidunderligt som te og har en kraftig  og skøn citronsmag...jeg købte den som plante sidste forår og var lidt spændt på om jeg kunne få den til at klare sig ved at tage den indedøre...og det går fint....den skulle også kunne klare det i et drivhus, hvis man graver den ned...men det vil jeg vente med at eksperimentere med til senere for jeg havde kun den ene plante her i efteråret og havde ikke fået taget stiklinger af den...det vil jeg så forsøge i år.....den er også ret vidunderlig i te, hvis man blander den med mynte....hvis man vel at mærke kan lide urtete....og jeg er meget til urtete af friske urter...overvejer også at prøve at lave flødeis med citronverbenaen som smagsgiver...sidste år lavede vi citronis, men jeg syntes den var lidt for skrap i smagen...her kunne jeg selvfølgelig minimere brugen af citron, men det kunne være sjovt at prøve om citronverbenaens særlige smag kunne bruges i is...

Jeg har dog en lille kasse med frø af blomster og jeg har mit forsøg med at tørre geoginernes hoveder og høste frø, som jeg skal have kigget på.....men hyggeligt er det....

fredag den 18. februar 2011

mere med landskabskabmaleri....


nyeste version..stadig  på vej...


tidligere version...




















I dag har jeg arbejdet lidt videre på landskabmaleriet og hovedsagelig arbejdet med is/sne/vand eller hvad det ender med at blive...jeg har dæmpet det så det ikke er så hvidligt og jeg har besluttet at himlen og mellemområdet er færdigt og arbejder nu kun videre med forgrunden...måske skal der arbejdes mere med fladen af is/vand bagved i mellemområdet alligevel...det kommer an på hvordan jeg får arbejdet med forgrunden...hvordan den kommer til at se ud....jeg vil have det stribede look værk og gerne gøre det lidt mere abstrakt......jeg har ikke helt en klar idé med hvordan jeg gør det...men mere fladeagtigt for at fjerne det stribede look...men det har dog hjulpet mig til at få mere hold på fladen...og så har jeg fjernet lidt af forgrundens jordområder og jeg overvejer stadig nogle ændringer der...

onsdag den 16. februar 2011

Det er vist ikke helt blevet forår endnu....

lige før sneen kom

stadig vinter






















Jeg havde håbet at frosten snart gik af jorden og jeg kunne komme til at grave nogle pæle ned i jorden til indhegning af den nye havemark...men vejret har talt.....Anita du må vente pænt og tålmodigt på rigtigt forår....
Det er ikke fordi vinteren ikke er smuk,  men man kan virkelig få havekuller her i januar og februar....vi nåede ikke at få hegnet det nye stykke jord ind i efteråret før sneen lagde sig.....men de sidste pæle at klar så jorden mangler bare at blive blød og medgørlig ( og smattet vel at mærke..)....
og jeg har også fundet vinterpåklædningen frem igen...hele udstyret med hat og skibukser og vanter.....for vinden er voldsom kold for tiden og bare jeg tager min hånd ud af vanten for at give Birka en godbid...så bliver den hurtigt kold igen...men det er en nydelse så at komme ind i varmen igen og nyde vintervejret indefra.....