Viser opslag med etiketten Claus Meyer. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Claus Meyer. Vis alle opslag

lørdag den 8. januar 2011

Bagels...bagning...Meyers almanak....




Claus Meyer har lavet en ny ny kogebog....den fylder ret meget... knap og nap 700 sider.....og har navnet "almanak" ....den er spændende at bladre i og jeg har allerede fundet mange spændende opskrifter, der skal prøves af i 2011.......selve bogens visuelle del taler lige til min æstetiske sans....farverne og brugen af skriften, layoutet og måden at fotografierne for størstedelens vedkommende ikke går helt ud til kanten, men lader en  ½ cm. være hvid....meget lækkert udført.....
Bogen er lavet i ånden af Det nye nordiske køkken, hvor det handler om at bruge flere lokale råvarer, tænke bæredygtigt og være kvalitetsbevidst.....

og så blev bagels prøvet af... set i forhold til andre opskrifter i andre af mine kogebøger, så er den nem og uden besvær.......og blev testet som meget lækkert morgenmad...af både Orla og Birka foruden mig selv....dog lavede jeg en lille forskel til Meyers opskrift...hvor han foreslår lys sirup...der bruger jeg bygmaltsirup, som er mere mørk.....af den simple grund, at det var det, jeg havde...

NB: Går du ind på mit link "almanak" og derefter på Meyers link "læseprøve" så kan du bladre i bogen.

søndag den 18. april 2010

lidt af hvert til maven...

Den seneste tid har jeg måttet overgive mig til drikke med det smarte navn "smoothies".....jeg har nok egentlig holdt mig væk fra dem af den ulogiske grund...at jeg syntes navnet lød lidt smart og noget i retning af milkshake.......men Orla har lavet en del"smoothies" ( faktisk synes jeg det er lidt svært bare at skrive navnet).....men egentlig er det bare en fjollet tanke fra min side, der har afholdt mig fra "smoothies"...(jeg kan stadig mærke, hvor svært jeg har det med navnet...måske skulle jeg bare kalde det en frugtdrik...hvis det dækker...)......men de smager ret godt og er ret sandsynlig meget sunde...og skønne må jeg indrømme...men det der navn....nu skriver jeg det altså ikke igen....

Disse frugtdrikke er lavet med mango og vindruer som er blendet med yoghurt....og lidt mælk så vidt jeg husker....

Chokolademuffins har jeg ingen problemer med at sige eller skrive....men jeg burde nok have problemer med at bruge chokoladen p.gr. af brugen af børnearbejde på kakaoplantagerne....men den chokolade, som er brugt her er købt som fair trade chokolade...så er man muligvis sikret ikke at købe en chokolade, hvor der benyttes børnearbejde i fremstillingsprocessen.....
Min svoger René har bagt dem og brugt Claus Meyers opskrift fra bogen "Chokolade" og vores chokolademuffins er bagt efter samme opskrift....og himmelsk efter min mening....jeg kan personlig godt lide dem, når der bruges orangechokolade...mmmm!

På side 130-131 i Claus Meyers bog "Meyers bageri" fra 2009 er opskriften på rundstykker fundet.....vi har dog eksperimenteret lidt med dem og her 3. gang blev de meget rundstykkeagtige, ellers lignede de mest boller...for at få dem sprøde i skorpen sætter man et fad ind nederst i ovnen med vand...dampen giver så en hårdere skorpe.....vi har prøvet lidt frem og tilbage med mere/mindre mel og mere/mindre gær end anbefalet....

her til morgen fik jeg et par friskbagte croissanter, stående ved køkkenbordet....da vi lavede sidst så kom nogle af dem i fryseren og disse var så taget op og tøet og sat på en bageplade og hævet..så blev de penslet med æg og sat i ovnen ved 200 grader i 15-17 minutter....

og med lidt smør, danablu ost og appelsinsyltetøj og et glas cola startede jeg min dag rent madmæssigt....( sundhedsmæssigt burde det måske have været et glas mælk eller vand...men nu er det jo weekend)

Udover at blive inspireret af min svoger og Claus Meyer så kigger jeg også ind på musicpb´s flickrstream....klik her og de smukke billeder af brød,desserter, kager of andre forskellige madretter...en æstetisk nydelse bare at kigge på billederne af brød....

søndag den 18. maj 2008

Rabarber, rabarber....

Kokken Claus Meyer har bl.a. lavet kogebogen "Mad med Meyer" og den har jeg nydt af flere årsager....både den gode mad som vises og de gode opskrifter som jeg har haft stor glæde af....

Men det som gør bogen til noget særligt er skildringen af samværet og inspirationen fra og til de 3 personer han har inviteret med til at lave maden og krydre bogen med billeder, ord og musik, nemlig maleren Lise Malinowsky, forfatteren Kirsten Hammann og forfatteren og komponisten T.S.Høeg.

Man fornemmer bare den nydelse det er at lave mad og være sammen om den gennem hele bogen...og så udstråler Claus Meyer også at maden skal opleves med alle sanserne....og det er bare så rigtigt...mad skal være lækkert og man må gerne bruge fingrene og smovse i lækker mad efter min mening....

I bogen på s. 28 er skrevet et skønt digt af T.S.Høeg om rabarberen som skal være mit emne for dette søndags-indlæg:


RABARBER, RABARBER, DIN HIDSIGE PROP

VI DOLKER DIN RØDE OG RASENDE KROP

SÅ SYNG DINE SIDSTE OG SURESTE VERS

OM LIDT ER DU SNITTET PÅ LANGS OG PÅ TVÆRS.



RABARBER, RABARBER, DU HAR BRUG FOR DRESSUR

OG SØDME OG SMÆK PÅ DET VARME KOMFUR

TRÆD GLADELIGT OP PÅ DIT SUKKER-SKAFOT

DU FØDES IGEN SOM RABARBER-KOMPOT.


Her er mine købte økologiske rabarber fra Tånum...

Nu skal de lige koge i lidt vand og så lidt sukker og køles af....så er der rabarberkompot til aftensmaden....

Noget af mit havearbejde i dag gik ud på at rense rabarberbedet for det efterhånden ret høje ukrudt......disse fine vinrabarber er mine egne som lige skal have lov til at vokse lidt mere...

vejret var skønt til havearbejde...ikke for varmt eller for koldt.....

Der er stadig masser af ukrudt i rabarberbedet, men nu kan rabarberne få sig lidt lys og luft og så må jeg se, hvordan jeg får renset bedet, men det kan godt vente et par dage nu....