søndag den 5. juli 2009

Strandtur om aftenen......

Vi lavede hvidløgsfrikadeller, bagte burgerboller og sammen med tomater lavede vi aftensmad og tog det med til stranden....og kaffe og leverpostejflütes til Birka.....

Rugård mod syd og Glatved mod nord...vi er midt i.......lige efter solen er gået ned.....

jeg sidder og bruger kikkerten lidt og får øje på et edderfuglepar med 4 unger på tur langs kysten....

Orla fisker lidt og der er noget dis, der gør det svært at skelne himmel og hav....så horisontlinjen er noget sløret...

stadig noget diset...

..men efterhånden som månen kommer frem ændrer farverne sig mod svag lyserød og lilla...

og farverne fylder himlen og havet....og langs kysten ruller bølgerne nærmest sidelæns langs sandet....

men det kan være svært at skelne horisonten... stadigvæk...

sidst på aftenen, inden det bliver for mørkt til at tage billeder, dominerer månelyset og de blege pastelfarver...

tidligere på aftenen får Birka sig et dejligt bad i vandet og jeg får også lidt vand på benene af en våd hund, der vil sidde tæt......

.....og når man går lidt rundt i bare tæer, kan de komme til at se sådan ud...

Svaler i huset...


på vores antenne sidder tit to svaler og ind imellem så flyver de en tur ind i bryggerset og ud igen, måske lige ind i køkkenet og vende......men en dag så fløj endda begge to helt ind i soveværelset og satte sig flere steder...selvom vi gik efter og ind i de pågældende lokaler, hvor de fløj hen...så var der ingen tegn på opskræmthed...de opførte sig som om de var på hjemmebane...fløj rundt i huset og satte sig flere steder...og et par klatter bl.a. på min dyne blev det da også til og på væggen....på det øverste foto sidder de i køkkenet og har plantet sig på et billede og en rådyropsats....

..her i soveværelset på et maleri...
....og her tar`de sig et hvil på ledningen......et par afslappede fugle....
Men til sidst så fløj de ud efter jeg jagede en anelse med dem og lukkede dørene efterhånden som de fløj ind i andre rum......dygtige til at navigere under flyvningen....


Afrikansk mønster inspiration....work in progress...


..den sidste tid, hvor varmen har hærget landet....her har jeg i perioder arbejdet udenfor, dog med parasol, kold cola og lidt vanilleis ind imellem.....og pauser indedøre...papirskålen her har fået et lag af noget specielt håndlavet papir, der tager imod overfladebehandlingen på en måde, så den kommende mørkebrune farve er mere dækkende, end hvis jeg brugte ren bomuldspapir....
I øjeblikket bliver den malet i jordfarverne, okker, brændt sienna og jeg bruger hvid og sort og så vil overfladebehandlingen give en mørk brun og forhåbentlig vil jeg være tilfreds med den....men vi må se.....

Vipstjert......jeg tror, det var vandet....


...jeg tror det var vandet fra de duggede ruder, som vipstjerten var interesseret i og defor den blev der i et stykke tid.....det var først da jeg stak kameraet helt hen til køkkenvinduet, at den blev nervøs og fløj sin vej....

tom fuglerede...


....fandt den i haven i nærheden af en busk....tom....smukt lavet......

Hvor er min gamle liggeplads ?


der er kommet ny brønd og et fint brønddæksel i plan med græsplænen....og græsfrø....

Birka tjekker lige området af for her plejer hun at ligge og hvile sig i skyggen fra syrentræet....


...så nu er alt tjekket og snuset godt igennem og så er det tid til at lægge sig igen på den gamle liggeplads...også selvom der kun er jord og græsfrø......

Næsten færdig....


...lidt spændende at se hvad der ligger under græsplænen, som jeg dagligt går på....

til det sidste blev der knoklet i varmen med minigrabben helt inde ved huset...kørende frem og tilbage......

....vi kunne lige være på terrassen og en smule af haven og når håndværkerne var gået hjem, blev der opsat et midlertidigt hegn, så Birka kunne ligge ude i haven om aftenen....

...nu er hullerne ved at være dækket igen.....

torsdag den 25. juni 2009

Aftensmad...for et par dage siden...


hakkede tomater, dild, basilikum, spegepølse,agurk, mozzarellaost....dertil cola og en hjemmebagt hvedebolle med smør...godt vejr....så er det skønt at indtage maden til fuglesang og flyvende ænder.....

I øvrigt har jeg set rålam i haveområdet...så jeg passer på ikke at gå for meget nederst i haven.....det var ret tæt på den indhegnede have......ellers har jeg set en smuk rørhøg ret tæt på....ræven gå over vejen.....musvåger kredse højt oppe.....masser af dobbelt bekkasin med deres blafrende lyde fra vingerne og også nogle underlige skrig.....



en dejlig eftermiddagsoverraskelse fra Århus midtby...


Orla havde været i Århus og hentede lige smørduftende hindbærsnitter fra Moccacity.....de er blevet noget dyrere, så jeg nød hver en bid....Birka fik dog som sædvanlig en lille hapser......

...søde ser de ud med hjertedrys.....og man er ikke i tvivl om, at de er smørbagte....godt man kan tåle det.....

en "spændende" have....


Der bliver gravet og lagt rør ned fra og til en ny samlebrønd i vores græsplæne for at lede spildevandet ud til en anden og også ny brønd ( der hvor sugespidsanlægget er placeret) på den anden side af huset.....og for at Birka skal kunne være i haven, så har vi lavet et midlertidigt hegn og brugt både parasollen og en fyldt og tung trillebør som hegnspæle....om morgenen når håndværkerne kommer og skal kunne komme frem og tilbage....så piller vi bare hegnet ned igen og sætter op igen senere....men det kan være det hele bliver færdigt i morgen....

her ses nogel af de brunorange rør, der skal i jorden.....

...bag huset ses mærker fra larvefødder fra en mellemstor gravemaskine....som er flyttet ind i haven....

...her skal rørene lægges og føre til pumpebrønden.....

....der er vist lige kommet lidt "huller" i haven.....