torsdag den 8. juli 2010

Saft af hyldeblomster...


Vi har hyldeblomsterne lige udenfor døren og de blev indsamlet i solskin og tørvejr og der var ikke et eneste insekt på klaserne..det kan der ellers godt være....

Vi fandt let 150 store klaser og de tykke stilke blev fjernet...

så kom det hele i en gryde med sukker og citronsyre og saften af økologiske citroner og vand.....og kogte lige op.....så blev det hele kølet af ( da det ikke var på kogepunktet mere så fik det lidt atamon ( stod i køkkenet hele aftenen) og sat ind i køleskabet i en 4-5 dages tid og vi rørte rundt en gang hvert døgn....sådan en gryde med 10 liter vand og alle de andre ingredienser fylder ret meget så køleskabet blev lige ryddet til et minimum....

Vi havde købt en del flasker og efter de mange dage i køleskabet så gik vi igang med at skolde, skylle i atamon..alle de remedier ( si, gryder, skåle og tragt og litermål brugte vi) som vi brugte til at si hyldeblomstsaften og hælde på de skoldede og skyllede flasker...alt bliver bare skoldet og skyllet i atamon....også flaskens hals og låget og klædet vi bruger til at si hyldeblomstmassen i.....og vi lagde en masse klude ( viskestykker, håndklæde) på bordet for der spildes altid noget og det er lettere klæbrigt p.gr. af sukkeret....

Ialt fik vi 12 flasker af 1 liter og det fik den koncentration at vi kan blande det i forholdet 1:4.....

Faktisk så havde vi bestemt at lave af 5 liter vand, men kom lige til at regne forkert så der blev dobbelt så meget vand...men det var faktisk et held syntes vi for balancen mellem syre og det søde blev som vi vil have det.....grunden til at det er ret mørkt skyldes at en del af sukkeret er brun farin....

Skål og tak en slurk......


Opskriften blev altså som her:

10 liter vand
150 store hyldeblomstklaser ( plukket i tørt vejr, tidligt i sæsonen....uden insekter)
4 kg. hvid billig sukker
700 gr. mørk farin
5 breve citronsyre ( til madlavning)...hvert brev indeholdt 30 gr.
saften af 7 små økologiske citroner

Vi fik 12 liter hyldeblomstdrik som fortyndes i forholdet 1:4.....man kan forresten også bruge den koncentrede saft til at koge ind til en sirup ved at putte mere sukker i og koge langsomt op til den tykner og så hælde på glas eller bruge den...jeg plejer at bruge den til at pensle en lagkagebund med så det giver en sød/syrlig smag til evt. lagkage med fyld af andre frugter....men den kan også bruges til desserter m.m....hvad man nu kan finde på....

sådan lige for en økonomisk betragtning ( udregnet uden arbejdsløn og prisen for flasker).....men allle ingredienserne inclisiv for 2 kr. atamon så blev det 94 kr. ialt, divideret med 12 blev det 7 kr. 80 øre pr. liter koncentrert hyldeblomstdrik....som jeg synes smager bedre end den som kan købes i supermarkederne....så jeg laver det gerne selv....vi var dog 2 om at lave det skal retfærdigvis siges....så er det både hyggeligt og man deles om opgaverne...

Forskelligt i haven....lige nu...


Rabarberbedet ha det fint...jeg flyttede rabarberne fra et tilgroet, gammelt bed og her var der
meget kvikgræs i rodklumperne og jeg var lidt spændt på om kvikgræsset groede helt vildt eller om jeg kunne holde det nede...og umiddelbart ser det ud til at lykkes....og jeg tror rabarberne selv skygger ret meget for ukrudt.....der er to slags rabarber..vinrabarber og almindelige rabarber...

her ses det nye krydderurtebed med persille forrst...to kommensplanter..forskelligt timian ( citrontimian bl.a.)..lidt rødligt salat, purløg bagest, og en italiensk oragano ( meget smagfuld)...
en enkelt tomat er ved at komme i drivhuset, men her må vi vente noget tid....chili har vi også men her skal vi også vente...
men i vores nyeste udendørs bed har vi sået røde bladbeder og de smager superdejligt og er ret smukke at se på......bladene smager sådan lidt spinatagtigt og stilkene spises også med.....kan laves med fløde evt. ( hvilket jeg foretrækker)...
hestebønnerne er kommet godt igang og igår smagte jeg på den største, men de skal lige have lidt mere tid....
og så lige et billede af min anden blomstrende georgine...en pompon....den har jeg været spændt på at se.....

tirsdag den 6. juli 2010

Georginer/dahlia er også skønne i knop...


og hvor jeg glæder mig til at se den her mørke knop...gad vide hvordan den ser ud, når den folder sig ud ?.....

men også den her.....jeg tror det sker snart......

mandag den 5. juli 2010

Aftengåtur med Birka i Mariager....fuld af roser...


Lidt opad en bakke nede fra torvet så vi det her skønne lysthus inde i en have....Mariager er meget yndeful og minder en del om Ebeltoft....dog har Mariager langt flere roser rundt i byen.....

Kirkepladsens blomsterbutik har altid sine blomster stående ude..selvom der er lukket....der er da skønt at komme forbi her...en speciel butik med den opstammede hæk/træer i to etager..ret specielt og meget flot...

Længere henne ad gaden kan man se huset her, hvor facaden nærmest er dækket af vedbend og vinduerne ser ud som om de lige er klippet fri.....overalt i byen er der piksten og brosten og det giver sådan en fornemmelse af en ældre by...eller som byen var tidligere...

Lyserøde roser opad muren på det ældre hus...
her var også roser opad muren....

fredag den 2. juli 2010

Min slyngrose...Händel....


Rosen har jeg stående i forhaven og den fik jeg tilbage i 2001, hvor den i sine første tre år hos mig boede i en stor krukke på altanen...da jeg flyttede her ned i engen så fik den en plads op af en mur i forhaven og her voksede den sig stor.....

Sådan ser de ud, når dens blomster folder sig mest ud....lidt sjov rose, der godt kan se lidt kunstig ud.....den starter som meget rød, når den er i knop og bliver så lidt mere gul nederst og når den er sprunget helt ud er den nærmest hvidlig/creme med tynde aftegninger af rødt i kanten af blomsterbladene...

her ses både knopper og en blomst...den blomster flere gange afhængig af temperaaturen...jeg tror den blomstrede tre gange sidste år.......til langt hen i oktober...måske november...

Sådan kan jeg godt lide den, men det er kun kort den viser sig halvt udfoldet....

tirsdag den 29. juni 2010

georgine i fuld blomst....


Endelig er min første georgine i blomst..."Park Princess" hedder den og hører til typen Kaktus dahlia og bliver omkring 60 cm. høj og det passer fint med planten størrelse.....den første blomst og jeg venter bare spændt på alle de næste...pomponer...flere kaktus dahlia.... dekorativ dahlia.....

mandag den 28. juni 2010

Georginerne på vej i blomst...


Det har jeg ventet længe på....endelig er der ved at ske noget i georginebedet....der er flere knopper i flere af planterne....

og den plante med den allerførste knop er ved at komme i blomst....jeg er lidt usikker på hvad sort det er men ved at bruge udelukkelsesmetoden blandt de, jeg har...så må det være den lyserøde "Park Princess".....

og jeg glæder mig til den springer helt ud og sandelig også til at hele georginebedet viser sig fra sin smukke side....forhåbentlig....solen er jo kommet og hjælper gevaldigt med på det hele i haven for tiden....

fredag den 25. juni 2010

Ugleunge på mit havepavillonstativ...skrigende.....

Videoen af ugleungen er taget ret tæt på.....3-4 meter......og den var meget nysgerrig og selvom Birka lå ved siden af mig og lige knurrede et par sekunder...så tog den ikke notits af det....uglerne virker meget trygge ved at vi er der, og vi ser ungerne ret meget...forældrene mindre og kun hvis de lige flyver forbi...de sidder ikke fremme i vores nærhed men flyver ind og sidder bag træer og mellem træerne...men de er der hele tiden og holder øje med deres afkom...det ved vi selvom de ikke kan ses hele tiden....jeg tror hannen og hunnen skiftes til at jage og holde øje med ungerne.....som jeg har døbt "De skrigende halse" (som er en film af Søren Fauli fra punkæraen...en ret underholdende film i øvrigt som jeg nød at se.....med Søren Pilmark og Thomas Bo Larsen husker jeg.....).....men det er et passende navn til de små skrigere....

Asio otus....skovhornugle...unge....


Skovhornuglen har orange øjne og små antydninger af fjerører.....som dog ikke har noget med dens rigtige ører at gøre...disse sidder skjult bag dens fjer på siden af hovedet...og så er de anbragt lidt forskudt i forhold til hinanden ( alså ikke symmetrisk men asymmetrisk på dens kranium)...det skulle være generelt for ugler med den asymmetriske bygning af ørerne.....det skulle bevirke at uglen altid hører lyden fra et evt. byttedyr forskelligt med de to ører og derved lettere kan finde frem til lyden af f.eks. en pibende mus...( kilde: Politikens Store Fuglebog, af Tommy Dybbro og Carl Christian Tofte...Politikens Forlag A/S 2004 s. 238 )...en i øvrigt god, stor bog med både fotos med utroligt brugbare og store, flotte tegninger/akvareller af Carl Christian Tofte.....

her har jeg gået ind på en afstand af 3,55 meter og den fløj ikke.....jeg fik taget en del billeder af den og bakkede tilbage....gætter på at den er så ny i livet, at den ikke er klar over at jeg kan udgøre en fare....

nok mit bedste billede af skovhornuglen.....

torsdag den 24. juni 2010

Aftenens uglebilleder...


Uglerne i min have er meget nemme at komme tæt på...her sidder en af tre unger...den var meget nysgerrig og det var jeg også...den fløj dog da jeg var 4-5 meter fra den.....

jeg tror det er en af ungerne som lige flyver rundt om hjørnet af en gruppe træer....

måske den samme...eller en anden...jeg kan ikke rigtig huske det....
her kan man se de tre unger inde bag græs og træer...og hvor er det svært at fokusere skarpt på grund af alt det buskads....måske skal jeg prøve at tjekke om kameraet har en indstilling af skapheden, som kan gøre det bedre...måske er det bare en indstilling på kameraet, der lige skal ordnes...jeg må lige undersøge det...ungerne er nemlig noget slørede og jeg prøvede faktisk at stille skarpt uden at det lykkedes...og det er for dumt i en situation som den her...det må kunne lade sig gøre...