onsdag den 20. april 2011

desværre.....




















Mit forsøg på at tage frø af mine georginer og så dem og på den måde få nye krydsbestøvede georgineblomster, har ikke båret frugt.....her ses to kasser med små avispapirspotter med såede georginefrø...flere forskellige slags af dem, som jeg pillede fra de tørrrede blomsterhoveder....

Men der kom ikke en eneste frem og jeg har draget den konklusion, at jeg nok har haft noget som lignede frø, men at det ikke har været modne frø, som kunne spire frem til nye planter....
Jeg tror jeg har gjort den fejl, at jeg ikke har ladet blomsten visne ned på planten og på den måde ladet frøene modne....jeg har nemlig taget blomster af til vaser hen ad vejen....og de sidste blomster inden frosten klippede jeg af og lod visne indefor...
Så i år vil jeg prøve at lade blomsten visne ned og se om jeg så ikke meget lettere kan lokalisere de der mørke frø...det har jeg nemlig også haft ret svært ved.....og da jeg på det tidspunkt, hvor jeg skulle tage frø, aldrig havde set et georginefrø, så var det lidt famlende...men jeg synes jeg er blevet klogere....og håber mine antagelser er rigtige...heldigvis har jeg stadig knolde, som har overvintret og nogle af dem er begyndt at skyde, så de kommer nok i en potte...ellers venter jeg til maj med at grave dem ned på friland.....

Se her nogle af mine anstrengelser

fredag den 15. april 2011

der var tilbud på frugtbuske....


hindbær, stikkelsbær og ribs

affald fra plantning af bærbuske








































Det var et impulskøb af 29 bærbuske, der gjorde det nødvendigt at dagen kom til at indebære plantning af dem alle sammen.....ellers tørrer de ud...de har bedst af, at komme i jorden så hurtigt som muligt....20 kr. pr. stk. i Netto var ikke til at stå for, når vi nu have snakket om, at vi nok egentlig gerne ville have både frugttræer og bærbuske fremfor kun frugttræer...så nu er det gjort....
Vi har dog en del bærbuske i en anden have stadigvæk...men mest solbær, hvide ribs og nogle få stikkelsbær og så brombær fra tornfrie planter har vi da også....så hindbær er den nye frugtbusk i haven...og går alt som det skal så kan hindbærrene sagtens finde anvendelse i madlavningen og til fryseren....


torsdag den 14. april 2011

løg og kartofler....

gule og røde løg er lagt


næsten 3 rækker med løg

de gule stikløg


her er alle løgene lagt med 15 cm.s mellemrum ca.


kartofler er lagt i plovede furer


kartoflerne er hyppet og plast lagt over.



























Weekenden med det supergode vejr er blevet brugt bl.a. til at sætte løg......og vi brugte vores hjulhakke til at oprille med...tre rækker på én gang....at de så ikke alligevel er blevet helt lige skyldes sten i jorden...man kan sagtens se, hvor der lige er en sten, som har skubbet til hjulhakken....men det er en stor hjælp og vi lever nok med de udsving, der er blevet...jeg målte op med et målebånd til den første række og lagde her et løg pr. 15 cm. ...så gik det lidt lettere med de næste to rækker for her kiggede jeg bare efter den første række....jeg brugte en græsplænerive til at rive jord ind over igen og lige trykke ned ovenpå...undtaget ved rødløgene som er en anden form og mere opretstående og de ville vælte hvis jeg gjorde det med riven, så her brugte jeg hænderne......

Kartoflerne kom i jorden under plast weekenden før og da vi har haft jorden lige der dækket af plast så ved vi hvad blæsten kan gøre ved sådan et stykke plast, hvis ikke det er tøjret godt til jorden...så vi dækkede det i de lange sider med kord og lagde et par paller på begge ender...og det virker fint...når kartoflerne så kommer op på et tidspunkt, så skal vi have plasten af, så kartoflerne kan få plads og for at beskytte dem mod frosten og give den varme nok så vil vi dække med noget fiberdug...og måske lægge det løst og eller lave nogel tuneller...nu må vi se...vi arbejder på sagen...

nogle af havens første afgrøder...

de første rabarber


de første radiser, spinat, purløg og timian

kartoffelmad med purløg og radiser og en rest rabarberkompot






















Det er skønt at radiserne fra drivhuset nu kan spises..og spinaten også....spinatbladene er ikke ret store for det var i forbindelse med en udtynding at jeg fik det første spinat ind til køkkenet...og det blev brugt til en flødestuvet ret med blomkål og spinat og de tre kviste timian blev lige kogt med og gav en skøn smag uden at det fyldte for meget i forhold til spinaten....det tager selvfølgelig lige lidt tid at rense helt for jord ved at skylle det....
Dagen efter fik jeg så kartoffelmadder med purløg og radis.....og jeg kan bedst lide det med kogte kartofler men bagte hasselbackkartofler var hvad vi havde fået, så det blev det...
og med det vejr det blev sidste weekend trods masser af blæst op til...så er der godt gang i de planter som er ude i forvejen....mest krydderurter, rabarber, jordskok, hvidløg...men vores afgrøder i drivhuset vokser også godt...her har vi tidlige kartofler, lidt salat, nogle kålplanter, og radiser, pluksalat, spinat og forårsløg...og bakker med porrer til udplantning senere......
i weekenden fik vi også lagt løg og kartofler har vi lagt under plast udenfor forrige weekend....og så har vi plantet 29 frugtbuske af hindbær, røde ribs og grønne stikkelsbær....som var på tilbud i Netto...20 kr. stykket.....

onsdag den 13. april 2011

Mit liv med "potter"....

her er der sået broccoli


artiskok, tomat,porre,citronverbena,chili og lidt forhutlede salatplanter bl.a.


Aubergine, knoldselleri, bladselleri m.m.

tomat, bladselleri bl.a.


i badeværelset står der også potter  med/uden jord ...



























Jeg føler mig omringet af potter, plasticpotter og potter lavet af avispapir...større og mindre potter og de får hele tiden fugtig jord puttet i....og små bitte frø....og jeg skal holde tungen lige i munden, når jeg putter frø i...de er så små og nogle er mørke, så jeg kan have svært ved at se, hvor langt jeg er kommet...specielt i de hvide kasser med avispapirspotter.....
jeg laver lister og krydser af, hvor langt jeg er kommet....og bliver en smule frustreret, når de første spidskål ikke spirede pånær et par stykker...så prøver jeg igen...
men det går fremad og efterhånden er alle vindueskarme, som er brugbare i brug og fyldt med potter med frø, der er spiret og hvor den lille plante har brug for lys....nogle af de tidligste salatplanter er blevet noget ranglede...men de står her stadig, selvom jeg burde smide dem ud.....de salatplanter som er plantet ud i drivhuset har det fint og vokser godt til.....de salatfrø, som jeg såede tidligt i drivhuset ved siden af spinat, radis og forårsløg er også fremme, men slet ikke så langt som de forkultiverede og udplantede ( som ikke er med på billederne)....

Nogle af planterne kan heldigvis stilles i drivhuset....porrerne er kommet derned, kål kommer løbende, og min klematis fra sidste sommer ( som ikke kom i blomst) har overlevet fint vinteren i krukke og nu har jeg sat den i drivhus, lige for at se om der var liv i den...og der kom hurtigt gang i den....har fået købt to mere, som nu står fint i vindueskarmen og skal have en større potte og nyt frisk jord....og så det evindelige problem for mig...hvor skal de plantes ?.....i år tager jeg mig sammen og finder et blivende sted...for det er lige det...og de skal jo også have noget at klatre opad.....ja man skulle tro det var nemt....når man har meget plads, men lige det med klatrende planter har jeg svært ved at finde et egnet sted til....og jeg vil gerne have det tæt på huset....og det skal ikke være opad huset...ja vi havejere har mange ting at "slås med".....skriver jeg og griner :O).....

Udover det store arbejde med haven, som jo fylder en hel del her i april...har jeg dog fået tid til at læse Jakob Ejersbos bog "Eksil" ( som er en del af en trilogi) og er gået igang med nr. 2 "Revolution".....og jeg syntes den første bog var spændende at læse...men da jeg så skulle starte bd. 2 så fængede den første novelle i bogen mig ikke rigtigt...så her gik jeg lidt i stå...og havearbejdet kaldte...men nu er jeg gået videre og har læst mere af "Revolution" og det fænger mere...men den første novelle kom ikke rigtig ind under huden på mig...jeg har ikke bd. 3 "Liberty"...men kan jo købe den, når jeg er færdig med "Revolution"....jeg har længe gerne villet læse trilogien, og så fik jeg så lige foræret de første 2 bd. og det gjorde mig glad....