søndag den 29. november 2009

julepynt.....


Så er det første julepynt kommet op.....det er noget som jeg har fået foræret og det har nu fået en plads på en snor under et skab, jeg bruger til at opbevare glas i........her ses hvordan jeg har hængt det i en snor af papirgarn...så jeg kan flytte lidt rundt på figurerne...

....og set forfra så ser man ikke snoren........

lørdag den 28. november 2009

På vej...work in progress...


Mens jeg går og overvejer hvordan jeg skal arbejde videre med en noget større papirskål....så arbejder jeg på denne.......den er ikke så stor og min intention er at fylde ydersiden med sorte former og male dem hvide.......

onsdag den 25. november 2009

Apropos hunde.....


Her ses Birka på eftermiddagsturen tirsdag.....bagved ses en mark med afgrøder....om det er roer eller andet ved jeg faktisk ikke....men det pynter med det grønne...

I weekenden var Orla på biblioteket og havde Birka med...hun er næsten altid med på Randers bibliotek og det er lidt af en luksus at man må have hund med derind.....og ofte møder vi nogen, der lige skal klappe hende og som fortæller om deres egen hund eller bare kan lide hunde.....og i weekenden mødte Orla to mindre piger, som hver havde egen hund.....og de berettede også om hvor god en hund, de havde og hvad den kunne.....og den ene af pigerne fortæller stolt at når hun siger "sit" så sætter hendes hund sig ned....og så kigger den anden lidt og siger ikke rigtig noget i et stykke tid, men ser ud som om hun tænker....og siger så " Jeg behøver slet ikke sige noget, den sætter sig bare ned af sig selv..".......
Sådan........

tirsdag den 24. november 2009

engen tirsdag eftermiddag....


Selvom vi har november måned, fandt jeg en blomst i kanten af en mark....

...og solen var fremme og kunne ses i vandpytterne på vejen.....

længst ude kan man se vand...det er dog ikke Gudenåen, men vand på de nederste marker....og der er kommet ret meget siden dræning af markerne er blevet sløjfet og kanalerne lukket til...
man skulle næsten tro digerne allerede var gennembrudte...men det sker sandsynligvis først til foråret....men fuglene hygger sig gevaldigt og vi kan allerede mærke et større fugleliv...

søndag den 22. november 2009

Marcipanhorn a la Conny...


Jeg har lavet en portion marcipanhorn og opskriften har jeg fået fra Conny...se hendes indlæg her
Jeg fik dog lige givet dem lidt for meget men så ved jeg det næste gang....tak Conny....

Den færdige papirskål...


Så er den midterste af papirskålene her på billedet færdig med tjærebehandlingen og blevet renset godt af for overskydende murasfalt.....den lugter stadig en del, men jeg er nødt til at tage den ind i huset og her står den med åbne vinduer og "dunser" lidt mere af....størrelsesforholdet kan ses ved siden af de andre mindre papirskåle...men den er ca. 44 cm. høj og diameteren ca. 40 cm.

det marmorerede mønster opstår fordi papiret tager forskelligt imod murasfalten...og her handler det meget om at styre processen ved hjælp af den papirtype, man bruger og måden man river papiret i mindre stykkker på...og det afhænger også af hvor meget lim, der er i det brugte papir....er der meget lim, så afviser det murasfalten og omvendt....

Den færdige papirskål inspireret af molerprofiler på Mors og Fur...

morgenmad på stranden...


Jeg spiste 4 hele rundstykker...men klokken var også henad 11, da vi nåede til stranden mellem Glatved og Rugaarde i nærheden af Grenå......et fredeligt og lige i går lørdag et solfyldt sted....

Det kan godt være Birka ser ud som om, hun aldrig får noget at spise (på billedet her)...men det skal man ikke lade sig narre af...det er sådan et trick som hunde kan....

Egentlig er det vist en festivalstol, som vi har købt...men det er sommerens fund, vil jeg sige....godt nok er beholderen i armlænet muligvis beregnet til en ølflaske, men kan sagtens med lidt snilde ( en kniv på skrå) bruges til en kaffekop.....og der kan ligge mangt og meget på selve armlænet....

udenfor konteksten, så kunne fotografiet her sådan set godt være et sommerbillede, ik?
i mangel af fund af sjældne fossiler ( fandt kun 5 søpindsvin, 3 var fragmenter) og store ravklumper med insekter....så fandt jeg et stykke tang, der set mod solen godt kunne give indtryk af et eller andet insekt i en ravklump.....det tog mig lidt tid at tage billedet for Birka troede først det var invitation til en leg " kom og snup tangen ud af hånden på mig"...men det var det ikke...

lørdag den 21. november 2009

Papirskål...inspiration fra geologi....


Jeg arbejder videre med en stor papirskål, hvor inspirationen er fra mine ture til Fur og Mors og de foldede lag i klintformationerne......
Her har jeg givet skålen en behandling med murasfalt som jeg derefter vil aftørre med terpentin....så skulle der fremkomme en marmoreret baggrund for de malede områder.....
Jeg udfører det her arbejde i et skur med kraftig udluftning for der er organiske opløsningsmidler i murasfalten og terpentinen og så lugter det ret kraftigt i lang tid....derefter kommer papirskålen ind...
Her om vinteren har jeg dog det problem, at papiret let trækker fugtighed fra luften, så den kan gå hen og blive blød.......så jeg er nødt til at holde øje med processen, så papirskålen ikke står og klasker sammen......

søndag den 15. november 2009

Brød og kage...


Squashkage med valnødder og tahin...fra bogen "Athoskuren..."...vegetarisk mad....

brød som er penslet med tomatpasta.....også fra "Athoskuren".......

torsdag den 12. november 2009

vegetarmad...

Lidt vegetarmad....med inspiration fra kogebogen " Athos Kuren - Munkene, maden og det gode helbred" af Stig Ekkert.....som vi fandt på biblioteket forleden.....og bare fordi der var sådan nogle lækre billeder i og nogle spændende retter med grøntsager og krydderurter.....alle de farver i kogebøger med grøntsager virker ret inspirerende....jeg spiste maden men Orla var den, som lavede den.....

Aubergine med ost....her er brugt både tomater, olie, hvidløg,peberfrugter, chili, honning, oregano, basilikum,maldonsalt, revet parmesanost.

Rød Linsesuppe...foruden røde linser, grøntsagsboullion,tomatpasta, hvidløg, chili,laurbærblade, rosmarin, løg, vineddike, spidskommen, olivenolie, oregano.
Den smagte faktisk som chili con carne, synes jeg....
Bagte kartofler med citronskal......og her er yderligere brugt peber, maldonsalt, laurbærblade, hvidløg, oregano, olivenolie.

til kartoflerne var der kølig græsk youghurt med citronskal, avocado og dild.