mandag den 31. januar 2011

is pyt.... :O)



























Jeg fandt denne is pyt  på marken.....og med lidt forestillingsevne... :O)

4. dags bearbejdning...




















Så er der blevet arbejdet lidt på billedet igen......jeg har arbejdet lidt med vandet/isen...jeg kan stadig ikke finde ud af om jeg tænker is eller vand...men jeg har arbejdet lidt med vandfladen og prøver at give den lidt farve, lægge den ned og så er jeg stadig lidt usikker på venstre side af himlen...synes måske billedet bliver delt i to...så måske skal jeg gøre noget mere ved venstre side....stadig meget mere, der skal gøres....jeg vil også have nogel varmere farver ind i billedet...gerne i forgrunden men uden det kommer til at virke som adskilt fra baggrunden...jeg har lagt lidt gult på i vandet/isen i forgrunden...ikke skrigende men en svag gulllig hvid....

fredag den 28. januar 2011

3.dags bearbejdning....




















Arbejdet lidt med himlen og baggrunden samt vandet/is......

onsdag den 26. januar 2011

2.dags bearbejdning...

5. trin


4. trin





















Det øverste viser hvor jeg er nået.....og jeg fik arbejdet lidt på himlen og forgrunden og lidt hist og pist rundt på billedet......fortsættelse følger....

tirsdag den 25. januar 2011

dagens bearbejdning...

3.trin


2.trin




















Idag  har jeg lagt lidt flere forskellige farver på billedet...særligt i forgrunden...små ændringer ved himlen...og jeg tror jeg vil lave en større kontrast mellem de to sider af himlen, end der er nu....overvejer at gøre noget ved den forreste forgrund...mangler stadig at arbejde lidt mere med vandet/isen eller hvad det nu bliver til...

mandag den 24. januar 2011

landskabsmaleri...






















Idag fik lyst til at male et landskabmaleri og jeg blev inspireret af udsigten fra vinduet og al den is og tø, der er udenfor for øjeblikket  her i engen.....så jeg tog udgangpunkt i det is/vand, som er lige udenfor vinduet...

Billedet skal der arbejdes videre på....jeg startede op med at bruge farverne...cerulean blå, ultramarin blå, kobolt blå, phtalo blå, en cadmium gul ( mørk) og lidt paynes grå ( sådan en blålig gråsort) og hvid....
Senere skal der lidt flere rødlige toner i det og jeg kan se at horisonten lige skal strammes lidt op, skyggerne skal der arbejdes med...vandet...ja det hele faktisk...nu er det bare lige lagt på lærredet....
så der kan nå at blive ændret en del stadigvæk...det er med vilje jeg har væltet forgrunden lidt op....det skal ikke være perspektivisk korrekt....
Når jeg arbejder med farverne så lægger jeg dem faktisk bare på madpakkepapir og nedenunder en frysepose...og jeg har så bare lagt lidt aviser ud på bordet...og lidt klæde på gulvet....jeg er lidt øm over gulvet og det er så let at spilde maling, når man tynder den op med vand....så drypper det for et godt ord....

fredag den 21. januar 2011

Sådan har det set ud hele eftermiddagen...



Hele eftermiddagen har der set sådan ud, når jeg kiggede over mod motorvejen og på min eftermiddagstur med Birka så det stadig sådan ud.....og det gør det stadig mens jeg kigger ud her ved 17-tiden...stillestående og meget langsomt-kørende kø....og på trafilmelding kan jeg se, at der er sket en ulykke med et lastbilsvogntog....

Jeg kan se at det er en alvorlig ulykke her på tvøstjyllands site 

Birka på gåture....






















Gåture med Birka er daglige og ofte flere....om morgenen fodrer jeg fuglene for tiden og billedet nederst viser at hunde kan være nyttige på mange måder...her som dække for solen, mens jeg tager et billede af foderstedet...og jeg ligger på maven for rigtig at sætte mig ind i,  samt tage billedet ud fra en fugls perspektiv..... og som den skønne hund Birka kan være, så placerer hun sig lige præcis der, hvor der er brug for det på rette tid og sted...man skulle tro hun havde læst om Cartier-Bresson og " the decisive moment"....

Øverst billede er taget idag og hele formiddagen og her nu ved 12-tiden er der tåge over hele området...og frost....

torsdag den 20. januar 2011

Leg med noget skriftlignende...





















Nogen gange så sidder jeg bare og tegner løst og fast og her fik jeg en pludselig indskydelse til at lave noget skriftligt uden at det var en skrift, som kunne læses...men mere en leg med skriften som billede....og som noget grafisk og smukt.....
Jeg blev faktisk  på en eller anden måde inspireret af en kunstner som hedder Gudrun Hasle og hun bruger skriften rigtig meget, men på en speciel, mere dybtgående og meget omvendt måde....læs mere om hende her
En meget interessant kunstner...

Jeg overvejer at lave en skål, hvor jeg bruger metoden til at dekorere den med noget, der ligner skrift men bare er leg med noget der ligner.... 

Jeg er vild med Villy....

:O) :O) :O) :O) :O) :O) :O) :O) :O) :O) :O) :O) :O) :O) :O) :O)  

Ja jer er ret vild med Villy....og Peter....

se mere på deres hjemmeside.... :O)

onsdag den 19. januar 2011

Velkommen du lille forår som titter frem i glimt...




















Det kan godt være det ikke er forår.....og frosten var også tilbage idag...så fuglene fik lidt foder......
Men jeg nyder virkelig at sneen er væk og solen bager løs på alle grønne vækster og det skaber en slags forårsfornemmelse hos mig.....selvom jeg idag måtte have et par overtræksbukser på, hvad jeg ikke havde igår....og når jeg har kameraet med ude, så fryser batteriet ikke død og skal varmes op igen....nej jeg går ind for forår...og ja jeg jo godt ved, at det først er til marts....men jeg synes det varsler sit komme alligevel lidt for tiden....

:O)

lørdag den 15. januar 2011

Vintervejret skifter lidt......tø...frost...tø...?



Jeg har lidt foderkorn med på mine ture ud med Birka og efterhånden har jeg fået nogle faste steder, hvor jeg fodrer lidt hver dag.....ovenfor ses det ene....stenen ligger på en mark og er oplagt at lægge kornene på, så de ikke synker ned i sneen...et andet sted i nærheden...ca. 100 meter derfra ved en sten, der er opretstående, fodrer jeg også, men her er jeg nødt til at skrabe sneen væk ind imellem........og fuglene er glade for kornet...det startede egentlig med en gruppe agerhøns, ca. 9 stykker, som jeg så da sneen startede med at lægge sig og frosten blev værre...og blæsten også......da gik de rundt på marken her...men jeg tror de er flyttet andre steder hen nu...jeg ser en del krager tage foderet og de skal også have lov....ja det kan være svært at bestemme...fuglene tager det, hvis de finder det og det er noget, de spiser....rådyrene tager det også....

På billedet herunder ses nogle spor fra hare...man kan godt se de lange bagbens fødder, som sandsynligvis er tegn på at den lige er standset op....derefter kommer et billede af mine skosnuder og spor fra fasaner...nedenunder igen ses et billede af fuglespor på kryds og tværs og her tror jeg det mest er spor fra krager og måske skader, som jeg også har set tage foderet.... 






Herunder ses et Birka ude i hjørnet og bag hende ses sporene fra mus, der har lavet gange under sneen....små veksler, hvor den løber under sneen, men når sneen smelter, kan man se spor som disse....
Nedenunder linien af musens veje, er et billede fra en rævegrav, jeg opdagede, ved at gå længere ind på en mark, hvor jeg ikke plejer at gå ( simpelthen fordi vejen var meget glat på grund af regn på isen)....og så fik jeg øje på den....det kan være svært at skelne rævespor fra hundespor og der kommer en del hunde i området her, men jeg tror de to billeder efter rævegraven er sdpor fra en ræv....det mest utydelige var tæt på graven, mens det andet var langt derfra..... 







På brønden fodrer jeg også.....og her gik jeg ned en tidlig morgen...lidt tidligere end jeg plejer og rådyrene så jeg og fasaner, krager og skader......og her kan de være ret meget i fred......( ja så lige undtaget  mig, men jeg kommer jo med foder.....så er jeg nok tilgivet :O) ..)....brønden er placeret i kanten af vores nye markstykke og tæt på et større  stykke med træer........Vi har haft planer om at nå at sætte hegn om markstykket inden vinter, men det nåede vi ikke.....vi har så fundet ud af at hegnene også skal være højere, end vi troede, og at der skal flere hegnsstolper til.....så nogle af de dage, hvor der har været godt vejr og alligevel frost i jorden....har vi fået fældet nogle flere træer til at bruge som stolper.....
Birka har en vis forkærlighed for lange pinde og særligt at svinge rundt og rundt med dem, så man skal lige vare sig lidt og holde øje med hende, så man ikke bliver nedlagt .....
Allernederst ses vores vej i snedække...der var glat og sneen viser Orlas hjulspor fra bilen og mine fodspor langt inde i græsset i højre side...simpelthen nødvendigt, hvis jeg ikke skulle lige vandret.....til sidst et billede dagen efter af vejen, der igen tør....og det ser idag ud til at det tør mere og mere her nede i engen...men vejen var stadig meget glat af underliggende is med regnvand ovenover..... 







tirsdag den 11. januar 2011

Om madspild...tv-program igår /idag i Horisont...

Jeg blev faktisk ret berørt  idag af at se horisonts program om madspild....de utrolige mængder mad, som smides ud hver dag...og i mange led af produktionen, distributionen så det bliver til rigtig mange, mange......ja der bliver selfølgelig nævnt en masse tal i udsendelsen....og det var uhyrlige mængder......og konsekvensen af det bliver både højere priser for os og for de fattige lande og dermed endnu større fattigdom i de fattige lande......
ud fra sund fornuft virker det utrolig grotesk..........og man skulle synes der kunne gøres noget ved det......
Mange af de mennesker, der deltager i udsendelsen synes selv det er trist, og en af årsagerne som nævnes er den vestlige verdens øgede krav til et stort og nuanceret vareudbud...hele tiden....friske varer ( hvad jeg så også gerne vil have)......og derfor bliver det nødvendigt at smide så meget ud...for ingen vil købe varerne, hvis de nærmer sig sidste salgsdato.....hvilket jeg heller ikke gør.....
Man  nogle kan selvfølgelig dyrke egen mad til en vis grænse....men det kan alle jo ikke bare gøre....jeg har da heller ikke svaret....jeg tænker dog selv mere og mere over mit forbrug af mad og ønsker at smide så lidt væk som muligt......

Men globalt set er det et kæmpe problem.......

Tilføjelse:
Iøvrigt så er der et radioprogram...horisont på P1......som diskuterer problematikken omkring madspild og som kan anbefales.....se mere her

og jeg vil også gerne lægge et link til foreningen "Stop Spild Af Mad" og netop stifter af denne organisation Selina Juul deltager i radioudsendelsen....inde på foreningens site er der gode råd, links og artikler og meget godt til at forstå sig på emnet her.....

lørdag den 8. januar 2011

Bagels...bagning...Meyers almanak....




Claus Meyer har lavet en ny ny kogebog....den fylder ret meget... knap og nap 700 sider.....og har navnet "almanak" ....den er spændende at bladre i og jeg har allerede fundet mange spændende opskrifter, der skal prøves af i 2011.......selve bogens visuelle del taler lige til min æstetiske sans....farverne og brugen af skriften, layoutet og måden at fotografierne for størstedelens vedkommende ikke går helt ud til kanten, men lader en  ½ cm. være hvid....meget lækkert udført.....
Bogen er lavet i ånden af Det nye nordiske køkken, hvor det handler om at bruge flere lokale råvarer, tænke bæredygtigt og være kvalitetsbevidst.....

og så blev bagels prøvet af... set i forhold til andre opskrifter i andre af mine kogebøger, så er den nem og uden besvær.......og blev testet som meget lækkert morgenmad...af både Orla og Birka foruden mig selv....dog lavede jeg en lille forskel til Meyers opskrift...hvor han foreslår lys sirup...der bruger jeg bygmaltsirup, som er mere mørk.....af den simple grund, at det var det, jeg havde...

NB: Går du ind på mit link "almanak" og derefter på Meyers link "læseprøve" så kan du bladre i bogen.

fredag den 7. januar 2011

kaffe, te og tørrede frugt mm.




Kruset foroven samt de to lågkrukker købte jeg for en del år siden...faktisk købte jeg yderligere et krus og nogle små kaffekopper med underkopper...og jeg var helt solgt til det søde og enkle blomstermønster....nu har jeg kun det ene krus tilbage og jeg værner om det.....jeg kom til at tænke på det fordi Madame viste nogle nyinkøbte krus.... 



Bakken her består af en kande urtete lavet af tørrede mynteblade fra haven og den dags morgenmad...havregryn med rosiner og tørrede æblestykker....tørring af frugt og urter er noget vi startede på her her i efteråret og dyrket særligt i vinterperioden.....når du tørrer dine råvarer ved omkring 40 grader, så bevarer de smagen og vitaminerne temmelig meget.....
Vi har købt en tørremaskine af Annemette Olesen samt nogle flere tørrebakker end de 4 stykker, der fulgte med maskinen......og den fungerer rigtig fint....kan man stille den et sted, hvor man ikke skal høre på den trods alt svage motorstøj, så vil det være fint.....for det tager alligevel omrking et døgns tid for de æbler vi tørrede.....men tørretiden af råvarerne afhænger selvfølgelig af tykkelse og konsistens af varen.....og man må også gerne bytte lidt rundt på tørrebakkerne....
På billedet her nedenunder ses maskinen og der er nogel chilifrugter i, som vi har tørret...men jeg vil foreslå at skære den i mindre stykker, for de hele frugter skal have for lang tid, synes jeg....
Nedenunder igen er et kommodelignende tørreskab...som Orla har bygget af en.... kommode, ja.....
Og det er efter inspiration fra Camilla Plum i en af hendes tvudsendelser.....og Orla har taget bunden ud af kommoden og lagt nogel lister i kanterne og lavet rammer med net, som kan lægges ind istedet for skuffens bund....det er lavet så der kan være to rammer med net i hver skuffe, hvis man synes...her må man prøve sig lidt frem i forhold til råvarernes tykkelse og hvor mange rammer med net, der skal på.....og når det her tørreskab ( tørrekommode) bruges, skal man også flytte lidt rundt...for der er forskel på hvor meget råvarerne på rammer tørrer, afhængig af hvor tæt på tørremaskinen fra Annemette Olesen ( som vi bare har sat nederst, hvor den nederste skuffe har været) de er placeret...




På en rejse til Frankring for flere år siden, købte orla en æbleskrællemaskine ( uha man kan få det sådan med maskiner, at det må man altså bare lige have, er der nogen, der kender det ?)
Æbleskrællemaskinen laver en skrælning af skrællen meget tyndt, som ses på billedet her nedenunder, men kan også bruges så man bevarer skrællen på æblet, som det ses lidt længere nede i indlægget....kernehuset vil sidde tilbage på maskinen......og æblet bliver skåret tyndt i en spiral.....
Her om vinteren kan man selvfølgelig gemme æbler, hvis man har et koldt sted til opbevaring....
Inspireret af tørremaskinen, så fik jeg tørret lidt økologisk clementinskræl, som jeg bruger i te...men det blev såmænd bare tørret på en tallerken....
Man kunne selvfølgelig tænke, at man kunne bruge sin ovn til at tørre...men ofte er nutidens ovne for varme og kan ikke komme ned under 50 grader og det ødelægger råvarernes smag....men det afhænger vel af ovnen.....